Del

Over 100.000 kunder bruger den nye mobilbank

Over 100.000 kunder bruger nu den nye mobilbank-app, der erstatter den gamle. Her kan du læse, hvordan du også kommer i gang med den nye app.

Vi har udviklet en helt ny mobilbank, så du kan styre din økonomi og nå dine mål endnu nemmere end i dag. Appen er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder.

Den nye mobilbank byder på en masse nye features, du ikke har set før i den gamle. Eksempelvis kan du nu

  • hurtigt få overblik over dine lånemuligheder – praktisk, hvis du lige står og mangler en ny vaskemaskine, cykel eller sommerferie
  • digitalt underskrive aftaler – smart, hvis du er på farten og venter på en aftale
  • nemt indstille mobilbanken til automatisk at lægge småpenge til side for dig – en ”Rund Op-sparing” til dig, der plejer at lægge småpenge til side i krukker og dåser 
  • nemt bestille lommepenge-app og kort til dine børn – en unik løsning til forældre og børn fra 8 år
  • hurtigt betale regninger og overføre penge til andre – uden NemID!
  • få et super godt overblik over lån i Realkredit Danmark – især dig med FlexLån® kan få glæde af mere præcise beregninger end nogensinde før. 

Og selvfølgelig kan du logge på med Touch ID og nemmere end før tjekke konti, overføre penge og betale regninger.

Meget mere er på vej! 
Udviklingen af den nye mobilbank stopper ikke her. Eksempelvis kan du fra slutningen af september selv indrette mobilbankens forside efter dine egne behov. Og vi er ved at udvikle en helt ny navigation og en investeringsfeature. Begge dele løfter vi lidt af sløret for i sidste halvdel af oktober. 

Hvad med den gamle app?
Den nye mobilbank har endnu ikke samtlige af de funktioner, du kender fra den gamle. Men vi arbejder på sagen! Den nye og den gamle mobilbank vil derfor eksistere side om side et stykke tid endnu. Vi giver selvfølgelig besked, når du ikke længere behøver den gamle app.

Sådan kommer du i gang
Har du mobilbank i forvejen, logger du på med din sædvanlige servicekode. Så er du i gang!

Har du ikke mobilbank i forvejen? Så gør sådan:
1. Hent din personlige servicekode til mobilbanken i Danske Netbank. Du finder servicekoden under ”Mobile tjenester”. 
2. Download appen dér, hvor du plejer at hente dine apps. 
3. Så er du i gang!

Har du hverken mobil- eller netbank, skal du starte med at bestille en netbank-aftale her. 

Læs meget mere om alle mulighederne i den nye mobilbank

Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.