Finansiel update om valuta-og rentemarkedet
I denne udgave ser vi igen nærmere på dollaren, der har fået medvind den seneste måned i takt med lysere vækstudsigter i USA.
Men hvor højt skal dollaren op, og hvilken afdækningsstrategi anbefaler vi for 2021? Bedre globale udsigter forbinder vi ofte med stærkere svenske og norske kroner – men bliver det også tilfældet i dette opsving?
Vi diskuterer også om lange renter kommer til at stige yderligere, og hvorfor kursfaldene i realkreditmarkedet har været ekstraordinært store i februar. Nationalbanken intervenerede i markedet i februar for at svække kronen, men om næste skridt bliver en selvstændig dansk rentenedsættelse, er vi ikke sikre på.