Del

BETTERHOME: Kan en energirenovering betale sig for dig?

Nye vinduer, bedre isolering og nye termostater på radiatorerne. Det er eksempler på boligforbedringer, som gør huset sundere og behageligere at bo i – og som ofte også er en rigtig god forretning. Se her, om en energirenovering kan betale sig for dig.

Hvis du går og overvejer, om du fx skal have skiftet vinduerne eller isolere din bolig bedre, så har du sikkert også tænkt over, om det egentlig kan betale sig.

Svaret er sandsynligvis ja, mener energisparechef Henning Rask fra Energi Fyn.

”Bor du i et hus bygget før 1980 med en årlig varmeregning på over 15.000 kr., er der højst sandsynligt penge at spare. Er dit hus bygget efter 1980, og er din årlige varmeregning på mere end 10.000 kr., kan der også være penge at spare,” siger han.

I et ældre hus, der ikke er blevet energirenoveret tidligere, er det ikke urealistisk at halvere varmeregningen. Derudover får du en bolig med bedre indeklima – og uden kulde og træk.

”Fordelene ved en energirenovering står sådan set i kø,” siger Søren Warberg, energirådgiver hos BetterHome og specialist i energibesparelser.

”Energiregningen bliver mindre, det bliver behageligere at bo i huset, indeklimaet bliver bedre og energimærket bliver forbedret. Alt i alt betyder det en billigere og rarere hverdag – samt mulighed for en højere pris for huset, hvis du en dag ønsker at sælge det,” påpeger han.

Hvordan med økonomien?

Udfordringen kan selvfølgelig være, at en energirenovering koster penge at gennemføre her og nu. Men hvis der er friværdi i huset, er det til gengæld ofte muligt at få et lån til så lav en rente, at energiforbedringen ofte helt eller delvist dækker omkostningerne.

Tænk derfor over, om en energirenovering skal tjene sig hjem med det samme – eller om der gerne må gå nogle år. Hvis boligen måske skal sælges indenfor få år, er det også værd at se på, i hvilken grad forbedringerne kan medføre en højere pris.

Det kan også være oplagt at lave energiforbedringer, hvis du har andre byggeprojekter i tankere – fx en tilbygning. Det er nemlig altid billigere at gøre tingene samlet.

De lavthængende frugter

Energiforbedringer kan være mange ting – alt fra nye termostater på radiatorerne til et helt nyt tag. Så hvis en energirenovering skal tjene sig hjem hurtigt, er det en god idé at se på det, der i første omgang giver den største besparelse og koster mindst at udføre.

”Der er virkelig mange penge at hente på energiregningerne, hvis huset er dårligt isoleret,” siger Søren Warberg fra BetterHome, som peger på, at loftet ofte kan være et godt sted at starte.

En hulmursisolering er også oplagt, hvis det er muligt. I gamle huse er der ofte ingen hulmursisolering eller også er isoleringen faldet sammen.

Tre andre muligheder, som både kan mærkes på indeklimaet og ret kan tjene sig ind:

  • Nye vinduer
  • Ny cirkulationspumpe
  • Nye termostater

Opsøg eksperthjælp

Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvor du skal begynde og slutte som almindelig boligejer. Og der er også ting, du ikke selv bør rode med, for en forkert udført energirenovering kan medføre skader på huset. Derfor er det altid en god idé at få professionel hjælp til at gennemgå huset.

Vil du spare på energien og pengene?

Så start med et gratis energitjek af din bolig hos BetterHome – og se hvor meget du kan spare.

Tag tjekket >

BetterHome ejes af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX. Formålet med portalen er at hjælpe boligejere med at energioptimere huset.

BetterHome samarbejder med Danske Bank