Beskrivelser

Her har vi samlet en række beskrivelser af forskellige ydelser og funktioner i SKB/OBS.

Du kan finde vejledninger og blanketter om f.eks. betalingskontroller og automatisk kontoafstemning, og finde hjælp til brug af Danske Banks onlineløsning - District

Konto-set-up

Moderniseringsstyrelsen og Danske Bank har aftalt nedenstående konto-set-up og vilkår for de enkelte institutioner, der oprettes som kontohavere i SKB/OBS.

Kontostrukturen i SKB/OBS
Den enkelte institution får automatisk oprettet et antal Finansieringskonti og Transaktionskonti, afhængigt af hvilken institutionstype der er tale om.

Moderniseringsstyrelsen har opdelt institutionerne i 6 hovedgrupper:

 

I forbindelse med overgang til SKB/OBS med Danske Bank som leverandør af betalingsformidlingsydelserne m.v. har Moderniseringsstyrelsen udsendt information om kontostrukturen og anvendelse af kontiene:

Information om kontostrukturen m.v. i SKB/OBS

Alle kontohavers konti i SKB/OBS indgår i Statens Cash Pool. En saldo på kontiene udtrykker derfor ikke et mellemværende med Danske Bank, men et mellemværende med Staten.

Renter
Finansministeriet fastsætter renterne på kontiene i SKB/OBS. Læs om satser etc. på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.

 

Via venstremenuen kan du finde mere information om

  • Beskrivelse af kontotyper
  • Beskrivelse af kontonavne
  • Posteringstekster på saldoreguleringsaftaler
  • Betalingsmaksimum
  • Årsopgørelse og revisorforespørgsler

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om lovgrundlag, renter og gebyrer eller SKB/OBS som system, skal du kontakte Moderniseringsstyrelsen.

 

  • Bankkonto struktur

    Struktur 1

    Statsinstitutioner, der trækker direkte på Statskassen

    Statsinstitutioner, der trækker direkte på Statskassen, får følgende konti som standard:

     Konto  Kontotype Kontonavn
     SUM

    SUMkonto

    Nettolikviditeten i bogføringskredsen vises på SUM kontoen i District
    Der kan IKKE bogføres på SUM konti.

     RRRR_BBBBB_SUM
     FF1

     Finansieringskonto (Mellemregningskonto)

    Saldo på FF1 konto inddækkes ultimo hver måned via konto hos Moderniseringsstyrelsen.

    RRRR_BBBBB_FF1_FF1
     UDB

     Udbetalingskonto

    Transaktionskonto til brug for udbetalinger.

    RRRR_BBBBB_FF1_UDB
     IND

     Indbetalingskonto

    Transaktionskonto til brug for indbetalinger.

    RRRR_BBBBB_FF1_IND
     KUB

    Konto for uanbringelige betalinger

    Konto til opsamling af fejlagtige betalinger.

     RRRR_BBBBB_FF1_KUB

     

    I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo for alle kontiene i bogføringskredsen. Dette betyder, at der – til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.

    Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Indbetalinger, som dagligt saldoreguleres til Finansieringskontoen.

    KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.

    En negativ saldo på FF1 kontoen reguleres automatisk den sidste bankdag i hver måned, idet der udsalderes fra teknisk FF1 konto hos Moderniseringsstyrelsen.

    Bemærk, at der ikke er dækningskontrol på transaktionskontiene og FF1 kontoen, hvorfor det anbefales at tilknytte betalingsmaksimum på relevante transaktionskonti.

    Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.

    Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

     RRRR  = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fraStatens KoncernsystemNummerstruktur
     BBBBB  = Bogføringskredsens 5-cifrede ident fra Statens KoncernsystemNummerstruktur
     BBBBB  = Finansieringskontotype
     TTT  = Transaktionskontotype.

     

    Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 1 - Statsinstitutioner, der trækker direkte på Statskassen

     

    Struktur 2

    Statsinstitutioner med selvstændig likviditet
    Statsinstitutioner med selvstændig likviditet, får følgende konti som standard:

    Konto  Kontotype  Kontonavn
     SUM  SUMkonto
    Nettolikviditeten i bogføringskredsen vises på SUM kontoen i District
    Der kan IKKE bogføres på SUM konti.
     RRRR_BBBBB_SUM
     FF7  Finansieringskonto (Kassekredit)
    Efter den daglige saldoregulering viser kontoen det aktuelle mellemværende mellem Moderniseringsstyrelsen og kontohaver.

    RRRR_BBBBB_FF7_FF7

    UDB  Udbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for udbetalinger.
    RRRR_BBBBB_FF7_UDB
    IND

     Indbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for indbetalinger. 
     RRRR_BBBBB_FF7_IND
    LØN

     Lønudbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for lønudbetalinger. 
     RRRR_BBBBB_FF7_LØN
     
    KUB

     Konto for uanbringelige betalinger
    Konto til opsamling af fejlagtige betalinger. 
     RRRR_BBBBB_FF7_KUB
     
    FF4
     Finansieringskonto (Langfristet gæld)
    Efter den daglige saldoregulering viser kontoen det aktuelle mellemværende mellem Moderniseringsstyrelsen og kontohaver. 
     RRRR_BBBBB_FF4_FF4
     
    FF5
     Finansieringskonto(Uforrentet)
    Efter den daglige saldoregulering viser kontoen det aktuelle mellemværende mellem Moderniseringsstyrelsen og kontohaver. 
     RRRR_BBBBB_FF5_FF5
     TRS  Ind- og udbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for posteringer. 
     RRRR_BBBBB_FFF_TRS

     

    og der kan efter kontohavers ønske tilknyttes yderligere 2 transaktionskonti til debetkort

     Konto  Kontotype  Kontonavn
     UDBVD  Transaktionskonto 
    Kontoen er en særlig transaktionskonto til brug ved udstedelse af Visa/Dankort. 
     RRRR_BBBBB_FF7_UDBVD
     UDBMD
     Transaktionskonto
    Kontoen er en særlig transaktionskonto til brug ved udstedelse af 
    MasterCard Direct kort. 
     RRRR_BBBBB_FF7_UDBMD
    I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
    Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Indbetalinger, som dagligt kan saldoreguleres til Finansieringskontoen.
    KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.
    Bemærk, er der ikke dækningskontrol på transaktionskontiene og finansieringskontiene, bør der anvendes validering af betalinger v.h.a. betalingsmaksimum.
    Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.
    Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT
     RRRR  = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur

     BBBBB  = Bogføringskredsens 5-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
     FFF  = Finansieringskontotype 
     TTT   = Transaktionskontotype.
    I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.

    Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger, Lønninger og Indbetalinger, som dagligt saldoreguleres til Finansieringskontoen. Tilsvarende gælder for TRS kontoen, som er en fælles transaktionskonto til brug for øvrige finansieringskonti end FF7.

    KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.

    Bemærk, at der ikke er dækningskontrol på transaktionskontiene og finansieringskontiene, hvorfor der skal anvendes validering af betalinger v.h.a. betalingsmaksimum.

    Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.

    Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT
     RRRR  = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur

     BBBBB  = Bogføringskredsens 5-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
     FFF  = Finansieringskontotype 
     TTT   = Transaktionskontotype.

    Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 2 - Statsinstitutioner med selvstændig likviditet

     

    Struktur 3

    Selvejende institutioner under Staten
    Selvejende institutioner under Staten, får følgende konti som standard:

    Konto Kontotype Kontonavn
    SUM SUMkonto
    Nettolikviditeten i bogføringskredsen vises på SUM kontoen i District
    Der kan IKKE bogføres på SUM konti.
    RRRR_BBBBB_SUM
    FF3 Finansieringskonto (Indlånskonto)
    Efter den daglige saldoregulering viser kontoen det aktuelle mellemværende mellem Moderniseringsstyrelsen og kontohaver.

    RRRR_BBBBB_FF3_FF3

    UDB Udbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for udbetalinger.
    RRRR_BBBBB_FF3_UDB
    IND

    Indbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for indbetalinger.
    RRRR_BBBBB_FF3_IND
    LØN

    Lønudbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for lønudbetalinger.
    RRRR_BBBBB_FF3_LØN

    KUB

    Konto for uanbringelige betalinger
    Konto til opsamling af fejlagtige betalinger.
    RRRR_BBBBB_FF3_KUB

     

    og der kan efter kontohavers ønske tilknyttes yderligere 2 transaktionskonti til debetkort

    Konto Kontotype Kontonavn
    UDBVD Transaktionskonto 
    Kontoen er en særlig transaktionskonto til brug ved udstedelse af Visa/Dankort.
    RRRR_BBBBB_FF3_UDBVD
    UDBMD
    Transaktionskonto
    Kontoen er en særlig transaktionskonto til brug ved udstedelse af 
    MasterCard Direct kort.
    RRRR_BBBBB_FF3_UDBMD

    I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
    Sum kontoen anvendes endvidere til dækningskontrol for bogføringskredsens udbetalinger og sikrer dermed, at der ikke kan udbetales mere end den disponible nettosaldo i hele bogføringskredsen.
    Udover dækningskontrol skal kontohaver benytte betalingsmaksimum, til validering af betalinger.
    Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger, Lønninger og Indbetalinger, som dagligt saldoreguleres til Finansieringskontoen.
    KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.
    Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.
    Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

    RRRR
     = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
     BBBBB  = Bogføringskredsens 5-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
     FFF  = Finansieringskontotype 
     TTT  = Transaktionskontotype.

    Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 3 - Selvejende institutioner under Staten

     

    Struktur 4

    Kommuner og Regioner
    Kommuner og Regioner får følgende konti som standard:

     Konto Kontotype  Kontonavn
     SUM  SUMkonto
    Nettolikviditeten i bogføringskredsen vises på SUM kontoen i District
    Der kan IKKE bogføres på SUM konti. 
     RRRR_BBBBB_SUM
     OBS  Finansieringskonto (OBS konto)
    Efter den daglige saldoregulering viser kontoen det aktuelle mellemværende mellem Moderniseringsstyrelsen og kontohaver.
    RRRR_BBBBB_OBS_OBS
     
    UDB

     Udbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for udbetalinger. 
     RRRR_BBBBB_OBS_UDB
     IND

     Indbetalingskonto
    Transktionskonto til brug for indbetalinger. 
     RRRR_BBBBB_OBS_IND
     
    KUB

     Konto for uanbringelige betalinger
    Konto til opsamling af fejlagtige betalinger. 
     RRRR_BBBBB_OBS_KUB

    I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
    Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Indbetalinger, som dagligt saldoreguleres til Finansieringskontoen.
    KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.
    En positiv saldo på OBS kontoen reguleres automatisk den første bankdag i hver måned, idet der udsalderes til valgfri modpostkonto, i andet pengeinstitut, anvist af kontohaver.
    Bemærk, at der ikke er dækningskontrol på transaktionskontiene og OBS kontoen, hvorfor der skal anvendes validering af betalinger v.h.a. betalingsmaksimum.
    Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.   
      Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

    RRRR
    = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
    BBBBB = Bogføringskredsens 5-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
     FFF  = Finansieringskontotype 
     TTT   = Transaktionskontotype.

    Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 4 - OBS kommuner og regioner

     

    Struktur 5

    Andre institutioner
    Andre institutioner, herunder Fonde, får følgende konti som standard:

     

     Konto  Kontotype  Kontonavn
     SUM
     SUMkonto
    Nettolikviditeten i bogføringskredsen vises på SUM kontoen i District
    Der kan IKKE bogføres på SUM konti. 
    RRRR_BBBBB_SUM
     FF8
     Finansieringskonto (Kassekredit)
    Efter den daglige saldoregulering viser kontoen det aktuelle mellemværende mellem Moderniseringsstyrelsen og kontohaver. 
     RRRR_BBBBB_FF8_FF8
     UDB
    Udbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for udbetalinger. 
    RRRR_BBBBB_FF8_UDB 
     IND

     Indbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for indbetalinger. 
     RRRR_BBBBB_FF8_IND

     I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
    Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Indbetalinger, som dagligt saldoreguleres til Finansieringskontoen. 
    Bemærk, at der ikke er dækningskontrol på transaktionskontiene og FF8 kontoen, hvorfor der skal anvendes validering af betalinger v.h.a. betalingsmaksimum.
    Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.
    Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

    RRRR
    = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
     BBBBB  = Bogføringskredsens 5-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
     FFF  = Finansieringskontotype 
     TTT  = Transaktionskontotype.

    Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 5 - Andre institutioner

     

    Struktur 6

    Statsinstitutioner med selvstændig likviditet og særlige midler
    Statsinstitutioner med selvstændig likviditet og særlige midler kan få etableret kontoset-up indenfor disse rammer:
    Der skal oprettes:

     Konto  Kontotype  Kontonavn
     SUM
     SUMkonto
    Nettolikviditeten i bogføringskredsen vises på SUM kontoen i District. Der kan IKKE bogføres på SUM konti. 
     RRRR_BBBBB_SUM
     FF2
     Finansieringskonto (Mellemregningskonto)
    Efter den daglige saldoregulering viser kontoen det aktuelle mellemværende mellem Moderniseringsstyrelsen og kontohaver . 
     RRRR_BBBBB_FF2_FF2

    og der kan tilknyttes følgende transaktionskonti: 

     Konto  Kontotype  Kontonavn
     TRS


     Ind- og udbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for posteringer 
     RRRR_BBBBB_FF2_TRS
     
    IND

     Indbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for indbetalinger. 
     RRRR_BBBBB_FF2_IND
     UDB

     Udbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for udbetalinger. 
     RRRR_BBBBB_FF2_UDB
     LØN

     Lønudbetalingskonto
    Transaktionskonto til brug for lønudbetalinger. 
     RRRR_BBBBB_FF2_LØN
     UDBVD

     Transaktionskonto 
    Kontoen er en særlig transaktionskonto til brug ved udstedelse af Visa/Dankort. 
     RRRR_BBBBB_FF2_UDBVD
     
    UDBMD


     Transaktionskonto
    Kontoen er en særlig transaktionskonto til brug ved udstedelse af MasterCard Direct kort. 
     RRRR_BBBBB_FF2_UDBMD
     KUB

     Konto for uanbringelige betalinger
    Konto til opsamling af fejlagtige betalinger.
     RRRR_BBBBB_FF2_KUB 

    I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
    Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Indbetalinger, som dagligt kan saldoreguleres til Finansieringskontoen.
    KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.

    Bemærk, er der ikke dækningskontrol på transaktionskontiene og finansieringskontiene, bør der anvendes validering af betalinger v.h.a. betalingsmaksimum.
    Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.
    Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

    RRRR
    = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
     BBBBB  = Bogføringskredsens 5-cifrede ident fra Statens Koncernsystem Nummerstruktur
     FFF  = Finansieringskontotype 
     TTT   = Transaktionskontotype.

    Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 6 - Statsinstitutioner med selvstændig likviditet og særlige midler.

  • Beskrivelse af kontotyper

    Beskrivelse af kontotyper

    SUM konti
    I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo for alle kontiene i bogføringskredsen. Dette betyder, at der – til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
    SUM kontoen anvendes endvidere til dækningskontrol for bogføringskredsens udbetalinger og sikrer dermed, at der ikke kan udbetales mere end den disponible nettosaldo i hele bogføringskredsen.
    Bemærk at der ikke kan disponeres direkte på SUM konti.
    Idet, der ikke kan disponeres direkte på disse SUM konti, vil der i bankens system blive oprettet nogle systemnødvendige "Dispositionskonti" i tilknytning til SUM kontiene. Hvis der ikke under en SUM konto er andre konti, hvorpå der kan foretages betalinger, vil der blive oprettet en "Dispositionskonto".

    Finansieringskonti
    Finansieringskonti, der kan udsættes for forrentning, anvendes til registrering af mellemværende mellem den enkelte institution og Moderniseringsstyrelsen.
    Finansieringskonti er registreret i en bogføringskreds og vil altid have underliggende "Transaktionskonti". Antal og art af disse Transaktionskonti afhænger af bankkontostrukturen, jf. oversigten over disse.
    Efter den daglige saldoregulering vil Finansieringskontiene vise det aktuelle mellemværende mellem Moderniseringsstyrelsen og den enkelte institution, eksklusiv eventuelt indestående på KUB kontoen.

    Transaktionskonti
    Disse konti hører under de respektive Finansieringskonti og anvendes til de daglige transaktioner i bogføringskredsen. Disponeringer sker på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger, Indbetalinger, Lønninger.
    Til de enkelte institutioner, er der oprettet en standard bankkonto-struktur. Hvis der er behov for yderligere Transaktionskonti, skal institutionen bestille disse via District.
    Det bemærkes, at Transaktionskontiene i videst muligt omfang skal være ”rene” Transaktionskonti, dvs. at der alene gennemføres udbetalinger fra en UDB-konto, hvorfor der ikke bør indgå indbetalinger til en Transaktionskonto for udbetalinger. Tilsvarende gælder for en IND-konto, hvortil der alene skal ske indbetalinger, hvorfor der ikke bør ske udbetalinger fra en Transaktionskonto for indbetalinger.
    Transaktionskonto til Kort
    Kontoen er en særskilt Transaktionskonto til brug for udstedelse af Visa/Dankort (UDBVD).
    Transaktionskonto til MasterCard Direct kort
    Kontoen er en særskilt Transaktionskonto til brug for udstedelse af MasterCard Direct kort (UDBMD).
    KUB konto
    Formålet med KUB konto - konto for uanbringelige betalinger - er, at få den enkelte institution til at fokusere på fejlagtige betalinger.
    Derfor tømmes KUB kontoen ikke til den overliggende Finansieringskonto, men poster bliver stående på KUB kontoen indtil kontohaver manuelt genudbetaler disse.
    Den KUB konto funktionalitet, som Danske Bank leverer efter aftale med Moderniseringsstyrelsen, bevirker at: 

    • betalinger til Danske Bank konti, der fejler p.g.a. udgået konto, spærring m.v. overføres til KUB
    • betalinger, der returneres fra fremmede pengeinstitutter returneres til KUB
    • betalinger der ikke kan komplementeres i NemKonto-systemet overføres til KUB
    • betalinger der tilbagekaldes af bruger via District returneres til KUB

    Ovennævnte funktionalitet sker under forudsætning af, at der er tilknytning af KUB-kontoen til transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Lønninger, hvilket er en del af standardopsætningen.
    Det skal bemærkes, at de oplysninger om betalingsreference, der kan findes på KUB-kontoen, er de samme oplysninger om afsenderreference, som blev brugt ved oprettelse af betalingen, fx. cpr. nr., reg. nr. etc..
    I følgende situationer overføres ikke til KUB konto:

    • betalinger der slettes inden ekspeditionsdag via NemKonto-Systemet
    • betalinger der slettes inden ekspeditionsdag via District

    I disse situationer reduceres det totale udgiftsbeløb med de slettede betalinger.

     

     

  • Beskrivelse af kontonavne

    Beskrivelse af kontonavne

    I forbindelse med etablering af SKB/OBS konti, er disse konti oprettet med en oplysning om, hvor kontoen hører til i det statslige kontohierarki.
    Denne oplysning kan endvidere benyttes af den enkelte institution til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontoform der er tale om.
    Denne information gives også til de enkelte institutioner via District.
    Feltet har 20 karakterer til at identificere kontoen, og feltet får denne tekstopbygning:

     RRRR_BBBBB_FFF_TTT
     RRRR
    = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fra Statens Koncernsystem      Nummerstruktur
     BBBBB 
     = Bogføringskredsens 5-cifrede ident fra Statens Koncernsystem     Nummerstruktur
     FFF 
     = Finansieringskontotype
     TTT 
     = Transaktionskontotype

    Eksempler:

    1. 1234_11111_FF7_UDB
      Her er tale om en Udbetalingskonto, der skal reguleres over den overliggende FF7 Finansieringskonto, som ligger i bogføringskreds 11111, der administreres af den regnskabsførende institution 1234.
    2. 1234_12121_FF5_FF5
      Her er der tale om en FF5 Finansieringskonto, som ligger i bogføringskreds 12121, der administreres af regnskabsførende institution 1234.

    SUM konti på Bogføringskreds niveau, får denne tekstopbygning:

    RRRR_BBBBB_SUM
     RRRR = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fra Statens Koncernsystem    Nummerstruktur
     BBBBB   = Bogføringskredsens 5-cifrede ident fra Statens Koncernsystem    Nummerstruktur
     SUM   = Angiver Bogføringskredsens SUM konto

     

    SUM konti på Regnskabsførende Institutions niveau, får denne tekstopbygning:
    RRRR_SUM
     RRRR
    = Regnskabsførende institutions 4-cifrede ident fra Statens Koncernsystem    Nummerstruktur
     SUM   = Angiver Regnskabsførende Institutions SUM konto

     

    SUM konti på Virksomhedsniveau, får denne tekstopbygning:

    S_V_XXXXXXXXXXXXXXXXX 
     S
    = Angiver en SUM konto
     V  = Angiver at der er tale om en Virksomheds SUM konto
     XXXXX  = Tekst til angivelse af hvilken virksomhed, der er tale om, kan være både tal og bogstaver

    SUM konti på Ministerium niveau, får denne tekstopbygning:

    S_MIN_XXXXXXXXXXXXXXXXX 
     S
    = Angiver en SUM konto
     MIN   = Angiver at der er tale om et Ministeriums SUM konto
     XXXXX   = Tekst til angivelse af hvilket Ministerium, der er tale om, kan være både tal og bogstaver

     

    SUM konti på Ministerområder, Selvejende institutioner, Andre institutioner og OBS, får denne tekstopbygning:

     S_MINISTEROMRÅDER
     S  = Angiver en SUM konto
     MINISTEROMRÅDER  = Angiver, at det er SUM kontoen for hele ministerområdet

     

     S_SELVEJENDE 
     S = Angiver en SUM konto
     SELVEJENDE   = Angiver, at det er SUM kontoen for alle selvejende institutioner

     

     S_ANDRE
     S = Angiver en SUM konto
     ANDRE  = Angiver, at det er SUM kontoen for alle andre institutioner

     

     S_OBS
     S = Angiver en SUM konto
     OBS  = Angiver, at det er SUM kontoen for hele OBS området

    Under OBS er der endvidere en opdeling på Kommuner og Regioner, hvorfor der på dette niveau er følgende tekstopbygning på SUM konti:

     S_KOMMUNER
     S = Angiver en SUM konto
     KOMMUNER  = Angiver, at det er SUM kontoen for alle Kommuner

     

     S_REGIONER
     S = Angiver en SUM konto
     REGIONER  = Angiver, at det er SUM kontoen for alle Regioner

     

    Særskilt Transaktionskonto til udstedelse af debetkort får denne tekstopbygning, idet der her benyttes 20 karakterer til at identificere kontoen:

    Dankort og VisaDankort
    = 1234_11111_FFx_UDBVD
     Mastercard Business Debit  = 1234_11111_FFx_UDBMD

    Endvidere er der oprettet en række ”administrative” konti til Moderniseringsstyrelsens administration af SKB/OBS Cash Poolen. Disse konti har forskellige formål, og har denne tekstopbygning:

     D_XXXXXXXXXXXXXXXXXX
    Nogle af disse konti er Dispositionskonti for overliggende SUM konti, og er benævnt som:
     D_TOPKONTO_ØS
    = Dispositionskonto for Topkontoen
     D_MINISTEROMRÅDER  = Dispositionskonto for Ministerområders SUM konto
     D_SELVEJENDE  = Dispositionskonto for Selvejendes SUM konto
     D_ANDRE  = Dispositionskonto for Andres SUM konto
     D_OBS  = Dispositionskonto for OBSs SUM konto
     D_MIN_XXXXXXXXXXXXXX 
     = Dispositionskonto for Ministerium XX’s SUM konto
     D_KOMMUNER  = Dispositionskonto for Kommuners samlede SUM konto
     D_ REGIONER  = Dispositionskonto for Regioners samlede SUM konto
     D_V_XXXXXXXXXXXXXXXX  = Dispositionskonto for Virksomheds XX’s SUM konto
     D_RRRR  = Dispositionskonto for Regnskabsførende Institutions SUM konto
    I forbindelse med kontooprettelsen og etablering af District aftaler, vil ovennævnte tekster blive angivet på de enkelte konti i District.
    I District har den enkelte bruger mulighed for at omdøbe disse tekster, såfremt der måtte være behov for at kalde dem et andet navn. Denne ændring vil kun slå igennem på denne ene bruger og dermed kun kunne ses, når det er denne bruger, der er logget på District. Brugeren kan også oprette grupper med "Fælles navn" som alle, der er tilknyttet aftalen kan se. Yderligere information kan ses ved at klikke på ? i øverste højre hjørne af skærmbilledet (kaldt lokalhjælp).
    Administrator tildeler adgange til konti, og vil her kunne fravælge de konti, f.eks. Dispositionskonti for overliggende SUM konti, som en bruger ikke har behov for at følge, og derfor ikke skal tildeles adgang til.
  • Posteringstekster på saldoreguleringsaftaler

    Posteringstekster på saldoreguleringsaftaler

    Følgende tekster benyttes på posteringerne i de forskellige reguleringstyper. I teksten er der i alt 24 karakterer at gøre godt med. Nedenstående oversigt viser de forskellige kontoreguleringstyper, samt den tekst der er aftalt med Moderniseringsstyrelsen. 
    Vær opmærksom på, at teksten starter fra venstre i feltet og mod postkontonummeret fra højre, hvilket betyder at de eventuelle ”overskydende” karakterer, vil fremstå som tomme karakterer mellem tekst og kontonummer.

     

    1) Kontoregulering Udbetalingskonti (UDB): 
    Tekst på udbetalingskontoen "Aut inddæk xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på FF/OBS kontoen

    Tekst på FF kontoen "Aut inddæk xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på UDB kontoen

    2) Kontoregulering Indbetalingskonto (IND): 
    Tekst på indbetalingskontoen "Aut tømn xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på FF/OBS kontoen

    Tekst på FF kontoen "Aut tømn xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på IND kontoen

    3) Kontoregulering Lønkonto (LØN): 
    Tekst på lønkontoen "Aut inddæk xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på FF kontoen

    Tekst på FF kontoen "Aut inddæk xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på LØN kontoen

    4) Kontoregulering TRS konto (TRS) og KUB konto (KUB):
    Tekst på TRS/KUB kontoen "Aut kontoreg xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på FF kontoen

    Tekst på FF kontoen "Aut kontoreg xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på TRS/KUB kontoen

    5) Kontoregulering FF1 konto (FF1): 
    Tekst på FF1 kontoen "Mdl udsald xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på modpostkontoen hos ØS

    Tekst på ØS kontoen "Mdl udsald xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på FF1 kontoen

    6) Kontoregulering OBS konto (OBS):
    Tekst på OBS konto "Aut udsald xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på modpostkontoen i andet PI

    Tekst på modpostkontoen i andet PI "Aut udsald xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på OBS kontoen i SKB/OBS

    Posteringstekster på renteflytaftaler (FF4 til/fra FF7)
    Når vi etablerer ”renteflytaftaler”, hvor den tilskrevne rente på FF4 konti, skal inddækkes fra FF7 konto, anvendes følgende posteringstekster, som alene er relevante i Bankkontostruktur 2:

    7) Renteflyt af tilskrevne renter på en FF4 konto
    Tekst på FF4 kontoen "FF4 renteflyt xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på FF7 kontoen

    Tekst på FF7 kontoen "FF4 renteflyt xxxxxxxxxx" 
    hvor xxx angiver kontonummeret på FF4 kontoen


  • Betalingsmaksimum

    Betalingsmaksimum

    Betalingsmaksimum - Konto 
    Denne autorisation giver brugeren retten til at oprette, ændre eller slette betalingsmaksimum på konti, og autorisationen kan tildeles som alene rettighed eller to i forening (A, B eller C). Tildeling af denne autorisation sker af brugere med administrationsrettigheden Aftaleadministration.
    Der kan fastsættes Betalingsmaksimum - Konto på transaktionskonti for henholdsvis Udbetalinger og Lønninger.
    Der kan oprettes et midlertidigt Betalingsmaksimum pr. betaling og pr. dag med eller uden gentagelser, på en konto, der har et Betalingsmaksimum tilknyttet.
    Der kan fastsættes op til 7 forskellige betalingsmaksima pr. konto, hhv. pr.:

    • betaling
    • dag
    • uge
    • måned
    • kvartal
    • halvår
    • år

    Efter samråd med Rigsrevisionen anbefaler Moderniseringsstyrelsen, at kontohaverne i SKB/OBS som minimum fastsætter betalingsmaksimum pr. dag, måned og år.

    Betalingsmaksimum - Bruger
    Via District Administration er det muligt for brugere med administrationsrettigheden Aftaleadministration eller Brugeradministration, at indlægge op til 7 individuelle betalingsmaksima på de brugere, der er tilknyttet District.

    Ændring i registrering
    Du kan se alle nuværende registreringer i District under menupunktet Betalingsmaksimum, som du finder under Konti.
    Her vises både aktive betalingsmaksima samt udnyttet og disponibelt beløb. Det er også her du skal oprette og ændre betalingsmaksima.
    Du kan også se Betalingsmaksimum for den enkelte konto under Kontobevægelser -> Vilkår.

    Validering
    For Betalingsmaksimum – Konto, sker valideringen mod betalingsmaksima når betalingen oprettes.
    For Betalingsmaksimum – Bruger sker valideringen mod betalingsmaksima, når betalingen godkendes. Betalingsmaksimum beregnes for både den bruger, som ”første godkender” betalingen og den bruger som ”anden godkender” betalingen.
    Hvis en betaling rammer et betalingsmaksimum, vil det fremgå i status i betalingsoversigten.
    Læs mere her om hvordan du gør:  Betalingsmaksimum

  • Årsopgørelser og revisorforespørgsler

    Årsopgørelser og revisorforespørgsler

    Der udfærdiges ikke årsoversigter på SKB/OBS kontiene, da der er tale om koncerninterne mellemværender med Moderniseringsstyrelsen. 
    Efter bemyndigelse fra Moderniseringsstyrelsen besvarer Danske Bank revisorforespørgsler om kontoforhold i SKB/OBS, idet vi henleder opmærksomheden på, at disse konti udviser et mellemværende mellem kontohaver og staten. 
    Danske Bank skal efter aftale med Moderniseringsstyrelsen bemærke, at statslige kontohavere i SKB ikke har brug for at rekvirere en årsopgørelse over kontoforholdet i SKB, idet en kontoudskrift ultimo regnskabsåret er tilstrækkelig til at dække de statslige kontohaveres informationsbehov/dokumentationsbehov. 
    Selvejende institutioner under staten og kommuner/regioner kan som kontohavere i henholdsvis SKB og OBS være stillet over for krav om, at der skal foreligge en årsopgørelse over engagementet/kontoforholdet ultimo regnskabsåret. Danske Bank vil derfor på forespørgsler fra revisorer besvare spørgsmål om engagement/kontoforhold i SKB/OBS efter de vejledende retningslinjer for engagementsforespørgsler, der gælder for almindelige bankkonti.
    Revisorforespørgslen sendes til følgende adresse:
     
    Danske Bank
    Statens Betalinger
    Girostrøget 1
    0800  Høje Tåstrup
     
    Ved elektronisk fremsendelse af revisorforespørgslen anvendes følgende mailadresse: 
    Statens.betalinger@danskebank.dk 
    For besvarelse af revisorforespørgsler beregnes et gebyr, som pt. udgør kr. 1.000,00.
    For SKB-kontohavere bundtles gebyret og opkræves ultimo det kvartal revisorforespørgslen er besvaret.
    For OBS-kontohavere hæves gebyret ved besvarelse af revisorforespørgslen på kontohavers OBS_UDB konto.

District

District er en online service, der hjælper med at skabe overblik og giver mulighed for at spare både tid og ressourcer.
Du kan f.eks. anvende District til at

  • foretage betalinger fra egne konti til kreditorer
  • sende og modtage filer til og fra banken
  • overføre penge mellem egne konti
  • oprette betalingsgrænse på konti
  • forespørge på saldi og posteringer
  • anmode om ændring af betalinger til udlandet
  • foretage bankkonto-afstemninger
  • bestille konti og betalingskort
  • sende meddelelser til banken
  • få hjælp og support

Kom videre


Integration med Navision Stat

Via Navision Stat er det muligt, at udlæse en fil med leverandørbetalinger direkte til District. Det er også muligt at få leveret automatiske debitorindbetalinger fra District direkte til Navision Stat.

hidden

Administration i District

Har du administratorrettigheder, har du samtidig mulighed for at klare administrative opgaver, fx brugeroprettelse, ændring. sletning m.v., direkte i Districts administrationsmodul.

Aktivering af EDB/API bruger

Læs om installering af API i Navision Stat samt oprettelse og distribution af EDB/API brugere.

hidden

Nyhedsservice

Ønsker du løbende at blive opdateret på nyheder og driftstatus i District, kan du tilmelde dig via Nyhedsservice.

  • Tekniske krav

    Tekniske krav

    For at District kan fungere tilfredsstillende, anbefaler vi, at du som minimum har følgende tekniske specifikationer for din pc og dit lokalnetværk. District testes løbende på de nyeste konfigurationer, derfor anbefales det, at din computer opdateres jævnligt.

    Er din computer en nyere model, kan du uden problemer anvende vores hjemmeside og District. Vær dog opmærksom på en række tekniske krav, hvis du vil have mest muligt ud af vores produkter.
    Bemærk Du kan have indstillinger og andre forhold på din computer, som gør, at visse funktioner kan være blokerede. 

    Windows 7, Windows 8, Windows 10 

    Browser  Support
     Internet Explorer seneste version  Ja
     Firefox seneste version   Ja
     Google Chrome seneste version  Ja
     Edge seneste version   Ja

    Apple macOS  Yosemite, El Capitan, Sierra,   High Sierra ( 10.10, 10.11, 10.12, 10.13)

    Browser Support
     Safari seneste version (ekskl. File Tranfer Light)  Ja
     Firefox seneste version  Ja

     

    Specielt vedrørende udveksling af filer med Danske Bank
    Der findes to løsninger til filoverførsel i District

    • Filoverførsel Light
    • Filoverførsel Classic

    Filoverførsel Light kræver ingen installation, og understøttes af de fleste nyere browsere. Filer hentes og sendes med brug af browserens indstillinger. Det er kun muligt at hente én fil ad gangen.

    Filoverførsel Classic kræver, at Danske Bank Fil Plug-in installeres, og kan derfor kun anvendes i browsere der understøtter plug-in’s. Det er muligt at definere filplacering for filtyper og hente flere filer ad gangen.
    Anvender du Internet Explorer til Filoverførsel Classic, er det nødvendigt, at ændre indstillingerne for “Pålidelige websteder”.  

    Lokalnetværk og kommunikation
    Når du logger på Business Online sker det via domænet business.danskebank.dk. For at få adgang til log-on siden, skal port 443 i firewall'en være åben. Du kan vælge at åbne specifikt til siden ved kun at åbne for IP-adressen [212.93.35.24]
    Ved afsendelse og modtagelse af filer skal der også være adgang til kommunikation med TCP/IP på port 1414 for "udgående" trafik i firewall'en. Kommunikationen foregår til misc.dbts.dk med IP-adressen [212.93.35.19].

    Skærmkrav
    Din skærms opløsning påvirker hjemmesiders udseende. Vi designer vores hjemmeside og District til en skærmopløsning på 1024 x 768 pixels. Er din skærmopløsning mindre end det, vil du få en scrollbar i højre side og i bunden af skærmbilledet. Brug den til at se hele siden.

    Andre krav
    For at få det fulde udbytte af vores hjemmeside og District, skal din computer have installeret følgende programmer:

    Adobe Reader www.adobe.com nyeste version.
    Adobe Flash Player www.adobe.com nyeste version.

  • Sikkerhed

    Sikkerhed i District

    Hvordan er din institution sikret? 
    Vi har høje standarder for sikkerhed og opfylder lovgivningens krav om sikkerhed i onlinebankløsninger. 
    Udover den sikkerhed, vi tilbyder via vores systemer, er der ting, du selv kan gøre for at beskytte din institution. Og får du mistanke om misbrug, er det vigtigt, at du melder det til os med det samme. Læs mere herunder.

     

    Under Sikkerhed finder du


    Adgang til District

    Vi går ikke på kompromis med sikkerheden, og vores løsning District har et meget højt sikkerhedsniveau.  

    hidden

    eSafeID

    eSafeID er et to faktor sikkerhedssystem, noget man ved og noget man har: Et personligt kodeord og en nøgleviser.

    Beskyt din institution

    Det er vigtigt, at alle medarbejdere er opmærksomme på nogle få, enkle retningslinjer for sikkerhed på nettet.

    hidden

    Mistanke om misbrug

    Har du fået mistanke om misbrug af institutionens District-adgang, så anmeld det med det samme.

     

     

    Adgang til District

    Danske Bank District har et meget højt sikkerhedsniveau.

    Vores sikkerhedssystem beskytter din institution
    Sikkerhedssystemet i District beskytter din kommunikation med os 
    og sikrer, at

    • vi identificerer dig, før vi overfører fortrolige oplysninger om din institutions bankforretninger
    • institutionens data identificeres og overføres, så uvedkommende ikke kan få adgang til dem via District
    • data beskyttes gennem kryptering, så uvedkommende ikke kan læse de data, der overføres mellem din browser og Danske Bank
    • økonomisk bindende transaktioner kontrolleres elektronisk, så data ikke kan ændres, når de overføres mellem din browser og Danske Bank

    Godkendelse af to-i-forening 
    Godkendelse af to personer i forening er en effektiv måde at undgå svindel og øge sikkerheden i District. Godkendelse to-i-forening betyder for eksempel, at en betaling skal foretages af en bruger og godkendes af en anden, før den gennemføres. På den måde gør du det vanskeligere for hackere at foretage betalinger i virksomhedens navn. 
    Gå til indstillingerne i District, hvis du vil bruge godkendelse af to personer i forening. Hvis du har brug for hjælp, er du velkomment til at kontakte kundeservice. 
    Minimere risikoen 
    Vil du gerne vide, hvordan du kan øge den interne kontrol og minimere risikoen, når du opretter betalinger i District? Se den korte video og få mere at vide om, hvordan du bruger sikkerhedsfunktionerne i District

    • Godkendelse af betalinger to brugere i forening
    • Begrænsning af adgang til at oprette betalinger og kreditorer
    • Betalingsmaksimum på betalinger og konti
    • Notifikationscenter
    • Brugeradministration

    Læs mere om sikkerhed


    Tips til it-sikkerhed

    Du kan følge nogle generelle forholdsregler, hvis du vil beskytte institutions pc'er. Retningslinjer og tips til it-sikkerhed

    hidden

     

    eSafeID

    eSafeID er bankens nye sikkerheds-software, som installeres automatisk første gang, du logger på District. eSafeID

     

    esafeid

     eSafeID – et to-faktor sikkerhedssystem
    eSafeID er vores sikkerhedssystem i District. eSafeID håndterer bruger-id, nøgler og adgangskoder og er et to-faktor system. Det betyder, at det er baseret på noget, man ved, og noget, man har: en personlig adgangskode og en nøgleviser. 

    eSafeID er baseret på anerkendte krypteringsprincipper og er bygget op omkring udveksling af midlertidige nøgler, der genereres, når du logger på District. 
    Nøglerne gemmes midlertidigt på din computer og eksisterer kun, så længe sessionen varer. Når sessionen er slut, kan nøglerne ikke bruges længere. Næste gang du logger på, genereres der nye nøgler. 

    Du logger på District med eSafeID i to trin

    • Indtast dit bruger-id og din personlige adgangskode
    • Indtast en nøgle, der er genereret af din eSafeID-nøgleviser

     

    Bruger-id
    Når du bliver oprettet som bruger på District, får du tildelt et bruger-id, som er en vigtig del af sikkerheden i District. Du skal indtaste dit bruger-id, hver gang du logger på sammen med dit kodeord og en nøgle fra din nøgleviser. Har du ikke et bruger-id, kan du ikke logge på. 

    Digital signatur
    Teknisk set er den digitale signatur under eSafeID baseret på de midlertidige nøgler. Den digitale underskrift kan kun gives, når man har adgang til disse nøgler og kan derfor ikke forfalskes eller brydes. Bemærk, at kun selve den elektroniske underskrift transmitteres over internettet. 
    Når du logger på District, kontrollerer eSafeID dit personlige kodeord og bruger det til at beskytte de midlertidige nøgler. Når du vil afgive en elektroniske underskrift, f.eks. i forbindelse med en kontooverførsel, indtaster du dit kodeord for at acceptere, at eSafeID laver en elektronisk signatur med dine midlertidige nøgler. Dit personlige kodeord er knyttet sammen med dit bruger-id.

    Udveksling af filer
    Ved udveksling af filer og anden information mellem kunde og Danske Bank i District anvendes de midlertidige nøgler til kryptering og signering.

    Regler for brug af eSafeID
    Bruger-id, kodeord og din nøgleviser er personlige, og må derfor kun benyttes af dig i forbindelse med din brug af District – derfor må du heller ikke dele dem med andre. 

    Husk, at du ikke må skrive dit kodeord ned og opbevare det sammen med din nøgleviser. Får du mistanke om, at andre har fået kendskab til dit personlige kodeord, eller har du mistet din nøgleviser, skal du bestille et nyt midlertidigt kodeord og/eller nøgleviser.

    Beskyt din institution

    Vi bruger meget avancerede sikkerhedssystemer for at beskytte dig og din institution. For at vi kan have et højt sikkerhedsniveau, kræver det, at brugerne anvender vores onlineløsninger korrekt.
    Som bruger er det dit eget ansvar at beskytte din computer. Det er vigtigt, at du ikke giver din pinkode til andre, og at du foretager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
    Se hvad du kan gøre for at beskytte din computer, mobil og tablet mod angreb.

    Sikkerhedsopdateringer

    Opdater jævnligt alle dine programmer, dit operativsystem og din browser. På den måde lukker du sikkerhedshuller, som kan udnyttes af hackere, malware og virus.

    Download

    Download kun programmer fra kendte og troværdige hjemmesider. Åbn aldrig programmer direkte. Gem dem i stedet på din harddisk, og kontroller dem med dit antivirusprogram, inden du åbner dem.


    Antivirus

    Installer et antivirusprogram, der scanner for virus i de filer, du får ind på computeren. Opdater programmet ofte, så du altid er opdateret mod nye vira, og sæt det til automatisk at kontrollere for virus, når du henter filer fra internettet.

    Sociale medier

    Mange hackere er aktive på sociale medier og chatsites. Pas derfor på med at åbne links, videoklip, billeder og applikationer, da de kan indeholde malware – også selv om de kommer fra en person, du kender. Du bør desuden aldrig videregive fortrolige oplysninger, da du ikke kan være sikker på, hvem der kan se dem.


    Firewall

    Installer en firewall for at beskytte mod angreb fra hackere, og hold den opdateret. En firewall er en software- eller hardwareløsning, der kontrollerer indkommende data fra internettet eller netværk og forhindrer hackere i at få adgang til computeren.

    Trådløse netværk

    Hvis du anvender et trådløst netværk, der ikke er sikkert, kan du risikere, at din adgangskode eller e-mails overvåges. Brug kun netværk, som du ved er sikre (krypterede). Hvis du ikke ved, om dit netværk er sikkert, skal du passe på med at handle på nettet eller bruge et netbanksystem.


    Fortrolige oplysninger

    Vær forsigtig med at videregive fortrolige oplysninger – både via internettet og e-mail. Send kun fortrolige oplysninger krypteret og kun til modtagere, du kender. Vær opmærksom på, at Danske Bank aldrig beder om fortrolige oplysninger via e-mail, telefon, sms eller post.

    Bluetooth

    Når Bluetooth er aktiveret, kan andre brugere i nærheden få adgang til dine data. Slå derfor Bluetooth fra, når du ikke bruger det.


    Adgangskoder (password)

    Hold dine adgangskoder hemmelige. Brug aldrig navne eller fødselsdage som adgangskode. Brug i stedet en kombination af bogstaver, tal og tegn. Brug aldrig samme adgangskode til mere end et sted, og husk at ændre adgangskoder regelmæssigt.

    E-mail

    E-mail er en af de mest almindelige måder at sprede virus og andre programmer, der kan skade din computer og dine programmer. Vær derfor kritisk, når du åbner e-mails. Kender du ikke afsenderen, eller får du en uventet eller mistænkelig e-mail, bør du slette den uden at åbne den. Det gælder især, hvis du modtager e-mails med vedhæftede filer, med underlige tekster i emnefeltet, fra mistænkelige afsendere eller på et andet sprog end dansk. Besvar ikke e-mails, der beder om din personlige adgangskode eller registrerings- og kontonumre, og oplys aldrig din adgangskode til nogen. Danske Bank beder aldrig om fortrolige oplysninger via e-mail, telefon, sms eller post. Vær også opmærksom på spam e-mails og falske advarsler, for eksempel om virus. Hvis du har modtaget en mistænkelig e-mail, beder vi dig sende den til os på phishing@danskebank.dk.


     

     

    Flere og flere bruger smartphones og tablets til at klare deres bankforretninger, og det har skabt et nyt mål for cyberkriminelle. Du skal derfor tage sikkerheden på din smartphone og tablet lige så alvorligt, som sikkerheden på din computer. Her er nogle råd om, hvordan du øger sikkerheden.


    Brug adgangskode (password) 
    Sørg for, at din smartphone og tablet er sikret med en adgangskode. Hvis du mister din enhed, skal du huske at ændre de eventuelle forudindstillede standardkoder til at forhindre uautoriseret brug.


    Hold din smartphone og tablet opdateret 
    Opdater dine enheder regelmæssigt for at lukke sikkerhedshuller, og husk at holde software og apps opdateret.


    Hent kun apps, du har tillid til 
    Når du henter og installerer apps, kan de indeholde malware. Hent derfor kun apps, du har tillid til, og hent dem kun fra anerkendte markeder som Google Play, App Store eller Windows Phone Store. Hack ikke din enhed, da du kan åbne for sikkerhedshuller.


    Download sikkerhedssoftware 
    Download sikkerhedssoftware til din smartphone og tablet. De fleste leverandører af antivirussoftware leverer også sikkerhedssoftware til smartphones og tablets.


    Gem ikke følsomme data 
    Smartphones og tablets er meget nemmere at stjæle end stationære og bærbare computere. Gem derfor ikke følsomme oplysninger på enheden, for eksempel regnskaber, adgangskoder og visse e-mails. Hvis du mister din smartphone, eller telefonnummeret bliver ændret, skal du rette telefonnummeret i District eller ringe til os. 

     

    Forsikring mod netbankindbrud

    De fleste virksomheder har i dag it-systemer med et højt sikkerhedsniveau, og derfor er det heldigvis sjældent, at det lykkes it-kriminelle at bryde ind i netbanker. Men når det lykkes, kan det ramme virksomheden hårdt økonomisk, da det er virksomheden selv, der hæfter for misbrug.
    Du bør derfor tegne en forsikring, der dækker tab ved elektronisk indbrud i virksomhedens netbanksystem.
    Forsikringen dækker uanset om indbruddet sker via din computer, smartphone eller tablet, og bruger virksomheden flere netbanker, dækker forsikringen dem alle.
    Alle mindre og mellemstore virksomheder kan som udgangspunkt tegne en netbankforsikring hos Tryg. 
    Læs mere hos Tryg

     

    Mistanke om misbrug

    Har du mistanke om, at institutionens District-adgang er blevet eller bliver misbrugt, skal du straks ringe til 
    tlf. 70­ 114 115
    Hvad gør vi, når du har ringet?
    Når institutionen kontakter os med en mistanke om misbrug, spærrer vi institutionens adgang til District, så du ikke længere kan logge på med din oprindelige pinkode. Vi bestiller en ny pinkode, så institutionen hurtigst muligt har adgang til District igen. Inden du bruger den nye pinkode, skal du huske at sikre institutionens pc'er. 
    Hvad hvis institutionen har mistet penge?
    Har virksomheden mistet penge som følge af indbrud i District, sætter vi en undersøgelse af sagen i gang med det samme.
    Anmeld det også til politiet
    Udover at ringe til os bør misbruget anmeldes til politiet.

     

    Onlinesvindel

    Forsøg på onlinesvindel har meget forskellig karakter og er under konstant forandring. Her kan du læse mere om de mest almindelige kendte trusler, falske e-mails og real time phishing og læse om, hvordan du undgår dem.

     

    Kendte trusler

    Malware (trojanske heste, virus og skadelig software) 
    Malware er skadelig software, der installeres på din computer uden dit samtykke. Når det først er installeret, kan det opfange tastetryk, omdirigere din browser eller vise falske hjemmesider i et forsøg på at udgive sig som din virksomhed i dit netbanksystem. Din computer kan blive inficeret med malware

    • gennem dokumenter, der er vedhæftet e-mails
    • links i e-mails
    • inficerede søgemaskineresultater
    • klik på links, videoer og dokumenter på legitime hjemmesider, især sociale netværkssider

    Husk at holde dit antivirusprogram opdateret, og vær forsigtig, når du downloader software. Brug et antispam-program, og lad være med at åbne mistænkelige e-mails og e-mails fra afsendere, du ikke kender.

    Spyware 
    Spyware er et program eller en fil, der kan være gemt i programmer, der er gratis. Spyware observerer, hvad du laver på internettet, og rapporterer tilbage til virksomheder, der sælger oplysningerne videre. Nogle typer spyware kan fange alt, hvad du taster. Husk at holde dit antivirusprogram opdateret, og vær forsigtig med at downloade gratis software.


    Identitetstyveri 
    En identitetstyv behøver kun få fortrolige oplysninger for at foretage handlinger i dit navn. Vær derfor meget forsigtig med at videregive fortrolige oplysninger, og slet og undlad at svare på mistænkelige e-mails, hvor du bliver bedt om fortrolige oplysninger.


    Social engineering og phishing 
    Social engineering er et forsøg på at manipulere dig til at videregive fortrolige oplysninger, for eksempel ske via telefon, e-mail eller sms. Phishing er en social engineering-teknik. Normalt sendes der en falsk e-mail ud med et link til en falsk hjemmeside, hvor folk snydes til at videregive fortrolige oplysninger. Undlad at følge links til hjemmesider, og afgiv aldrig fortrolige oplysninger.

     

    Falske e-mails

    Sådan identificerer du falske e-mails
    En falsk e-mail begynder ofte med en upersonlig hilsen som ”Kære kunde” i stedet for en specifik henvisning til dit navn. 
    Typisk vil du i en falsk e-mail få at vide, at dit kort er blevet misbrugt, og at du skal klikke på et link. Linket fører til en falsk hjemmeside, der for eksempel ligner Danske Banks, hvor du bliver bedt om at indtaste oplysninger. 
    Ved at sende falske e-mails, også kaldet phishing, forsøger afsenderen at manipulere dig til at videregive fortrolige oplysninger. Et eksempel kunne være en falsk e-mail, der foregiver at komme fra Danske Bank, hvor du bliver bedt om at oplyse netbank- eller kortoplysninger, eSafeID-nøgle eller adgangskode. 
    Du bør under ingen omstændigheder videregive fortrolige oplysninger via e-mail. Vær opmærksom på, at Danske Bank aldrig vil bede om fortrolige oplysninger via e-mail. 


    Hvis du modtager en falsk e-mail, skal du

    • undlade at besvare e-mailen, videregive fortrolige oplysninger eller klikke på links i e-mailen
    • videresende e-mailen til Danske Bank på: phishingmails@danskebank.dk
    • slette e-mailen, når du har videresendt den til Danske Bank
    • straks ringe til os på 70 114 115, hvis du har videregivet dine kortoplysninger

    Så snart du har videresendt e-mailen til os, sørger vi for, at den falske hjemmeside bliver lukket så hurtigt som muligt.  

     

    Real time phishing

    Ved real-time phishing fanges bank- og legitimationsoplysninger, når du indtaster dem i et netbanksystem. Oplysningerne bruges til at begå svindel via den rigtige bankhjemmeside. Der har været eksempler på, at hackere bruger falske hjemmesider, der ligner Danske Banks. 
    Hvis man går til den falske hjemmeside, for eksempel via et link i en e-mail, og indtaster sine legitimationsoplysninger, vil hackeren bruge dem til at logge på District fra Danske Banks hjemmeside, som var hackeren den rigtige bruger. Den rigtige bruger vil i mellemtiden se en side, hvor der står ”Vent venligst ...”.  
    Real-time phishing-angreb udføres også gennem computere inficeret med malware. Den inficerede computer sender legitimationsoplysningerne til hackeren, der bruger dem oplysninger til at logge på med. Den rigtige bruger vil i mellemtiden se en side, hvor der står ”Vent venligst ...”.


    Sådan undgår du real-time phishing

    • Brug godkendelse af to-i-forening i District
    • Vær særlig forsigtig med at åbne e-mails med vedhæftede filer og med at klikke på links i e-mails
    • Være mistænksom, hvis du ser en side, hvor der står ”Vent venligst…” i District
    • Følg vores it-sikkerhedstips

     

  • Roller

    Roller

    Aftale- og brugeradministratorer
    Skal en institution for første gang begynde at bruge District skal man udpege en eller flere aftaleadministratorer og brugeradministratorer.
    Aftaleadministratorer er dem der administrerer District-aftalen på den enkelte institution, og skal herunder oprette brugeradministratorer, tildele brugeradgange til Districts forskellige funktioner og tildele brugerrettigheder (f.eks fuldmagter). Vi anbefaler generelt at District-aftaler oprettes med 3 aftaleadministratorer.
    Brugeradministratorer skal oprette brugere og tildele brugeradgange til Districts forskellige funktioner og tildele brugerrettigheder (f.eks. fuldmagter).
    Overblik over rollerne
    Herunder er de forskellige roller illustreret grafisk.
    Statslige institutioner

     

     

     

     

    Virksomheden er omdrejningspunktet, og den har ansvar for underliggende regnskabsførende institutioner og bogføringskredse. Aftaleadministratorer kan være økonomichefen eller regnskabschefen i virksomheden. Vedkommende vil have ansvar for at udpege brugeradministratorerne.
    Selvejende institutioner under staten og kommuner/ regioner

     

     

     

    I de selvejende institutioner under staten samt i regioner og kommuner er det institutionens ledelse, der er omdrejningspunktet, og økonomichefen kan være aftaleadministrator med ansvar for at udpege bruger-administratorerne.

  • Tidsfrister

    Tidsfrister

    På Danske Banks hjemmeside kan du se de forskellige tidsfrister for betalinger i District. Tiderne er angivet i dansk tid (CET= centraleuropæisk tid).
    Betalinger i lokal valuta
    Her kan du se, hvilke tidsfrister der er for lokale betalinger i District.

    Betalinger i fremmed valuta
    Her kan du se, hvilke tidsfrister der er for betalinger til udlandet i District.

Betalinger - Indland

Indenlandske betalinger
Her kan du finde vejledning i, hvordan du

Tidsfrister

 

Læs om tidsfrister for lokale og udenlandske betalinger.

  • Betalings- kontroller

    Betalingskontroller

    Her kan du finde en vejledning i, hvilke kontroller du som kontohaver dagligt skal gennemføre og hvordan disse kontroller skal gennemføres.
    Formålet er, at du som kontohaver opnår fuld indsigt i status på de betalinger, du gennemfører.
    Læs vejledning til kontohaver om betalingskontroller
  • Automatisk kontoafstemning

    Automatisk kontoafstemning

     

    Du vil i nedenstående vejledning finde hjælp til at opsætte og gennemføre kontoafstemning i SKB/OBS i Danske Bank, efter de regler Moderniseringsstyrelsen har fastsat for den automatiske kontoafstemning.
    Det overordnede mål er at automatisere leverancer og minimere antallet af manuelle afstemninger og bogføringer. Derfor er kontoafstemning i Navision Stat målrettet mod automatisk levering af filer med kontoafstemninger til Payment Management via Danske Banks API-løsning, så kontoafstemningen i Navision Stat bliver gennemført automatisk.
    Dermed har du altid de nødvendige informationer til rådighed, og du kan nøjes med at arbejde i Navision Stat i forbindelse med din kontoafstemning. 

    Som ny kontohaver skal du – før du opsætter kontoafstemning – have etableret den generelle opsætning af Navision Stat og District.

    Du kan læse mere om tilpasning af Navision Stat til District her.

     

  • Fejlbehæftede betalinger

    Fejlbehæftede betalinger

     

    Her kan du finde en vejledning til hvordan institutionen skal håndtere fejlbehæftede betalinger, der bliver indsat på institutionens KUB-konto. Du kan også se hvordan institutionen kan identificere de fejlbehæftede betalinger.
    Læs om Fejlbehæftede betalinger
    Nedenfor finder du links til fem skitser, der beskriver de konteringsgange, der skal gennemføres i institutionens regnskab og de bevægelser, der vil fremgå af institutionens SKB/OBS konti.
    Skitse 1: Sletning af betaling før ekspeditionsdagen i District
    Skitse 2: Tilbagekaldelse af betaling på ekspeditionsdagen i District 
    Skitse 3: Betaling, der sendes via NemKonto-Systemet 
    Skitse 4: Betaling, der bliver afvist i Danske Banks modtagelseskontrol 
    Skitse 5: Betaling, der bliver returneret fra modtagers pengeinstitut

     

  • Tilbagekaldelse af betaling

    Tilbagekaldelse af betaling

    Hvis en betaling er blevet afsendt til ekspedition, men endnu ikke blevet ekspederet, er det muligt at tilbagekalde en allerede afsendt betaling på ekspeditions­dagen (det er ikke muligt at tilbagekalde en ekspederet betaling senere end på ekspeditionsdagen). Tilbagekaldelse af betalinger sker nemmest via Betalingsoversigten.
    Læs omTilbagekaldelse af betaling.

  • Sletning af betaling

    Sletning af betaling

     

    Hvis en indsendt betaling til banken ikke ønskes gennemført, kan betalingen slettes indtil ekspeditionsdagen. 
    Er betalingen en del af en samledebitering, vil summen for samledebiteringen blive reduceret med den slettede betalings beløb. 
    Sletning af betalinger sker nemmest via Betalingsoversigten og ud fra samme fremgangsmåde som beskrevet under punktet ”Tilbagekaldelse af konto-, løn- eller pensionsoverførsel”. I stedet vælges funktionen ”Slet betaling”. 
    Læs mere om Sletning af betaling.

     

     

  • Betalingsaftaler

    Betalingsaftaler

     Her kan du finde en vejledning i,

    • hvornår du med fordel kan bruge betalingsaftaler
    • hvordan du opretter en fast kontooverførsel
    • hvordan du opretter en Betalingsservice-aftale
    • hvordan du retter og sletter en betalingsaftale

    Læs vejledning til betalingsaftaler

     

Betalinger - Udland

Udenlandske betalinger
Moderniseringsstyrelsens aftale med Danske Bank om SKB/OBS indeholder bestemmelser om, hvordan betalinger til udlandet skal håndteres, og hvad udlandsbetalinger koster.

Her kan du finde vejledning i, hvordan du kan opfylde de krav, der stilles til STP-betaling (Straight Through Payment) 

Overførsler til udlandet

Hvis kontohaverne ikke følger anbefalingerne for håndtering af betalinger til udlandet, gælder andre vilkår og gebyrer.

Betalingstjenesteloven (BTL), der trådte i kraft den 1. november 2009, indeholder nogle indskrænkninger i anvendelsen af omkostningskoderne:

  • Deles (SHA): Afsender betaler afsenderomkostninger, og modtager betaler modtageromkostninger. 
  • Afsender betaler (OUR): Alle omkostninger betales af betalingsafsenderen. 
  • Modtager betaler (BEN): Alle omkostninger betales af betalingsmodtageren.

som skal overholdes for at sikre problemfri betalingsafvikling.

 

Ændring af udlandsbetaling 

I District kan du oprette anmodning om at ændre udlandsbetalinger.
Du kan bruge funktionen til at anmode om at ændre overførsler både til og fra udlandet. For eksempel hvis modtageren hævder ikke at have modtaget overførslen, eller hvis du ikke kan identificere en overførsel fra udlandet.

Anmodning om ændring af udlandsbetaling

 


Tidsfrister

Læs om tidsfrister for lokale og udenlandske betalinger.

hidden

Overførsler til udlandet

Moderniseringsstyrelsen anbefaler, at betalinger til udlandet afvikles som STP-betalinger, og afvikles med omkostningskoden 'SHARE'. 

 

  • STP-betalinger

    STP-betalinger

    Moderniseringsstyrelsen anbefaler, at betalinger til udlandet afvikles som STP-betalinger, og afvikles med omkostningskoden 'SHARE'.
  • Valg af valuta og gebyrkoder

    Valg af valuta og gebyrkoder

    Betalinger med gebyrkode 'OUR' (afsender betaler omkostninger) og 'BEN' (modtager betaler omkostninger), udløser forhøjet gebyr, og vi skal opfordre til, at betalinger afvikles med omkostningskoden 'SHA' (omkostninger deles).
    OUR-betalinger kan omlægges til SHA ved, at afsender kontakter beløbsmodtager og får oplyst gebyret, som lægges oven i betalingen, som herefter gennemføres som en SHARE-betaling (SHA).
    Sender du enkeltbetalinger via District, vælger du i ”Opret betaling” betalingstypen ”Overførsel til udlandet” og under ”Omkostninger” vælges gebyrkoden:

     

     

     

    Generelt vil vi anbefale, at overførsler så vidt muligt sker i lokal valuta, fx SEK ved betalinger til Sverige og EUR ved betalinger til lande omfattet af betalingstjenestedirektivet (hele EU- og EØS-området). Gebyret er det samme, som for en tilsvarende indenlandsk overførsel, dvs. et meget lille beløb eller ofte 0,00 SEK/EUR.
    I tvivlstilfælde kontaktes SKB/OBS Support-Teamet, Udenlandske Betalinger, på telefon 70­­ 12 13 13, tast 2 og tast 3.
    Vi er bekendt med, at afsender kan have problemer med overførsel af DKK, idet modtagers udenlandske pengeinstitut ikke kan håndtere disse betalinger.
    Kræver modtager beløbet i DKK, må modtager anvise et pengeinstitut, der kan håndtere disse betalinger. Alternativt kan modtager vælge en valuta, gerne lokal valuta, som hans pengeinstitut kan håndtere.

  • VKS-filbestillinger

    VKS-filbestillinger

    Det er muligt at oprette VKS-filbestillinger, der indeholder valutakurser for Danmarks Nationalbank og Danske Banks standard valutakurser for køb og salg ved elektroniske transaktioner.
    Filbestillingen kan bestilles ved henvendelse til Integration Services på telefon
    nr. 70­­ 12 13 13 > tast 1 for hjælp til District > tast 3 for hjælp til EDI og filformater.

Betalingskort

Få hjælp til at vælge kort
Aftalen mellem Økonomistyrelsen og Danske Bank betyder, at du har mulighed for at vælge tre typer af debetkort, Dankort, Visa/Dankort og Mastercard Business Debet.
 
Begrebet betalingskort dækker over debetkort - kort hvor betalingen debiteres straks, eller inden for nogle få dage efter køb samt kreditkort - kort med månedlig eller anden aftalt afregning.

Ud fra cirkulæret om betalingskort i staten skal statsinstitutioner og selvejende institutioner under staten anvende debetkort fra den leverandør, som Økonomistyrelsen har indgået kontrakt med, og det er Danske Bank.

Dankort
Dankort er et debetkort. Det betyder, at pengene bliver trukket fra din konto med det samme, når du bruger kortet til at betale med eller når du hæver kontanter.

Du kan betale kontaktløst med kortet, når du handler i butikkerne. Hvis butikkens betalingsterminal har det lille karakteristiske ikon for kontaktløs betaling, så kan du betale uden brug af pinkode, så længe varerne ikke løber op i mere end 350 kr.

Af sikkerhedsmæssige hensyn bliver du dog fra tid til anden bedt om at sætte kortet i terminalen og taste din pinkode.

Visa/Dankort
Visa/Dankort er et internationalt betalingskort, som du både kan bruge i Danmark og i resten af verden. På den måde får du to kort i ét kort. 

I Danmark bruger du kortet som et almindeligt Dankort. Du kan betale med Visa/Dankort i stort set alle forretninger og hæve penge i alle banker og pengeautomater. 

I udlandet har du et internationalt betalingskort, du kan bruge i butikker, restauranter m.m. – du skal blot se efter Visa-mærket, før du handler. Får du brug for lokal valuta, kan du hæve kontanter i pengeinstitutter og pengeautomater.

Når du handler på nettet med et Visa/Dankort, kan du blive bedt om at oprette en personlig kode, der bruger sikkerhedsløsningen Verified by Visa. Koden er en sikkerhedskode, der giver større sikkerhed for, at rette person bruger kortet online. 

Du kan bruge dankortet til at hæve kontanter i danske pengeautomater. Derudover kan du bruge dankortet til at hæve kontanter i Danske Bank og i de fleste andre danske pengeinstitutter. 

Du kan bruge Visa-kortet til betaling af varer og tjenesteydelser hos forretninger, der tager imod Visa-kort, og som ikke tager imod dankort.

Hvis forretningen tager imod både Visa-kort og dankort, vil din betaling blive gennemført som en dankortbetaling. Det vil altid fremgå af posteringer på din konto, om en betaling er gennemført som en dankort eller en Visa-transaktion.

Det vil fremgå af skiltning i forretningen eller på hjemmesiden, hvorvidt en forretning tager imod dankort og/eller Visa-kort. Forretninger, der tager imod dankort eller Visa-kort, vil skilte med henholdsvis dankort- og Visa-logo. 

Mastercard Business Debet
Mastercard Business Debet er et internationalt debetkort, som du kan bruge i butikker, pengeautomater og banker over det meste af verden – også i Danmark.

Når du vælger et Mastercard Business Debet, får du et kort med saldokontrol, så du kun kan bruge det beløb, der er disponibelt på kontoen – der kan ikke knyttes kredit til kortet.

Kortet kan bruges til betaling af varer og tjenesteydelser hos betalingsmodtagere, der tager imod Mastercard Business Debet, herunder betalings-modtagere på internettet.

Når du handler på internettet med Mastercard Business Debet, kan du blive bedt om at oprette en personlig kode i de internetforretninger, som bruger sikkerhedsløsningen MasterCard SecureCode. Koden er en sikkerhedskode, der med større sikkerhed identificerer dig som kortholder.

Når du køber eller hæver med Mastercard Business Debet, ”reserveres” beløbet på din konto, når banken har fået besked om transaktionen. Det betyder, at du ikke længere kan disponere over det reserverede beløb. Beløbet hæves på kontoen, så snart banken har modtaget betalingskravet fra betalingsmodtageren.

Overvej i øvrigt at have 2 betalingskort f.eks Visa/Dankort og MasterCard med på tjenesterejse. Har du det, kan du opbevare det ene kort i boksen på hotellet. På den måde har du fortsat adgang til likviditet selvom du mister det andet kort.


Læs mere her:
Mastercard Business Debet faktaark
Kortbestemmelser firmahæftende debetkort
  • Bestil betalingskort

    Bestil betalingskort

    Vores online løsning er fuldt integreret i District, således at kortbestillinger sker direkte fra institutionens SKB/OBS District aftale.

    For at kunne benytte online bestillinger skal institutionen have oprettet en eller flere kortkonti. Har kontohaver ikke allerede en kortkonto, kan kontoen bestilles via District > Bestillinger > Ny konto.

    Kortkontoen er en særlig transaktionskonto til brug for udstedelse af debetkort (Dankort, Visa/Dankort og Mastercard Business Debet).

    Kontoen er fælles for alle institutionens Visa/Dankort. 

    For at kontohaver kan identificere kortkontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds, forsynes denne med et kontonavn, i lighed med øvrige konti i SKB/OBS.

    Kortkonti til Dankort og Visa/Dankort kaldes RRRR_BBBBB_FFX_UDBVD og kortkonti til Mastercard Business Debet kaldes RRRR_BBBBB_FFX_UDBMD

    Vær derfor opmærksom på, at Dankort og Visa/Dankort skal bestilles til en udbetalingskonto benævnt ”VD” og Mastercard Business Debet skal bestilles til en udbetalingskonto benævnt ”MD". 

    Læs mere her:

    Bestil betalingskort
    Betalingskortmodulet
  • Fremsendelse af kort

    Fremsendelse af kort

    Når Dankort, Visa/Dankort og Mastercard Business Debet er bestilt, bliver kort og pinkode fremsendt i separate kuverter til medarbejderens bopælsadresse. Pinkoden konstrueres og udskrives maskinelt, uden at nogen kan få kendskab til koden. Kortholder skal give Danske Bank besked, hvis brevet med pinkoden ikke er intakt ved modtagelse.

    Så snart kortholder har modtaget kortet, skal kortholder skrive det under i underskriftsfeltet på bagsiden af kortet. Underskriften på kortet bruges af betalingsmodtagere til at sammenligne med kortholders underskrift, når kortet bruges.

    Når kortholder modtager et Dankort, Visa/Dankort eller Mastercard Business Debet, skal kortholder aktivere det, inden kortet kan bruges til at betale med.
  • Brug af betalingskort

    Brug af betalingskort

    Betalingskort til kontohavere i SKB/OBS er afdækket af de vilkår, der er indgået mellem Økonomistyrelsen og Danske Bank om levering af debetkort. 

    Efter aftale tilbyder vi tre typer af debetkort, Dankort, Visa/Dankort og Mastercard Business Debet, der knyttes til hver sin kortkonto i SKB/OBS. Dvs. at kontohaverne kan trække direkte på deres SKB/OBS-konto ved brug af betalingskort, f.eks. til tjenesterejser. 

    Visa/Dankort kan, såvel som Mastercard Business Debet anvendes både i Danmark og i resten af verden. Begge kort kan anvendes i butikker, i hæveautomater og på internettet.

    Læs mere om kortene og vilkårene her: 

    Cirkulære om anvendelse af betalingskort klik her

    Kortbestemmelser firmahæftende SKBOBS 


    Beløbsbegrænsning

    Bemærk at beløbsbegrænsninger på debetkort er forskellige alt efter om kortet bruges i Danmark eller uden for landets grænser.
    Vi får en del spørgsmål om brugen af debetkort til kontanthævning, hvorfor vi her bringer en uddybende forklaring. Du kan læse mere om hævning af kontanter i danske kroner og fremmed valuta under menupunktet Kontanter > Hævning af kontanter.

    Hvis man henvender sig i kassen i Danske Bank for at hæve penge fra sin SKB/OBS konto, er der ikke tale om en korttransaktion, selvom kortet køres igennem. Det gøres udelukkende for at aflæse oplysningerne fra magnetstriben. Selve udbetalingen vil være at hæve penge fra kontoen, og både Dankort, Visa/Dankort og Mastercard Business Debet kan bruges til at hæve f.eks. kr. 15.000 i kassen i en filial af Danske Bank med kontantkasse.
    Hvis der skal hæves beløb over kr. 15.000, som er grænsen for udbetaling i Danske Banks hæveautomater i åbningstiden, skal beløbet bestilles i forvejen (helst to dage), og der skal udover kortet medbringes 1. klasses legitimation (billedlegitimation). 
    Ved bestilling af kontanter skal man, jf. reglerne i Hvidvaskningsloven, redegøre for, hvad beløbet skal bruges til. Proceduren er, at dette spørgsmål besvares ved bestilling så den kortholder, der henter beløbet, ikke føler sig "krydsforhørt". 
    For at kunne hæve kontanter kræver det, at der er dækning på kontoen. Det gælder både ved brug af Dankort, Visa/Dankort, idet udbetalingen jo foregår i Danske Bank, som foretager saldokontrol, og ved brug af Mastercard Business Debet, hvor der altid foretages realtidskontrol af dækning på kontoen. 
    Denne dækningskontrol er årsagen til, at vi ved oprettelse af en konto til brug for hhv. Dankort, Visa/Dankort og Mastercard Business Debet etablerer kontoen med et kreditmaksimum. Dette maksimum er standard fastsat til kr. 50.000 pr. kortkonto, men vil kunne ændres efter kontohavers ønske. Jf. de informationer bruger får ved bestilling af kontoen. 
    Bemærk at kontomaksima dækker alle kort tilknyttet kontoen. 
    Ved brug af et Mastercard Business Debet i udlandet kan der maksimalt bruges kr. 30.000,00 pr. dansk døgn, dog aldrig mere end kontoens disponible saldo.
    Visa/Dankort i udlandet har en ekstra regel udover 30 dages grænsen på kr. 25.000. Man kan maksimalt hæve kr. 2.000 kontant pr. dag. Denne begrænsning findes ikke ved brug af kortet til betalinger, hvor man blot skal holde sig under grænsen på kr. 25.000 pr. løbende 30 dage.
  • Kortspærring

    Spærring af Dankort, Visa/Dankort og Mastercard Business Debet

    Kortholder skal ringe til Danske Bank hurtigst muligt,

    • hvis kortholder mister kortet
    • en anden får kendskab til kortholders pinkode
    • kortholder får mistanke om, at kortet er kopieret
    • kortholder får mistanke om, at kortet er misbrugt på anden måde.

    Kortholder skal ringe til Kundeservice på telefon +45­ 70­ 20 70 20, som har åbent hele døgnet alle ugens dage. 
    Når kortholder ringer, skal kortholder oplyse navn, adresse og eventuelt kort- og kontonummer eller CPR-nr. Så spærrer Danske Bank straks kortet.
    Hvis kortet er blevet stjålet, skal det også meldes til politiet.
    Hvis Danske Bank får en begrundet mistanke om misbrug, spærres kortet også. 
    Glemmer kortholder koden, kan kortholder også sende en meddelelse via institutionens District aftale, så kortet kan blive spærret. 
    Kortholder vil herefter kunne bestille et nyt kort, med en ny kode, på sædvanlig måde via kortbestilling i District. 
    Når kortholder modtager et Dankort, Visa/Dankort eller Mastercard Business Debet, skal kortholder aktivere det, inden kortet kan bruges til at betale med.

  • Indsigelse

    Indsigelse

    Hvis der er hævet beløb på kortkontoen, som institutionen/kortholder ikke kan genkende eller acceptere, skal Fraud Management i Danske Bank kontaktes hurtigst muligt på telefon
    +45­ 45­ 12 92 00.

    Afdelingen har åbent alle bankdage kl. 10.00 - 16.00 - torsdage kl. 10.00 - 17.30.

    Husk altid at spærre kortet, hvis kortholder mister det eller får mistanke om, at det er blevet misbrugt.

    Hvis kortet er blevet stjålet, skal du også anmelde det til politiet.

    Indsigelser på hjemmesiden 'danskebank.dk/indsigelse'
    Hvis en kortholder ønsker at gøre indsigelse mod en eller flere transaktioner, eks. ved 3. mands misbrug, tabt eller stjålet kort, transaktioner på internettet eller øvrige transaktioner, der ønskes tilbageført, skal vejledningen på Danske Banks hjemmeside anvendes. 

    Det er naturligvis fortsat muligt at ringe på telefon +45­ 45­ 12 92 00, da det i visse situationer er nemmere at hjælpe telefonisk.
  • Særligt for kommuner og regioner

    Særligt for kommuner og regioner

    Det er kun kommuner og regioner, der har indgået aftale med Økonomistyrelsen om udvidet anvendelse af OBS, der kan bestille debetkort til OBS.

    Har kommunen/regionen ikke denne aftale, skal vi henvise til den kundeansvarlige i Danske Bank, der vil kunne levere debetkort efter de almindelige regler for Danske Bank kunder.

Kontanter

Institutionerne kan i begrænset omfang, jf. Regnskabsbekendtgørelsen §31 have behov for en institutionskasse til afvikling af kontant betalinger.
I Danske Banks filialer med kassebetjening vil du kunne afhente kontanter, du har bestilt via District, og indsætte kontanter på transaktionskonti i SKB/OBS
Du vil ligeledes kunne benytte Danske Banks døgnbokse til indbetalinger. Læs om hvordan du kommer i gang med døgnboks her.

  • Indsættelse af kontanter

    Indsættelse af kontanter

    Kontohavere kan indsætte kontanter direkte på deres transaktionskonti i SKB/OBS.

    Det kan ske

    • i alle Danske Banks filialer med kontantkasse
    • i alle døgnbokse i Danske Banks filialer. Dette kræver dog, at der er indgået "Aftale om erhvervsmæssige indbetalinger" med en afdeling af Danske Bank. 
      Læs mere om hvordan en "Aftale om erhvervsmæssige indbetalinger" via en døgnboks løsning etableres her 
    • ved afhentning direkte hos institutionen via en samarbejdsaftale indgået mellem institutionen og et værditransportfirma.
      (se under punktet om Kontanthåndtering)

    Ved indsættelse af udenlandske checks skal blanketten Indløsning af udenlandske checks anvendes. Læs vejledningen på blanketten.

  • Hævning af kontanter

    Hævning af kontanter

    Kontohavere i SKB/OBS kan hæve kontanter i danske kroner og fremmed valuta direkte på deres transaktionskonti

    • i alle Danske Bank filialer med kontantkasse
    • få leveret kontanter og valuta direkte til døren via en samarbejdsaftale indgået mellem institutionen og et værditransportfirma (se under punktet om Kontanthåndtering).

    Hvis institutionen har behov for større kontantbeløb i fremmed valuta eller danske kroner, tilråder vi, at der foretages bestilling via District >Kontakt og hjælp >Bestillinger > Kontant og valutabestilling.

    Kontant- og valutabestillinger skal afhentes i den filial, som bruger har anvist. Den person, der afhenter bestillingen skal have alene-fuldmagt - via fuldmagtsblanketten "Kontofuldmagt til konti i SKB/OBS" eller via et debetkort - til den konto bestillingen er foretaget over.
    Institutionerne kan, med de begrænsninger som følger af cirkulæret om anvendelse af betalingskort, tillige hæve kontanter i danske kroner fra Danske Banks pengeautomater over hele landet. 
    Læs om beløbsbegrænsning på debetkort under menupunktet Betalingskort>Brug af betalingskort.

  • Kontanthåndtering

    Kontanthåndtering

     

    Såfremt en institution i SKB/OBS har behov for at få leveret eller afhentet kontanter, kan nedennævnte leverandører kontaktes for at få oprettet en aftale: