Der er mange overvejelser involveret i at sælge en virksomhed – økonomiske, juridiske og følelsesmæssige. Skal virksomheden eksempelvis overdrages til næste generation, eller foretrækker du at sælge til en ekstern? Hvor tidligt bør du indlede forberedelserne til ejerskiftet? Og hvordan sikrer du dig selv og din familie de bedste muligheder for at leve det liv, I drømmer om?

Sammen med din revisor kan vores erhvervsspecialister blandt andet hjælpe med at værdiansætte virksomheden og optimere din økonomi i perioden frem mod et ejerskifte, så forholdet mellem løn, pensionsopsparing og løbende udbytte bliver mest fordelagtigt.

Når salget er gennemført, får du naturligvis adgang til investeringsrådgivning, der balancerer din risikoprofil og dine forventninger til afkast af formuen.