Del

Nye regler sætter gang i sommerhusmarkedet

Klumme: I årene efter finanskrisen lå sommerhusmarkedet stille. Men nu er markedet i bedring med flere handler og stigende priser – og et par nye regler kan sætte endnu mere gang i sagerne, skriver Christian Heinig, som er cheføkonom hos Realkredit Danmark.

"Sommerhussalget ser også ud til at være kommet godt fra start her i 2017, men det er endnu for tidligt at sige præcis, hvad det skyldes. Der er dog et par politiske initiativer på vej, som er værd at holde øje med for både købere og sælgere", skriver Christian Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark.

I årene efter finanskrisen lå sommerhusmarkedet meget, meget stille. Så stille, at der blev talt om, at det måske var gået af mode at købe sommerhus. Folk vil heller bruge Airbnb, flyve billigt og opleve noget nyt hvert år, blev det sagt. Men historierne holder ikke vand.

Sommerhusmarkedet har nu været i fremgang siden 2011, og handelsaktiviteten er siden da steget med næsten 80 %. Fremgangen har endda været stærkere end på boligmarkedet generelt, men priserne på sommerhuse er også stadig lave – og det samme gælder renterne.

Faktisk er omkostningerne ved at låne til et sommerhus (efter skat) mere end halveret siden 2007, fordi danskerne samtidig har fået flere penge mellem hænderne.

TipHvor meget kan jeg låne til boligkøb?

Forår og sommer er højsæson

Højsæsonen for salg af sommerhuse begynder i april, topper i juni og klinger af i september.

I perioden fra oktober til marts går køberne næsten helt i hi og bliver der hen over vinteren. 

Bedre adgang til billige lån
Sommerhussalget ser også ud til at være kommet godt fra start her i 2017, men det er endnu for tidligt at sige præcis, hvad det skyldes. Der er dog et par politiske initiativer på vej, som er værd at holde øje med for både købere og sælgere.

Indtil nu har det f.eks. kun været muligt låne 60 % af værdien på et sommerhus som et billigt realkreditlån, men regeringen har foreslået, at grænsen fra den 1. maj bliver hævet til 75 %. 

Det vil gøre det billigere at låne for nogle købere og kan sætte en lidt mere skub i markedet.

Tip: Få homes gode råd om køb af sommerhus

Priserne stiger lige så stille
I en årrække har der været rigtig mange sommerhuse til salg. Det er en af forklaringerne på, at priserne på sommerhuse ikke er steget i samme takt som på boligmarkedet generelt over de seneste par år.

Men nu er priserne på sommerhuse holdt op med at falde, og i nogle områder er der endda svagt stigende priser. Den udvikling venter vi vil fortsætte det kommende års tid. Men hvis du køber et sommerhus, så gælder det stadig, at du først og fremmest skal gøre det for at nyde det – og ikke i forventningen om at tjene penge.

Sæt en realistisk salgspris

Hvis du har et sommerhus, du vil sælge, er det værd at vide, at liggetiderne stadig er lange. De sommerhuse, som bliver solgt for tiden, har gennemsnitligt været på markedet i mere end 300 dage. Og udbudstiden for alle sommerhuse, der for tiden er udbudt til salg, lå i februar på 466 dage.

Det viser, at mange sommerhuse er udbudt til salg til for høje priser. Og sommerhussælgerne må da også i gennemsnit give et nedslag i prisen på 13 % i forhold til den oprindelige udbudspris.

Står hvis du vil sælge dit sommerhus, er der altså risiko for, at salget trækker ud, hvis du ikke sætter en realistisk udbudspris. Der er nemlig stadig rigtig mange sommerhuse at vælge imellem for dem, der vil købe. Men købe vil danskerne altså stadig gerne.

Få et gratis boligkøbsbevis

Med et boligkøbsbevis ved du, hvor meget du kan købe for
- og så kan du handle bolig med det samme.

Book møde og få et boligkøbsbevis
– eller ring 70 15 15 16 og lad os hjælpe dig i gang

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.