Ny institution i SKB/OBS

 

Uanset hvilken type af institution kontohaveren henhører under, skal kontohaveren altid rette henvendelse til Moderniseringsstyrelsen om etablering af et nyt kontohaverforhold i SKB/OBS, idet Moderniseringsstyrelsen formelt ejer alle konti i SKB/OBS, hvortil kontohaverne efter Moderniseringsstyrelsens godkendelse tillægges dispositionsret på nærmere aftalte vilkår.

Derfor skal enhver anmodning om etablering af et nyt kontohaverforhold i SKB/OBS udfyldes af kontohaverne og indsendes til Moderniseringsstyrelsen til godkendelse.

Når institutionen er godkendt videresender Moderniseringsstyrelsen anmodningen til Danske Banks SKB/OBS Support-Team, der forestår etableringen af det nye kontohaverforhold på baggrund af de vilkår, som er aftalt mellem Danske Bank og Moderniseringsstyrelsen om bankkontostrukturer mv. 

Når Danske Bank, på begæring af Moderniseringsstyrelsen, har oprettet den nye kontohaver i SKB/OBS, skal institutionen i gang med at tage den nye District aftale og det nye konto-set-up i anvendelse.

Kundekendskabsprocedure
Danske Bank er forpligtet til at dokumentere kendskabet til bankens kunder – herunder kontohaverne i SKB/OBS - samt deres brug af banken. For at opfylde kravene til kundekendskab stiller banken de spørgsmål og indhenter den legitimation og anden dokumentation, som banken vurderer påkrævet.

Moderniseringsstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen er en del af Finansministeriet og bidrager til at fremme god økonomistyring og effektivitet i den offentlige sektor. 
Læs mere om tilslutning til SKB/OBS på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.

Tilslutning til SKB/OBS

Det er Moderniseringsstyrelsen, der bestiller oprettelse af nye kontohavere i SKB/OBS. Derfor starter alle ansøgninger hos Moderniseringsstyrelsen.

Det er også Moderniseringsstyrelsen, der godkender alle former for ændringer i et engagement i SKB/OBS, f.eks. ændring af status, anmodning om nye finansieringskonti eller anmodning om udvidet anvendelse.

Du kan læse mere om, hvad du gør, hvis du er ny bruger eller ønsker at ændre din institutions engagement i SKB/OBS på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.

Tegningsregler

 

Den tegningsberettigede i henhold til institutionens tegningsregler er den i ledelsen, der er udpeget til at være tegningsberettiget, jævnfør institutionens regnskabsinstruks, eller bilag til samme. 

Typisk er det direktøren eller en anden udpeget person i institutionens ledelse. Institutionen skal ved indsendelse af fuldmagter etc., medsende tegningsregler og tegningsudskrift.

For statslige institutioner gælder, at den tegningsberettigede skal fremgå af institutionens regnskabsinstruks. Som dokumentation skal vedlægges en kopi af den side, hvoraf den tegningsberettigedes underskrift fremgår.

Benytter den selvejende institution under staten regnskabsinstruks, er samme regler gældende, som for de statslige institutioner. 

Benytter den selvejende institution ikke en regnskabsinstruks, skal tegningsreglerne på anden måde dokumenteres. Dette kan være i form af vedtægter, eller udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen etc. 

Kommuner og regioner benytter sædvanligvis en tegningsbemyndigelse, hvorfor det er kopi af denne, der skal indsendes tillige med dokumentation for den tegningsberettigedes underskrift.

 

Igangsætning

 

Når Danske Bank, på begæring af Moderniseringsstyrelsen, har oprettet den nye kontohaver i SKB/OBS, skal institutionen i gang med at tage den nye District aftale og det nye konto-set-up i anvendelse.

Danske Bank, Statens Betalinger sender den nye kontohaver et velkomstbrev med oversigt over:

  • aftalenummer på District
  • administratorer i District
  • konti i SKB/OBS, som er tilknyttet District aftalen.

Aftaleadministratorens pinkode til District bliver sendt i et separat brev att. den pågældende administrator og mærket ’Personligt’. Når administratoren har modtaget bruger-id, pinkode og e-SafeID, kan der logges på District. 

Kontohaver vil tillige modtage et pinkodebrev til EDB/API-brugeren, som er en teknisk bruger, der anvendes i integrationen mellem Navision Stat og District. 

I kan læse mere om brugen af API her på SKB/OBS portalen under menupunktet ’Brug af SKB/OBS’ > Systemintegration.

Vi anbefaler at de medarbejdere, der er involveret i betalingsformidling, tilmelder sig både Driftsstatus og Nyhedsservice.

Abonnementet sikrer, at District brugeren får tilsendt en e-mail i tilfælde af driftsforstyrrelser i District, samt nyhedsbreve med nyt om SKB/OBS.

Tilmelding sker under menupunktet ’Nyheder’ > Nyhedsservice.

 

Hvad skal gennemføres og hvordan

Vi har udarbejdet en Tjekliste til ny kontohaver i SKB/OBS, som giver et samlet overblik over de aktiviteter, institutionen skal gennemføre i forbindelse med overgangen til SKB/OBS i Danske Bank.

 

Brug af SKB/OBS

Læs mere om konto-set-up og anvendelse af de forskellige konti under menupunktet Beskrivelser.

Kom godt i gang med SKB/OBS

 

Når Danske Bank, på begæring af Moderniseringsstyrelsen, har oprettet den nye kontohaver i SKB/OBS, skal institutionen i gang med at tage den nye District aftale og det nye konto-set-up i anvendelse.

Kontostruktur

Moderniseringsstyrelsen har fastlagt kontostrukturer, der svarer til behovene for de enkelte brugertyper (statslige institutioner, selvejende institutioner og kommuner/regioner).

Læs om de forskellige kontotyper og hvordan du bruger det tildelte konto-set-up.

Samtykkeerklæring

Medarbejderens CPR-nr. bruges til indhentning af oplysninger til brug for udstedelse af betalingskort og tildeling af brugerfuldmagt til District.

Institutionen skal indhente medarbejderens samtykke til, at deres CPR-nr. må videregives til banken, jf. ”Lov om behandling af personoplysninger”. Et sådant samtykke sker på blanketten Samtykkeerklæring. Bemærk at blanketten er til institutionens eget brug, og den skal derfor ikke indsendes til Danske Bank.

Tredjemandsfuldmagt til District

Skal der via District aftalen, gives adgang til konti under et andet CVR-nr. i SKB/OBS end institutionens eget, skal der indhentes fuldmagt fra ejeren af disse tredjemandskonti.

Det sker ved at udfylde og underskrive fuldmagten Tredjemandsfuldmagt til District i SKB/OBS.

Med denne fuldmagt giver fuldmagtsgiveren (tredjemand) fuldmagtshaveren (institutionen der administrerer via District aftalen) mulighed for at give fuldmagten videre til én eller flere brugere.

District

Med District er du kun få klik fra en effektiv styring af institutionens likviditet, præcis når du har brug for det. District kan integreres med institutionens økonomisystem, alle transaktioner er i realtid, og du har adgang til systemet 24 timer i døgnet.

Find hjælp til District, herunder udstedelse af brugerfuldmagter og administration af brugere, i vores mange Kom Godt I Gang vejledninger her på SKB/OBS portalen.

Kontofuldmagt

Er der behov for at disponere på en konto, f.eks. ved hævning af kontanter i en filial af Danske Bank, skal medarbejderen være i besiddelse af Kontofuldmagt til konti i SKB/OBS.  til kontoen.

Der skal udstedes en kontofuldmagt til hver fuldmagtshaver. Kontofuldmagten giver fuldmagtshaver ”alene-fuldmagt” til at disponere over den angivne konto, og er gyldig indtil banken har modtaget en skriftlig tilbagekaldelse.

Adgang til Danske Bank konti

 

Moderniseringsstyrelsen har på visse vilkår givet adgang til, at kontohavere i SKB/OBS kan få adgang til egne konti i Danske Bank via deres SKB/OBS District aftale. 

Kontohavers SKB/OBS kontoforhold er knyttet til det CVR-nummer institutionen har, og som blev oplyst til Moderniseringsstyrelsen ved ansøgning om kontohaverforhold i SKB/OBS.

Har institutionen et kontoforhold i Danske Bank i øvrigt, som er oprettet på samme CVR-nummer, som kontohaverforholdet i SKB/OBS, kan institutionen få adgang til kontoforholdet i Danske Bank via den District aftale, der gælder for SKB/OBS kontoforholdet, både for så vidt angår forespørgsel som disponering. 

Hvad gør jeg

Meddelelse om, at kontohaver i SKB/OBS ønsker adgang til nuværende konti i Danske Bank, skal ske via meddelelsessystemet i SKB/OBS District aftalen.

Institutionen har mulighed for at der automatisk gives adgang til fremtidige konti i Danske Bank på brugerniveau. Dette kan ske ved, at aftaleadministrator foretager en markering under punktet "Tildel adgange for de valgte produkter og services". 

Fremtidige konti

En kontohaver har mulighed for, at der automatisk gives adgang til fremtidige konti på brugerniveau. Dette kan ske ved, at aftaleadministrator foretager markering under punktet ”Tildel adgange for de valgte produkter og services” under Brugeradministration i District.

Adgang til "fremmede" konti

Danske Bank konti etableret under andre CVR-numre end kontohaveres eget, kan ikke være knyttet til SKB/OBS District aftalen.

Adgang til disse konti skal ske via en separat District aftale vedrørende et kontoforhold i Danske Bank, og kontohaver skal rette henvendelse herom til den Danske Bank afdeling hvor kontoforholdet er.

Kontofuldmagt til konti i Danske Bank

 

Moderniseringsstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen er en del af Finansministeriet og bidrager til at fremme god økonomistyring og effektivitet i den offentlige sektor.
Spørgsmål om etablering af nyt kontohaverforhold, eller ændringer af nuværende kontoforhold, kan rettes til:
Moderniseringsstyrelsen, Rådgivning og Support.
Læs her hvordan du kontakter Moderniseringsstyrelsens support.

Vilkår

Her kan du læse om de grundlæggende aftaler for dig som kontohaver i SKB/OBS i Danske Bank.
Her kan du læse om Danske Banks almindelige forretningsbetingelser, som gælder for konti i Danske Bank, der ligger udenfor SKB/OBS.