Vi er midt i højsæsonen for konfirmationer og nonfirmationer, hvor betydelige pengebeløb lander på gavebordet hos mange unge. Faktisk mener 32 % af danskerne ifølge en ny YouGov-undersøgelse for Danske Bank, at de unge i høj eller meget høj grad modtager for store samlede pengebeløb. Kun 9 % af de adspurgte mener slet ikke, at de unge får for store pengegaver.

Men hvad kan de unge gøre med pengene, hvis de ikke vil shoppe dem op? For man bliver som bekendt ikke rigere af at have dem stående på en almindelig bankkonto i øjeblikket.

I Danske Bank har vi et par interessante alternativer:


BLÅ OPSPARING: Fast rente på 3 pct.

Vores konto Blå Opsparing giver konfirmander og nonfirmander en fast rente på 3 % i en aftaleperiode på 12 måneder. Da kontoen er til pengegaverne, kan I kun indbetale på den en enkelt gang – nemlig når I åbner kontoen.

Som udgangspunkt kan pengene først blive udbetalt 12 måneder efter, at kontoen er oprettet. Det er derfor, renten kan blive så høj. Derefter bliver kontoen til en almindelig opsparingskonto, og I bestemmer selv, om I vil hæve pengene eller lade dem stå.

Det er kun muligt at oprette kontoen i konfirmationssæsonen fra 3. maj til og med 30. september 2021.

Læs mere om Blå Opsparing her


AKTIESPAREKONTO: Investering af pengene

Konfirmander og nonfirmander har også mulighed for at oprette en aktiesparekonto, som kan give mulighed for at investere i aktier til en mere gunstig beskatning end ved normal investering i aktier. På den måde kan gavepengene forhåbentlig over tid generere et højere afkast end på en bankkonto – og samtidig kan junior få lidt indsigt i de finansielle markeder.

Teknisk set består aktiesparekontoen af en indlånskonto og et værdipapirdepot. I kan indsætte op til 102.300 kr. i alt på kontoen (2021), som derefter kan investeres i aktier eller aktiefonde, der bliver registreret i depotet.

Husk på, at vi ikke anbefaler investering af penge, som skal bruges inden for de nærmeste år, og at der også er risiko for tab, når man investerer i aktier. Man skal aldrig investere flere penge, end man er tryg ved og har råd til.

Læs mere om aktiesparekonto her

Mere om konfirmation og pengegaver

Hvor meget skal man give i gave? Og hvad skal der ske med pengene? Vi har undersøgt danskernes holdninger til pengegaver til non- og konfirmander.

Læs mere

Denne artikel udgør ikke i sig selv investeringsrådgivning. Den skal ikke ses som opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Investering er altid forbundet med en risiko, og afkast kan være negativt. Du er selv ansvarlig for at afklare juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering for dig.