Rentehop åbner nye muligheder for investorer

KLUMME: Højere renter giver mere attraktive afkastmuligheder i obligationsmarkedet – blandt andet i amerikanske obligationer, ligesom korte danske obligationer er blevet et mere interessant alternativ til kontant opsparing i banken, fortæller chefstrateg Frank Øland.

Kort fortalt

  • De markante rentestigninger i år har gjort obligationer mere attraktive.
  • Fortsatte rentestigninger kan dog føre til nye kursfald for obligationer.
  • Især i USA forventer vi dog mere stabile og måske endda lidt faldende lange renter.
  • Obligationer er nu også et relevant alternativ til kontant opsparing.


I årets første fire måneder har vi oplevet de hurtigste og største rentestigninger siden 1994, og det har medført betydelige kurstab for investorer i obligationer – især i obligationer med lang varighed som fx 10-årige statsobligationer og 30-årige realkreditobligationer. Spejlbilledet af dette er nogle betydelige kursgevinster for boligejere med fastforrentede lån.

De stigende renter betyder, at det nu er muligt at få et fornuftigt løbende afkast som investor i obligationer. Men er det reelt blevet mere attraktivt at investere i obligationer? Hvis renterne fortsætter med at stige med raketfart, så medfører det yderligere kurstab til investorerne, og så kan investeringer i obligationer hurtigt blive et kedeligt bekendtskab.
Det er sandsynligt, at de europæiske renter vil stige en tid endnu. Derfor vurderer vi, at europæiske obligationer er mindre interessante end amerikanske obligationer.
Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. 
VIDSTE DU, at i årets første fire måneder steg renten på 2-årige amerikanske statsobligationer med hele 1,90 procentpoint. De europæiske og danske renter er også steget kraftigt, men dog ikke lige så meget som i USA. Renten på en 10-årig dansk statsobligation steg således fra 0,05 pct. ved årsskiftet til 1,18 pct. ved udgangen af april.
Inflationen sætter retningen – og den topper nok snart
Hvad der skal ske med renterne herfra, bestemmes i høj grad af udviklingen i inflationen og centralbankernes reaktion på denne. Inflationen er steget kraftigt i både USA, Europa og herhjemme til niveauer, der ikke er set siden starten af 1980’erne. I USA er inflationen helt oppe på 8,5 pct. og prisstigningerne har bredt sig til de fleste varer, serviceydelser og lønninger. Det har fået den amerikanske centralbank til at træde på bremsen og påbegynde en stribe renteforhøjelser. Det er forventningen om disse fremtidige renteforhøjelser, der har fået obligationsrenterne til at stige.

Inflationen kan selvfølgelig fortsætte opad. Pris- og lønstigningerne kan udvikle sig i en selvforstærkende spiral. Det er dog vores vurdering, at vi er tæt på ”peak inflation”, hvorefter inflationen gradvist falder igen. Det er der tre grunde til:

 For det første er nogle af inputpriserne allerede faldet lidt. Fragtraterne er faldet betydeligt siden slutningen af sidste år, og siden starten af marts er olieprisen, prisen på flere metaller, træ mv. også faldet lidt tilbage.

 For det andet har det seneste års kraftige prisstigninger udhulet købekraften, hvilket dæmper efterspørgslen og i sidste ende den økonomiske vækst. Lavere vækst vil alt andet lige have en afdæmpende effekt på løn- og prispresset.

 For det tredje vil basiseffekten i de kommende måneder presse inflationen nedad. Inflationen beregnes som prisniveauet i dag i forhold til prisniveauet for et år siden, så da det netop er et år siden, at priserne begyndte at stige kraftigt, vil denne såkaldte basiseffekt alt andet lige presse inflationen nedad i de kommende måneder.

Mere stabile og måske endda lidt faldende renter i USA
Centralbankerne, der har til opgave at sikre stabile priser med en inflation omkring 2 pct., bruger renten som instrument til at sikre lav inflation. De seneste 6 måneder har den amerikanske centralbank (Fed) igen og igen skruet op for retorikken og signaleret en hurtigere og kraftigere opstramning af pengepolitikken for at bekæmpe den stigende inflation. Det er nu markedets forventning, at Fed hæver renten med 0,5 pct. på hvert af de næste tre møder og derefter med 0,25 pct. på de sidste tre møder i år, så renten i alt bliver hævet med 2,5 pct. i år.

Det er vores vurdering, at de snart ikke behøver at skrue mere op for retorikken. Når inflationen begynder at falde, så vil presset på centralbankerne aftage. Den amerikanske centralbank vil sandsynligvis kunne skrue lidt ned for retorikken og forventningerne til, hvor hurtigt renterne skal hæves. Man kan på godt dansk sige, at vi nærmer os peak Fed hawkishness. Så selv om Fed vil fortsætte med at hæve renten, hvilket vil presse de helt korte renter op, så kan det få de øvrige obligationsrenter til at stabilisere sig og måske endda falde lidt tilbage.
Hvad er varigheden på en obligation?
Når renterne stiger, falder obligationskurserne – og omvendt. Varigheden for en obligation er et udtryk for, hvor meget kursen på den pågældende obligation ændrer sig, når renterne stiger eller falder. Altså obligationens rentefølsomhed. Jo større varighed en obligation har, jo mere falder obligationskursen fx, når renterne stiger.

Varighed er udtrykt i år og kan tolkes som et mål for obligationens ”gennemsnitlige” løbetid, dvs. som et gennemsnit af betalingstiderne for de renter og afdrag, investorer i obligationen modtager. 

Obligationer med lange løbetider har typisk den længste varighed og vil dermed være mest følsomme over for renteændringer.
Amerikanske obligationer ser mest interessante ud
Ligesom rentestigninger giver obligationsejerne et kurstab, så giver rentefald en kursgevinst. Hvis vi ikke forventer, at de amerikanske renter skal stige så meget fra det nuværende niveau og ser en voksende sandsynlighed for rentefald, så ser investeringer i amerikanske obligationer interessante ud.

Lavere inflation betyder ikke, at priserne falder, blot at de ikke stiger så hurtigt. Det er muligt, at priserne på et tidspunkt vil falde. Det kaldes deflation og vil med stor sandsynlighed få centralbankerne til at løfte foden fra bremsen og måske endda flytte den over på speederen. I dette scenarie – evt. i kombination med en recession – kan renterne falde betydeligt, og det vil kunne give betydelige kursgevinster på obligationer med lang varighed. Frygter du recession og deflation, så kan det være en god idé at inkludere amerikanske statsobligationer med lang varighed i portefølje.

Europa er bagefter, både med prisstigninger og Den Europæiske Centralbanks reaktion på disse. Det er sandsynligt, at de europæiske renter vil stige en tid endnu. Derfor vurderer vi, at europæiske obligationer er mindre interessante end amerikanske obligationer. Omvendt følger der en valutakursrisiko med, hvis du investerer i amerikanske obligationer. Vi forventer dog lidt yderligere styrkelse af dollaren, hvilket vil øge afkastet for danske investorer, men dollarkursen kan naturligvis også falde.

LÆS OGSÅ: Hvordan bliver vores investeringsstrategi til?

Et mere interessant alternativ til kontanter
I december anbefalede vi vores kunder at reducere andelen af aktier fra overvægt til neutral vægt, da vi så flere risici i horisonten – heriblandt højere renter. Af samme grund foreslog vi, at investeringer i obligationer skulle ske i obligationer med forholdsvis kort varighed. De korte obligationer giver en lavere rente, men kurstabet ved rentestigninger er til gengæld mindre.

De korte obligationer er afgjort blevet mere attraktive, efter renterne er steget, og er i særdeleshed blevet et mere interessant alternativ til kontanter, hvis man investerer i danske obligationer uden valutakursrisiko. Samtidig anbefaler vi nu at gå lidt ud af rentekurven og købe obligationer med lidt mere varighed. De giver en højere rente, og som beskrevet ovenfor vurderer vi, at de største rentestigninger (og dermed kurstab) er bag os. Tilmed er der endda mulighed for en kursgevinst, hvis renterne falder tilbage. 


HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det. Det gør du her.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Find den rette investering for dig

Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.