Del

Ugens vigtigste kommentar om investering

KLUMME: Frygt dominerer vores beslutninger som investorer og kan koste dyrt på afkastet, men sådan behøver det ikke at være, forklarer Danske Banks chefstrateg, Tine Choi.

Overskriften til denne klumme er selvhævdende, men jeg mener den i fuld alvor. I dag skriver jeg noget, som forhåbentlig kan sætte vores frygt for krise på aktiemarkedet i perspektiv.

Som investorer er vi mennesker mere styrede af vores følelser, end vi bryder os om at indrømme. Studier viser, at vores oplevede smerte ved et tab på de finansielle markeder er dobbelt så stor som glæden ved en tilsvarende gevinst. Til trods for at aktiemarkedet historisk set er steget 3 ud af 4 år, er vi derfor mere præget af frygten for, hvornår det næste dårlige år kommer, end begejstring og taknemmelighed over den pengemaskine, som aktiemarkedet har været og formentlig også vil være i fremtiden.

Vores største frygt som investorer er, at vores penge falder i værdi – og aldrig vil stige igen. Det er dog et lidet sandsynligt scenarie, hvis vi tror, at verden vil bestå, og vi har en bred portefølje af investeringer. Aktiemarkedet bliver domineret af selskaber, der leverer varer og tjenesteydelser præget af så stor efterspørgsel, at selskaberne typisk formår at tjene penge år efter år. Samtidig har de fleste virksomheder været i stand til at øge deres indtjening over tid, hvilket har løftet værdien af selskaberne og dermed også deres aktiekurser.

LÆS OGSÅ: Investorer undervurderer opsvingets styrke.

Frygten for recession
Men tilbage til skrækscenariet, som fylder så meget hos os. Vi er angst for kriser og krak og bliver skræmt af blodrøde overskrifter i aviserne, hvor hver eneste tænkelig risikofaktor bliver dissekeret. Denne støj bekymrer de enkelte selskaber sig imidlertid ikke så meget om. De er mere bekymrede for, hvornår den næste økonomiske nedtur indtræffer, da det vil reducere efterspørgslen, behovet for arbejdskraft og i sidste ende selskabernes indtjening. Aktiekurserne vil ofte falde forud for en økonomisk nedtur, fordi investorerne ser indikatorer på den forestående nedtur.

USA har oplevet 14 recessioner siden 1929 med en gennemsnitlig varighed på 9 måneder, og aktiemarkedet er i gennemsnit begyndt at falde, 7-8 måneder før recessionerne er indtrådt. Investorer bruger derfor meget tid på at analysere økonomien for at være på forkant.

I USA bevægede det nuværende økonomiske opsving sig i maj ind i sit 10. år, og derfor har mange investorer naturligt nok stor fokus på, hvornår festen er forbi i denne omgang. Intuitivt tænker vi som investorer, er vi heller må sælge ud af vores aktier i god tid, før økonomien vender, og alle andre investorer løber mod udgangen.

Det viser de historiske tal
Statistik for det amerikanske aktiemarked viser dog, at det ikke er så enkelt endda. Selv om vi altid bør tage historiske gennemsnitstal med forbehold, kan de alligevel rumme interessante pointer.

• FØR RECESSIONER: Siden 1929 har aktiemarkedet det sidste år frem mod starten på recessioner givet et positivt afkast i 11 af 14 perioder, og det gennemsnitlige afkast for alle perioderne har været 11,5 pct.

• UNDER RECESSIONER: Mens recessioner har stået på, har aktiemarkedet givet et positivt afkast i 6 af 14 perioder, og det gennemsnitlige afkast for alle perioderne har været på -4,3 pct. Ser vi alene på de 9 recessioner siden 1957, har det gennemsnitlige afkast været på -1,5 pct.

• EFTER RECESSIONER: Ser vi på det første år efter afslutningen på recessioner, har aktierne givet et positivt afkast i 11 af 14 perioder, og det gennemsnitlige afkast for alle perioderne har ligget på 20,7 pct. På tre års sigt har det gennemsnitlige afkast været 52,6 pct., og set over fem år har tallet været 85,8 pct.

Kræver held i store mængder
Som tallene viser, har de fleste 12 måneders perioder op til recessioner altså givet pæne positive afkast, selv om aktiekurserne som ovenfor nævnt i gennemsnit er begyndt at falde 7-8 måneder før recessionerne. Under recessioner har udviklingen været svagere, men stadig med en del overraskende tilfælde af stigende aktiekurser, og årene i kølvandet på recessioner har været klart de bedste.

I den ideelle verden vil det altså – statistisk set – være optimalt at sælge ud af aktierne 7-8 måneder før en recession og træde ind i markedet igen, når recessionen er slut. Problemet er blot, at det kræver held og forudseenhed i helt enorme mængder. Selv de officielle instanser, som har til opgave at datere recessioner og opsving, er ikke i stand til at identificere disse, før de er godt i gang. Forsøger investorer at time deres handler i forhold til forventede fremtidige recessioner, løber de altså en overhængende risiko for i stedet at gå glip af perioder med attraktive afkast.

Den nødvendige pris for afkast
Siden 1928 har amerikanske aktier givet et gennemsnitligt årligt afkast på 9,6 pct. Det er naturligvis ingen garanti for fremtidige afkast, der også kan blive negative. Vores klare overbevisning er dog, at aktier også fremover vil give attraktive afkast over tid, og det leder mig frem til pointen i denne fortælling:

I stedet for at lade vores investeringsbeslutninger dominere af ængstelse og frygt for tab, bør vi måske hellere betragte de periodiske aktienedture som en pris, vi er villige til at betale for at få del i den forventede, langsigtede optur på aktiemarkedet.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.