Når du investerer med Danske Bank, kan du vælge mellem forskellige værdipapirer:
- Aktier: Den måske mest klassiske investeringsform, men traditionelt set også en af de mere risikobaserede. Her køber du en (eller flere) aktier i en børsnoteret virksomhed, så du ejer en lille del af den.
- Obligationer: En obligation er kort fortalt et bevis for, at du har lånt dine ud til fx en stat eller en virksomhed. Som betaling får du en aftalt rente i en aftalt periode. Som tommelfingerregel er der mindre risiko, end når du investerer i aktier, men afkastet er ofte også tilsvarende mindre.
- Fonde: Når du investerer i fonde, spreder fonden dine penge ud på en lang række forskellige værdipapirer fra fx forskellige industrier og lande og i forskellige miks af aktier og obligationer. Investering i fonde er dermed en god måde at sprede din risiko – og derfor også et godt sted at starte for mange nye investorer.
- ETF’er: ETF står for Exchange-Traded Fund. Det dækker altså fonde, der bliver handlet på en børs – i modsætning til fonde, du handler direkte hos investeringsforeninger. Det gør, at kurserne på ETF’erne ofte har lidt større udsving, men omvendt er omkostningerne ofte også lavere.