Skal renterne videre op – og hvad betyder det for investorer?

INDBLIK: Seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus sætter fokus på renteudviklingen både historisk og fremover og betydningen for investorer.

Det får du svar på

  • Hvorfor er renterne – trods de seneste måneders stigninger – så lave?
  • Er det godt eller skidt med lave renter?
  • Vil renterne være lave længe endnu?
  • Hvad forventer I af renteudviklingen det kommende år, og hvordan skal jeg forholde mig til det som investor?


Den seneste tid har budt på stigende lange renter, der har bidraget til udsving på de finansielle markeder.

Selv om renterne fortsat er meget lave set i et historisk perspektiv, kan rentestigninger give skvulp på aktiemarkederne – blandt andet fordi de som tommelfingerregel er negative for den økonomiske vækst, øger virksomhedernes låneomkostninger, reducerer nutidsværdien af fremtidig indtjening og gør obligationer til et mere attraktivt alternativ til aktier.

Her giver Danske Banks seniorstrateg, Sofie Manja Eger Huus, indblik i renternes historie og betydning samt forventningerne til fremtiden – også set med investorøjne.
Isoleret set vil højere renter være positivt for indtjeningen i finanssektoren, og det er en medvirkende årsag til, at vi aktuelt har en sektorovervægt i finans.
Sofie Manja Eger Huus , seniorstrateg i Danske Bank. 

Hvorfor er renterne så lave historisk set?
De globale renter har været faldende siden 1980’erne, og det er der forskellige årsager til. Blandt andet har inflationen været faldende, og renter og inflation går typisk hånd i hånd. Jo højere inflation, jo højere rente vil folk kræve for at låne penge ud, så inflationen ikke udhuler værdien af pengene. Realrenten, dvs. den nominelle rente fratrukket inflationen, har dog også været faldende.

Samtidig er vi blevet flere ældre, der sparer mere op til pension, fordi vi kan forvente at leve længere som pensionister. Det har givet en større opsparing, der skal placeres i fx obligationer, og det er med til at presse renten ned, da renten populært sagt er prisen på penge og afhænger af udbud og efterspørgsel. En yderligere forklaring er stigende økonomisk ulighed med flere velhavende personer, der har en tendens til at spare en større andel af deres indkomst op.

Det er nogle af de langsigtede strukturelle forklaringer på lavere renter, og dertil kommer mere midlertidige forklaringer som fx øget regulering oven på Finanskrisen og centralbankernes lempelige pengepolitik. Senest har centralbankerne under coronakrisen gjort deres for at presse renterne ned og sikre rigelig likviditet for at understøtte den økonomiske aktivitet – blandt andet ved at foretage enorme opkøb af obligationer.

VIDSTE DU AT ...
Renten populært sagt er prisen på penge. 
Renten er den gevinst, man får for at spare op eller låne sine penge ud og dermed udskyde sit eget forbrug. 
Engang var det indlysende, at renter ikke kunne være negative, da man jo altid ville kræve en kompensation for at låne penge ud.
I de senere år er negative renter imidlertid blevet en del af vores hverdag.

Er det godt eller skidt med lave renter?
Det kommer an på øjnene, der ser. Er du boligejer med realkreditlån, er du nok glad for de lave renter. Staten kan også gå ud i markedet og låne til negative renter, hvilket vi alle kan nyde godt af, da staten dermed sparer en masse penge, der kan bruges på andre ting. Derudover er det også vigtigt at huske på, at de lave renter er med til at stimulere økonomien, hvilket generelt er til gavn for virksomheder og borgere. 
Men vil du gerne spare op, får du ikke den samme gevinst som tidligere og skal måske endda betale negative renter. Det kan være med til at presse personer væk fra opsparing i banken og obligationer over i mere risikofyldte aktiver for at få noget positivt afkast.

Ser vi på centralbankerne, er de også udfordrede af de lave renter, der i mange tilfælde er negative. Centralbankerne er groft sagt sat i verden for at sikre stabile priser – typisk en inflation omkring 2 pct. – og til dels også stabil vækst. Historisk har centralbankerne sænket renten, når der var behov for øget økonomisk aktivitet, der kunne løfte inflationen, men de meget lave renter udfordrer centralbankernes mulighed for at føre almindelig pengepolitik via renten.

En yderligere bekymring kan være, om vi med de meget lave renter får skabt prisbobler på forskellige aktiver som fx boliger.



Vil renterne være lave længe endnu?

Det er svært at spå om, hvor renterne vil være i fremtiden. Stemningen på de finansielle markeder kan hurtigt skifte, og markante rentestigninger på kort tid er bestemt muligt, hvilket kan give meget støj. Det kunne fx være, hvis inflationen og inflationsforventningerne kommer ud af kontrol og dermed tvinger centralbankerne til at stramme pengepolitikken hurtigt og kraftigt ved at hæve renten og mindske deres opkøb af obligationer. Netop stigende inflation har været med til at presse renterne op i år.

Overordnet set forventer vi dog, at de strukturelle trends med fx flere ældre og større opsparinger fortsat vil bidrage til at holde renterne nede på et lavt niveau et godt stykke ud i fremtiden.

Hvad forventer I af renteudviklingen det kommende år, og hvordan skal jeg forholde mig til det som investor?

På 12 måneders sigt forventer vi moderate rentestigninger – blandt andet fordi vi forventer, at den amerikanske og europæiske centralbank vil begynde en normalisering af pengepolitikken ved gradvist at trække nogle af de massive stimulanser tilbage.

Vi forventer dog ikke, at rentestigningerne vil udgøre et større problem for aktiemarkederne. Trods de forventede stigninger vil vi fortsat befinde os i et lavrentemiljø, der understøtter den økonomiske aktivitet og virksomhedernes indtjening. Ændringer i renten kan ikke desto mindre give perioder med udsving og støj på de finansielle markeder.

Isoleret set vil højere renter være positivt for indtjeningen i finanssektoren, og det er en medvirkende årsag til, at vi aktuelt har en sektorovervægt i finans – dvs. at vi i øjeblikket anbefaler investorer at have en højere andel af finansaktier i deres portefølje, end de forventer at have på længere sigt. Vi forventer desuden, at renterne stiger mere i USA end i Euroområdet. Det kan være med til at styrke dollar over for euro (og danske kroner) og er en medvirkende årsag til, at vi anbefaler en overvægt i amerikanske aktier. Endelig reducerer rentestigninger nutidsværdien af fremtidig indtjening. Derfor kan rentestigninger især ramme vækstaktier, hvor en større del af aktiens værdi er knyttet op på forventningen om højere indtjening om en årrække.

Moderat stigende renter vil lægge pres på obligationerne, da stigende renter er ensbetydende med faldende obligationskurser – især for obligationer med lang varighed. Det ændrer dog ikke ved, at obligationer forsat børe være en del af en veldiversificeret portefølje af investeringer, da de kan have en stabiliserende effekt i perioder med høj usikkerhed.

HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.


TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Find den rette investering for dig

Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.