Før I kan blive gift, skal myndighederne sikre, at I lovligt kan gifte jer med hinanden. De undersøger bl.a., at I ikke allerede er gift med nogle andre. Derfor skal I senest 15 dage inden vielsen udfylde en såkaldt ægteskabserklæring og sende den til den kommune, hvor brylluppet skal stå.

Dokumentet finder I på Borger.dk. Når erklæringen er blevet behandlet, får I en såkaldt prøvelsesattest retur, hvis I skal giftes i en kirke. Attesten skal afleveres hos præsten. Skal I vies på rådhuset, kommer attesten ikke retur, men bliver hos kommunen.

Guide: Stor bryllupsfest? Så læs også guiden. Det perfekte bryllup, som I har råd til

Vil en af jer, eller I begge, skifte navn i forbindelse med brylluppet, skal I søge om navneændring. Navneændringen træder i kraft på bryllupsdagen, men hvis I søger i god tid, kan det nye navn godt komme til at stå på vielsesattesten. Det er gratis at skifte navn i  forbindelse med en vielse. Det skal dog være klaret senest tre måneder efter jeres bryllupsdag.

Planlægger I en bryllupsrejse, skal I være opmærksomme på et evt. navneskift. Navnet i passet og på flybilletten skal nemlig passe sammen, og administrativt kan der gå tid, før det hele er på plads. Og det er ærgerligt at strande i lufthavnen, fordi man nu hedder noget andet.

Når I bliver gift, får I som udgangspunkt den formueordning, som hedder delingsformue. Delingsformue betyder, at jeres formue deles lige ved separation, skilsmisse og død. 

Hvis en af jer har en formue, fx en virksomhed eller andre værdier, som I ikke er interesseret i at skulle dele i forbindelse med ægteskabets ophør, kan I oprette en ægtepagt, hvor I aftaler, at et eller flere aktiver skal være den ene ægtefælles skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje. 

En ægtepagt kan også bruges til at aftale, at I gerne vil dele jeres pensionsopsparinger ved en senere separation eller skilsmisse. Pensioner bliver nemlig som udgangspunkt ikke delt, hvis de er rimelige.

Tal med en advokat, hvis I vil drøfte, hvorvidt det vil være en god idé for jer at lave en ægtepagt.

Hvis den ene ægtefælle har en stor gæld, kan det naturligvis have en stor praktisk betydning for jer begge i hverdagen, men som udgangspunkt bliver gælden ikke fælles, når I gifter jer.

Udgangspunktet er, at I hver især kun hæfter for den gæld, som I selv har stiftet – eller som I har stiftet sammen. 

Tip: Læs mere om skatten, når I gifter jer, på skat.dk

Måske tjekker I allerede løbende op på jeres forsikringer og pensionsopsparinger, så I begge to er dækket godt ind. Ellers kan I overveje at begynde på det nu.

Hvis en af jer bliver syg, og mister arbejdsevnen helt eller bare i en periode, er I langt bedre sikret, hvis I på forhånd har tegnet forsikring mod tab af erhvervsevne og kritisk sygdom. Og hvis det utænkelige skulle ske, at en af jer mister livet tidligt, kan en livsforsikring være en stor hjælp for den, som bliver alene tilbage.

I tilfælde af skilsmisse skal pensionsopsparinger som hovedregel ikke deles, hvis de ellers er rimelige. Det kan give problemer, hvis den ene part har en meget større opsparing end den anden, da den ene så er dårligere økonomisk stillet. Kontakt en advokat hvis I vil sikre lige pensionsvilkår for begge parter. 

Et bryllup en god lejlighed til at tænke over, hvad I ønsker jer af jeres fælles fremtid – og hvordan I vil bruge jeres penge.  Så hvis I normalt ikke taler så meget om penge, kan en grundlæggende snak om jeres økonomi godt anbefales. Nogle ægtepar fortsætter med hver sin økonomi, men ellers er der groft sagt tre typer fællesøkonomi:

1. I lægger alle pengene i én pulje og bruger dem i fællesskab.
2. I deler fællesudgifterne lige over og beholder hver især resten.
3. I deler fællesudgifterne i forhold til indtægten, så I begge har lige meget til overs

Hvis I er enige om principperne fra starten, er der mindre risiko for uenighed senere – og hvis I samtidig lægger et fælles budget, har I meget større chance for at få råd til det, I drømmer om. 

Produkt: Få jer en fælles opsparingskonto. Tjek mulighederne her