Ambitiøse start-ups stormer i disse år frem med løsninger på nogle af klodens største problemer – lige fra fattigdom og sult til ligestilling og bæredygtig energi. Men hvordan forholder de nordiske investorer sig til impact-fænomenet? Er de klar til at investere i start-ups, der aktivt gør noget for at gå forrest i at løse verdens udfordringer, og kan de - ud over konkrete og målbare samfundsmæssige resultater - forvente et pænt afkast?

Netop de spørgsmål har The One Initiative med Danske Bank og Bootstrapping som partnere forsøgt at finde svar på i en helt ny rapport med titlen Nordic Investors - A survey and analysis of impact investing in the Nordics 2019. Rapporten omhandler investering i start-ups, der arbejder med FN’s 17 verdensmål og undersøger blandt andet, hvorvidt det betaler sig at investere i dem.

”Der er pt. meget hype omkring impact og impact-investeringer. Formålet med rapporten er at afdække, hvor langt vi er i Norden og finde ud af, hvilke trends der rører på sig – hvad går investorerne efter?”, siger Jeanette Fangel Løgstrup, Head of Group Societal Impact & Sustainability i Danske Bank.

En god forretning

Ifølge Jeanette Fangel Løgstrup er en af rapportens vigtige pointer, at impact og financial return ikke udelukker hinanden.

”De fleste investorer i start-ups vælger impact-investeringer til netop pga. de gode muligheder for et godt finansielt udbytte: 83% af de adspurgte investorer forventer, at deres impact portfolio vil performe på samme niveau eller over det forventede generelle markedsafkast. Samtidig mener 92% af de adspurgte, at impact-investeringer er en god måde at bidrage til de til sociale og miljømæssige målsætninger, som FN har formuleret,” siger Jeanette Fangel Løgstrup.

Rapporten kan læses i fuld længde her

Jeanette Fangel Løgstrup, Head of Group Societal Impact
& Sustainability i Danske Bank.

Flere har impact på agendaen

Impact-investering en relativt ny finansierings-form, og trods de positive tendenser er markedet ifølge Jeanette Fangel Løgstrup endnu umodent:

”Den gode nyhed er, at vi ser, at både private og institutionelle investorer, som ikke tidligere har beskæftiget sig med impact, nu har impact højt på agendaen og gerne vil allokere flere penge hertil, fordi man - som rapporten konkluderer - ikke behøver at gå på kompromis med sine afkastkrav,” siger Jeanette Fangel Løgstrup, der forudser, at lige præcis den konklusion bliver en vigtig driver i at få gjort impact-investering mainstream.

Behov for mere information og transparens

Men der er stadig et stykke vej, før det kommer dertil. Tre ting bliver i rapporten udpeget som de største udfordringer i forhold til at allokere endnu flere midler til investeringer i impact-start-ups: Bedre information om markedet og mere transparens, mere data på eksisterende impact-investeringer og sidst men ikke mindst, mener investorerne, at impact-markedet for investeringer har svage exit-muligheder. Jeanette Fangel Løgstrup er dog optimistisk:

”Norden har alle de rigtige forudsætninger for at blive en global frontrunner, når det kommer til impact, fordi vi har en lang tradition for at fokusere på bæredygtige løsninger, innovation, miljø, energi, genbrug og waste management, så vi kommer bestemt til at se mere på dette område,” siger Jeanette Fangel Løgstrup

Samme forretningsprincipper – et andet formål

Mette Fløe Nielsen, direktør i M.I.L. Invest, er en af de privatinvestorer, der for 3-4 år siden trådte ind i impact-verdenen, og det har hun ikke fortrudt.

”Jeg tror, at vi er mange der er enige i, at vi i højere grad skal bruge vores midler på dem, der løser verdens problemer. Det værende sagt, så handler impact-investering jo i bund og grund om de samme basale forretningsprincipper som alle andre forretninger. Forretningen skal have et stærkt team, en teknologi eller service, der kan skalere, og fremdrift, som man tror på, når man kommer ind som investor,” siger Mette Fløe Nielsen.

Mette Fløe Nielsen, direktør i M.I.L. Invest og privatinvestor.

Terminologi skræmmer investorer

Hun tror, at det handler om terminologi, når investorer stadig holder sig tilbage over for impact start-ups:

”Vi kalder dem impact-forretninger i flæng, og alle skriver FN’s verdensmål ind i deres forretningscases. Jeg tror, at det skræmmer nogle investorer. Skal de måle anderledes eller lave due diligence på en ny måde? Nej, det skal de ikke, for i bund og grund er impact-start-ups ikke drevet anderledes eller tænkt anderledes end almindelige start-ups. Det er ganske almindelige forretninger med et dobbeltsidet formål – at skabe afkast og at skabe en bedre verden,” forklarer Mette Fløe Nielsen, der forventer, at betydeligt flere privatinvestorer kaster sig ud i impact-investering i de kommende år. Til dem har hun følgende råd:

”Start med at indse, at du ikke ved det her selv. Team op med nogle, der har været inden for området længe, lyt og lær – ellers taber man sine penge. Det er en dannelsesrejse, og det er voldsomt spændende,” siger Mette Fløe Nielsen.

Disse verdensmål har vi fokus på i Norden

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling dækker 17 områder. Ifølge de nyeste rapporter er der store overlap mellem start-up fokus og investorfokus. Både start-ups og investorer har fokus på disse tre verdensmål:

3. Sundhed og trivsel

7. Bæredygtig energi

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

Derudover har de nordiske start-ups også fokus på mål 12. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer, mens de nordiske investorer også fokuserer på mål 9. Industri, innovation og infrastruktur og mål 13. Klimaindsats.

Kilder: State of the Nordic Impact startups og Nordic Investors - A survey and analysis of impact investing in the Nordics 2019.

Vil du læse mere om impact-investering, kan du downloade rapporten her

Denne artikel er ikke udtryk for rådgivning eller anbefalinger fra Danske Bank. Hvis du ønsker personlig investeringsrådgivning, skal du kontakte din Private Banker. Danske Bank ikke yder rådgivning om eller giver anbefalinger om investering i start-ups.