Gå til hovedindhold

Sådan tackler du energikrisen som investor

INDBLIK: Står vi foran en længerevarende global energikrise, og hvordan skal du håndtere det som investor? Chefstrateg Frank Øland sætter ord på, hvorfor energipriserne stiger så meget, og hvad det betyder for de finansielle markeder.

Kort fortalt

  • Vi befinder os i en perfekt storm af høj efterspørgsel og lavt udbud.
  • Vinteren kan blive afgørende for, hvornår energipriserne falder til ro.
  • Skrækscenariet for økonomer og investorer er stagflation.
  • En række særlige aktier og obligationer kan gøre din portefølje mere robust.


Energipriserne er steget kraftigt i takt med, at den globale økonomi er genåbnet, og prisstigningerne spreder også nervøsitet på de finansielle markeder. På det seneste er især de europæiske gas- og elpriser røget i vejret. Det skyldes en kombination af øget efterspørgsel i forbindelse med genåbningen og udbudsproblemer på grund af mindre gas fra Rusland, lukning af atomkraftværker i Tyskland, lav vandstand i Norge og for lidt vind. Energilagrene i Europa er desuden lave, efter sidste vinter var længere og hårdere end normalt.

Det er imidlertid ikke kun et europæisk problem. Andre steder, som Kina og Indien, ser man også lave energilagre. De globale energimarkeder er desuden blevet så tæt forbundne, at prisstigninger hurtigt spreder sig og rammer forbrugere over hele kloden. Prisstigningerne spreder sig også fra el- og gas videre til andre energiformer. For nylig steg olieprisen således til det højeste niveau siden november 2014.
Hvis du er bekymret for, at de høje energipriser vil vare ved, så skal du kigge lidt ekstra efter valueaktier frem for vækstaktier.
Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. 

Presset vil aftage – men det kan tage tid
Globalt set er der underinvesteret i ny energiproduktion på grund af coronakrisen, så produktionen nu har meget svært ved at følge med den hurtige stigning i efterspørgslen. På globalt plan har en meget høj vareefterspørgsel været med til at trække energiefterspørgslen op. Varer kræver både i produktion og transport mere energi end de fleste serviceydelser, hvor efterspørgslen fortsat er lavere end normalt. I takt med at vareefterspørgslen falder til et mere normalt niveau, vil noget af presset på energi aftage.

Samtidig er der gode muligheder for at øge energiproduktionen, men det tager tid. I USA er olieproduktionen lige nu på 9,5 mio. tønder om dagen, hvilket er 1,6 mio. tønder lavere end før krisen. Antallet af aktive olieboringer i USA stiger gradvist, men det går langsomt, og der kan også komme politiske benspænd for yderligere udnyttelse af skifergas og olie.

LÆS OGSÅ: Semigrønt er bedre end helt sort.

Skrækscenariet er stagflation
OPEC har en plan for gradvist at øge produktionen, efter at de skar i den i forbindelse med pandemien. Saudi-Arabien producerer fx aktuelt 1,5 mio. tønder olie mindre om dagen end før pandemien. Hvis OPEC vurderer, at den høje oliepris kan skade den økonomiske vækst for meget, så kan de godt øge produktionen hurtigere, end planen lægger op til.

Senest er de dog blevet enige om, at en oliepris på de nuværende niveauer ikke giver grund til at øge produktionen ekstraordinært. Men muligheden er der, hvis stagflationsrisikoen bliver for høj – dvs. risikoen for at vi havner i en kedelig kombination af høj inflation og lav vækst, hvilket er lidt af et skrækscenarie for økonomer og investorer.

Dertil kommer, at der investeres massivt i grøn energi. Det er på længere sigt løsningen på vores enorme energibehov, men her og nu flytter det dog ikke så meget. Mere end 80 pct. af den globale energiproduktion dækkes stadig af olie, gas og kul. De høje energipriser vil medføre, at der fremadrettet investeres mere i både sort og grøn energi.



Den kommende vinter bliver afgørende
På sigt er der altså ikke udsigt til energimangel, og en meget langvarig energikrise behøver vi næppe at frygte. Men det kan godt blive værre, før det bliver bedre. I sidste ende står og falder det med, om vinteren på den nordlige halvkugle bliver mild eller hård. Hvis vi får en hård vinter, så løsner energikrisen nok først sit greb om verdensøkonomien engang til foråret.

Som investor bør du være opmærksom på, at de høje energipriser kan ramme energiintensive industriers indtjeningsmuligheder i en periode. Den mest energiintensive industri er cementproduktion. Desuden er stål, glas, plastic og papirproduktion mv. også meget energiintensivt, ligesom transportsektoren naturligvis er energiintensiv. Hvor hårdt virksomhederne bliver ramt, afhænger af deres mulighed for at sende prisstigningerne videre, uden at det påvirker efterspørgslen.

Dine muligheder som investor
De høje energipriser øger risikoen for et stagflationsscenarie med lav vækst og høj inflation. Så hvis du er bekymret for, at de høje energipriser vil vare ved, så skal du kigge lidt ekstra efter valueaktier frem for vækstaktier. Valueaktier leverer et mere stabilt afkast, der er mindre afhængigt af den økonomiske udvikling end vækstaktier, hvor du i højere grad betaler for en forventet fremtidig vækst i indtjeningen. Du kan også overveje at investere direkte i energisektoren.  Energisektorens værdisætning følger nemlig olieprisen ganske tæt – hvilket måske ikke er så overraskende.

Kommer der stagflation, kan centralbankerne være nødsaget til at hæve renterne på trods af den manglende vækst for at få inflationen under kontrol, hvilket vil presse væksten og aktiemarkedet yderligere. Så hvis du er mere bekymret end mig og for alvor frygter et stagflationsscenarie, så skal du måske i virkeligheden søge lidt ly i indeksobligationer, der kan reducere risikoen i din portefølje og samtidig giver en form for beskyttelse mod inflation, fordi kursen på obligationerne løbende bliver opskrevet i takt med inflationsudviklingen.

Vi forventer ikke stagflationen, men derimod at inflationen er midlertidig, og at væksten fortsætter – om end på et lavere niveau end under genåbningen.  Jeg håber desuden på en mild vinter, og så er den megen snak om energikrise nok snart glemt igen.

HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.


TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.


Find den rette investering for dig

Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.