USA ramte gældsloftet i januar, og nu er statskassen ved at være tom. Det kan ifølge den amerikanske finansminister, Janet Yellen, ske allerede i starten af juni – og sker det, kan den amerikanske stat ikke længere betale alle sine regninger.

Hvis staten misser en betaling af renter og/eller afdrag på amerikanske statsobligationer, kan det få alvorlige konsekvenser for både økonomien og de finansielle markeder. Et af verdens mest sikre aktiver (næst efter guld) kan lige pludselig vise sig ikke at være helt så sikkert længere. Løsningen er at hæve gældsloftet, inden kassen er helt tom, men politisk uenighed gør, at det ikke er så nemt.
Forsikringer mod statsbankerot er blevet dyrere
At risikoen for en statsbankerot er mere end bare en teoretisk bekymring, kan aflæses i obligationsmarkedet. Investorerne er nu villige til at acceptere en betydelig lavere rente på en statsobligation med løbetid på 1 måned, som sandsynligvis vil udløbe, inden USA rammer gældsloftet, end på et lån med en løbetid på 3 måneder, som kan blive ramt af, at USA ikke kan betale gælden tilbage. Risikoen for en statsbankerot kan også aflæses i prisen på de credit default swaps, som er forsikringer mod netop en statsbankerot. Prisen er steget betydeligt og peger nu på en konkursrisiko på knap 1 pct. Det er en lille risiko, men med potentielt meget store konsekvenser.

Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis USA ikke hæver gældsloftet i tide. Regeringen vil blive tvunget til at reducere budgetunderskuddet markant ved at skære i udgifterne og øge indtægterne, hvilket kan føre til en betydelige reduktion i den økonomiske aktivitet og påvirke virksomheder og deres indtjening negativt. Regeringen kan fx lukke dele af statsapparatet ned og annullere kontrakter med den private sektor.

Regeringen kan også prøve at finde alternative finansieringskilder. Dette kan fx omfatte salg af statslige aktiver. I værste fald vil staten misligholde sine forpligtelser, og det kan føre til en global finansiel krise, da USA er en af verdens største økonomier, og amerikanske statsobligationer spiller en afgørende rolle i verdens finansielle system.
Kan koste dyrt for investorer
Alene det at komme tæt på en statsbankerot kan få betydelige konsekvenser. Hvis USA kommer meget tæt på en statsbankerot, kan de store kreditvurderingsbureauer nedjustere USA's kreditværdighed, og en nedgradering af kreditværdigheden kan føre til højere renter på amerikanske statsobligationer. Det kan også skabe uro på finansmarkederne og skade obligationsmarkedet mere bredt, hvis de sikreste obligationer ikke længere opfattes helt så sikre.

I 2011 nedjusterede Standard & Poor’s USA's kreditvurdering fra AAA til AA+ i kølvandet på et kaotisk politisk forløb med at få hævet gældsloftet. AAA er den bedst mulige kreditvurdering. Nedjusteringen førte til Black Monday med kraftige fald på aktiemarkedet. Standard & Poor’s har ikke opjusteret USA’s kreditvurdering igen siden 2011.

Nedjusteringen var uden fortilfælde og blev dengang kritiseret for at være meningsløs, da den amerikanske stat kun har gæld i dollars, som de (centralbanken) selv kan printe. Det er dog en løsning, der kan øge inflationen betydeligt og svække dollaren og derigennem alligevel blive et dyrt bekendtskab for investorerne. Så helt risikofrie er amerikanske statsobligationer altså ikke.

På pressemødet efter den amerikanske centralbank, Federal Reserve, havde hævet renten den 3. maj i år, sagde centralbankchef Jerome Powell desuden, at ”ingen bør antage, at Fed kan beskytte økonomien mod de kort- og langsigtede effekter af ikke at betale vores regninger til tiden."
Politisk splittelse står i vejen for aftale
Det politiske miljø i Washington med den store splittelse mellem Demokraterne og Republikanerne gør det svært at finde en løsning. Den vil sandsynligvis først komme i allersidste øjeblik. Selv om Janet Yellen har nævnt 1. juni, har hun også sagt, at den endelige deadline kan være flere uger senere.

Republikanerne har fået en aftale igennem Repræsentanternes Hus, hvor de har flertal, og aftalen binder en forhøjelse af gældsloftet til kraftige udgiftsreduktioner, men den har ingen chance for at komme igennem det demokratisk kontrollerede Senat. Vi skal sandsynligvis helt ud til kanten, før det lykkes at lave en aftale. Men vi tror på, at det vil lykkes til sidst. Reelt ved vi ikke, om det er i juni, juli eller måske endda først i august.

Politikerne kan også vælge at suspendere gældsloftet i en periode. Ligesom en forhøjelse af gældsloftet vil det løse problemet på den korte bane – men det kræver ligeledes et flertal i begge kamre i Kongressen.
Hvad skal du gøre som investor?
Når vi kommer tættere på deadline, vil det medføre øget nervøsitet på de finansielle markeder og mindske investorernes risikoappetit. Ugen op til gældsloftet blev hævet i 2011 var en af de mest volatile på det amerikanske aktiemarked siden finanskrisen. Aktier i selskaber med store kontrakter med den amerikanske stat kan i den periode komme til at klare sig dårligere end andre. Kommer der en nedjustering af USA’s kreditværdighed, kan det også medføre betydelige kursfald, som vi oplevede i 2011.

Konsekvenserne for obligationsrenterne er komplekse, da det jo netop er de ”sikre” amerikanske statsobligationer, der ikke længere kan opfattes som sikker havn. Normalt vil renterne falde, når risikoappetitten mindskes. Men en stigende modpartsrisiko på amerikanske statsobligationer trækker i den modsatte retning. Så mens de amerikanske statsobligationsrenter muligvis vil stige som følge af stigende modpartsrisiko, så vil europæiske og danske statsobligationsrenter sandsynligvis falde. Ligeledes er dollaren normalt sikker havn og styrkes i perioder med faldende risikoappetit, men når omdrejningspunktet er den amerikanske stats troværdighed, er det knapt så entydigt, at dollaren skal styrkes.

Er du langsigtet investor, så er vores overordnede anbefaling, at du indtil videre ser igennem denne midlertidige støj og fokuserer på de langsigtede investeringstemaer. Usikkerheden omkring det amerikanske gældsloft er dog et ekstra argument for at overveje, om du burde få lidt flere obligationer i porteføljen og vælge danske (eller europæiske) obligationer frem for amerikanske.