Stærke regnskaber og aktierekorder – kan det blive ved?

Chefstrateg Frank Øland og seniorstrateg Natalia Setlak gør status for den aktuelle regnskabssæson og vurderer, hvad der vil optage investorerne og drive aktiemarkederne resten af året.

Kort fortalt

  • Gode regnskaber har sendt aktierne op omkring rekordniveauer.
  • Frygten for inflation og pengepolitik kan dog snart komme i fokus igen.
  • Energikrise, coronavirus og trængte forsyningskæder er andre centrale risici.
  • Vi forventer fortsat et moderat positivt afkast fra aktier.


Hvordan har selskaberne generelt klaret regnskabssæsonen indtil videre – og hvordan har aktiemarkederne reageret?
Den amerikanske regnskabssæson har nu varet et par uger, og mere end halvdelen af selskaberne i S&P 500-indekset har aflagt regnskab. Indtil videre har hele 82 pct. af selskaberne slået indtjeningsforventningerne, hvilket er pænt over det historiske gennemsnit på 63 pct.

Selskaberne har nydt godt af stigende salg og har i nogen grad formået at sende prisstigninger på råvarer mv. videre til forbrugerne. Investorerne har da også reageret positivt på de gode nyheder og sendt de amerikanske aktieindeks op til rekordniveauer. Selskaberne peger på stigende lønomkostninger og problemer med forsyningskæder som de største udfordringer for deres indtjeningsmarginer i de kommende kvartaler, men analytikerne forventer, at indtjeningsmarginerne kan fortsætte opad.

Den europæiske regnskabssæson er ikke lige så fremskreden som den amerikanske. Omkring en tredjedel af virksomhederne har aflagt regnskab, og af dem har 58 pct. slået indtjenings-forventningerne. Det er det laveste niveau siden starten af genopretningen efter coronakrisen, men stadig over det historiske gennemsnit. På indeksniveau bevæger europæiske aktier sig også omkring rekordniveauer, og det gælder i øvrigt også danske aktier.

Konsensusforventningen for europæiske selskaber er en indtjeningsvækst på ”blot” 42 pct. år/år i dette kvartal – dvs. i 3. kvartal i år sammenlignet med 3. kvartal i 2020 – hvor indtjeningsvæksten var helt oppe på 190 pct. år/år i 2. kvartal. De store stigninger i indtjeningen skal ses i lyset af, at mange selskaber blev hårdt ramt af coronakrisen sidste år, og i de kommende kvartaler forventer vi at se lavere indtjeningsvækst og formodentlig også færre positive overraskelser i de europæiske regnskaber.
Der er masser at holde øje med og nok at være bekymret over, men der er også rigtig meget, der kan gå den rigtige vej her i årets sidste måneder. Overordnet fastholder vi vores lille overvægt i aktier 
Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. 

Hvad venter på den anden side af det aktuelle fokus på regnskaber?
Allerede denne uge kan markere et skifte i investorernes fokus fra regnskabssæsonen til, om centralbankerne er ved at miste grebet om inflationen. Det vil sandsynligvis også betyde, at det kan blive lidt mere udfordrende at fastholde den positive stemning i markederne – i hvert fald så længe det stadig er uafklaret, om den høje inflation er midlertidig eller mere permanent.

Risikoen for en global energikrise og deraf følgende kraftige prisstigninger for især el og gas har givet fornyet brændstof til dem, der forventer en længere periode med høj inflation og er bekymrede for, at centralbankerne reagerer for sent, så inflationen får lov at løbe løbsk.

Det er dog centralbankernes – og vores – vurdering, at inflationen altovervejende er midlertidig. Den Europæiske Centralbank (ECB) fremhæver, at de tre faktorer, der driver inflationen, nemlig 1) stigende energipriser, 2) mismatch mellem udbud og efterspørgsel af varer og 3) basiseffekter, alle er midlertidige. Prisstigningerne kan dog sprede sig til blandt andet husleje og lønforhøjelser og blive mere permanente, så centralbankerne skal ikke sove alt for roligt om natten. Hvis de tager fejl og venter for længe med pengepolitiske stramninger, kommer de til at skulle gøre mere for at få inflationen under kontrol igen, og så kan konsekvenserne for økonomien blive alvorlige.

Der er gode muligheder for at blive klogere på centralbankernes tankegang allerede i denne uge, som er spækket med centralbankmøder. Det vigtigste rentemøde er uden tvivl i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på onsdag. Alle forventer, at Fed annoncerer en nedtrapning af deres opkøbsprogram, såkaldt tapering, og flere store investeringshuse har endog vurderet, at det er næsten sikkert. Vi forventer, at Fed annoncerer en reduktion af opkøbsprogrammet med 15 mia. USD om måneden og ser en lille risiko for, at de vil reducere med hele 20 mia. USD om måneden. Reduktionen i opkøb af værdipapirer kan give lidt modvind til aktiemarkederne. Vi forventer, at divergensen mellem centralbankerne i USA og Euroområdet, hvor Federal Reserve er længere fremme i skoene med pengepolitiske stramninger end ECB, bliver stadig mere tydelig, og det kan føre til yderligere dollarstyrkelse.



Hvad bliver de vigtigste temaer for aktiemarkederne resten af året?
I takt med at regnskabssæsonen ebber ud, vil der også komme fornyet fokus på spredningen af coronavirussen, de trængte forsyningskæder, energikrisen og Kinas boligmarked. Skal vi tage de optimistiske briller på, så betyder en høj vaccinationsrate i mange lande, at denne vinter næppe bliver lige så slem som sidste, og problemerne i forsyningskæderne mindskes i takt med, at adfærden normaliseres i form af et skifte fra et overnormalt forbrug af varer til et større forbrug af tjenester.

Udviklingen i energikrisen afhænger af, om vi får en hård vinter, og så er der selvfølgelig mulighed for, at udbuddet øges. Her kan der komme gode nyheder allerede på torsdag, hvor OPEC+ mødes, men man bør nok ikke skrue forventningerne alt for højt op. Endelig er der udfordringerne med Evergrande og andre kinesiske byggemastodonter. Der kommer sikkert flere dårlige nyheder fra den front, men der er også meget dårlig indregnet i markedsforventningerne allerede. Desuden er det sandsynligt, at der kommer en række pengepolitiske og regulatoriske lempelser i Kina for at understøtte økonomien og markedet.

Hvordan lyder jeres overordnede anbefaling til investorer her i kølvandet på de gode regnskaber?
For at opsummere er der masser at holde øje med og nok at være bekymret over, men der er også rigtig meget, der kan gå den rigtige vej her i årets sidste måneder. Overordnet fastholder vi vores lille overvægt i aktier – dvs. at vi fortsat anbefaler investorer at have en lidt højere andel af aktier i deres porteføljer, end de forventer at have på længere sigt, og tilsvarende en lidt lavere andel af obligationer. Det afspejler, at vi trods de forskellige usikkerhedsfaktorer fortsat forventer et moderat positivt afkast fra aktier og ser et mere attraktivt afkastpotentiale i aktier end i obligationer. Til gengæld bidrager obligationer til at øge stabiliteten i en portefølje, og det har også en væsentlig værdi – ikke mindst i perioder med usikkerhed og markedsudsving.

HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.


TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.


Find den rette investering for dig

Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.