Del

Nu er det nemmere at få styr på juraen

Er du en af dem, som mangler et testamente eller måske en fremtidsfuldmagt men bare ikke får det gjort, fordi hverdagen er for travl til at kontakte en advokat? Så er der godt nyt: På den digitale platform Legal Desk kan du oprette de mest almindelige juridiske dokumenter selv på ganske kort tid.

Der er mange situationer i livet, hvor orden i papirerne og juraen er afgørende. Men for mange mennesker er juridiske dokumenter, som eksempelvis testamente og fremtidsfuldmagt, noget, man skubber foran sig og ikke rigtigt får gjort noget ved. Mange tænker, at det både er besværligt og dyrt, men sådan behøver det ikke at være.

”Danske Bank har netop indgået et partnerskab med den digitale platform Legal Desk, der skal gøre det meget nemmere for vores kunder at få styr på juraen – uden nødvendigvis at skulle involvere en advokat,” fortæller Private Banking direktør Peter Agerlin. Legal Desk bygger netop på en filosofi om, at det ikke behøver at være kompliceret at få lavet et juridisk dokument. Det kan rent faktisk gøres nemt og billigt.

”Legal Desk gør det muligt for alle at sikre sig selv ordentligt rent juridisk. Ved hjælp af teknologi og automatisering gør vores koncept juraen tilgængelig og ukompliceret, så alle kan sikre sig,” fortæller Simon Eklund, der er advokat og direktør for Legal Desk.

20% rabat for Danske Banks kunder

Skal du have styr på din ægtepagt, din virksomhedsstiftelse eller et gavebrev? Legal Desk tilbyder Danske Bank kunder 20% rabat på juridiske dokumenter. Rabatten udløses ved at taste fire cifre fra Visa/Dankort udstedt af Danske Bank. Læs mere her: www.legaldesk.dk/danskebank

Klar det hele foran computeren

Og hvordan foregår det så rent praktisk? Processen er enkel; man logger ind på platformen Legal Desk, hvor man kan få udfærdiget juridiske dokumenter online – som eksempelvis testamente, fremtidsfuldmagt, ægtepagt og gavebrev - på baggrund af sine ønsker og valg. Ved at udfylde en formular på hjemmesiden opretter man nemt og hurtigt de juridiske dokumenter, man skal bruge. På baggrund af svarene udarbejdes dokumentet automatisk med det samme og er klar til underskrift med NemID. Nogle dokumenter skal efterfølgende forbi en notar i den lokale byret. Du kan nemt aftale en tid for notarpåtegning ved via borger.dk.

”Legal Desk gør det nemt at få lavet de juridiske dokumenter, man typisk har brug for. Og igennem hele processen får man vejledning og støtte. Omhandler det mere komplekse sager med behov for særlig individualisering, bør man dog bruge en advokat,” siger Peter Agerlin og understreger, at partnerskabet er indgået for at hjælpe kunderne, og at banken ikke modtager provision.

Bliv forberedt af din Private Banker

Ifølge Peter Agerlin er det svært at komme uden om jura, når man kigger ind i folks økonomi. Derfor vejleder Private Banking også sine kunder om juridiske forhold – dog kun til en vis grænse.

”Danske Bank vil gerne hjælpe vores kunder med juraen, men det er vigtigt at understrege, at vi ikke er kundens advokat, og at vi ikke kan lave eksempelvis et testamente. Derfor er det godt, at vi nu kan sende kunderne videre til Legal Desk, ” siger Peter Agerlin og fortsætter:

”Vi hjælper med behovsafdækningen og tilbyder gerne en second opinion på vores kunders ældre juridiske dokumenter. Vi kan udfordre, spørge ind til deres overvejelser og give vores kunder en formueprognose – med andre ord forberede dem på de ting, en advokat med stor sandsynlighed vil spørge ind til”.

”Jura kan fungere som en slags forsikring”

Med Legal Desk er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at få styr på ægtepagten, testamentet eller gavebrevet, og ifølge Simon Eklund er der al mulig grund til at gøre noget ved det.

”Jura er som en forsikring – du har ikke brug for den, når alt går godt, men når det går skidt, bliver det kun værre, hvis ikke du har styr på din jura, og for eksempel ikke har fået lavet et testamente eller en ægtepagt,” siger Simon Eklund, der blandt andet har oplevet, at der har været øget efterspørgsel på fremtidsfuldmagter siden coronakrisens start.

”Med en fremtidsfuldmagt kan man give sine nærmeste ret til at handle på ens vegne, hvis man bliver syg. Alternativet er et værgemål, hvor du ikke har indflydelse på, hvem der skal handle på dine vegne. Hos Legal Desk kan man stifte en sådan fuldmagt foran sin egen computer på ganske kort tid og uden hjælp fra en advokat,” siger Simon Eklund.

Brug Legal Desk til mange juridiske dokumenter – også til erhverv

Legal Desk er stiftet af advokaterne Simon Eklund og Anders Lyager Kaae. Platformen har over 58.000 brugere og kan for eksempel hjælpe dig:

  • Hvis du skal stifte et firma
  • Hvis du vil lave en ægtepagt
  • Hvis du har brug for et testamente
  • Hvis du har brug for en fremtidsfuldmagt
  • Hvis du skal lave et gavebrev
  • Hvis du skal give samtykke til uskiftet bo.

Simon Eklund, advokat og direktør for Legal Desk

Få alle fordelene i dag. Bliv Private Banking kunde i Danske Bank