Struktur 1

Statsinstitutioner, der trækker direkte på Statskassen

Statsinstitutioner, der trækker direkte på Statskassen, får følgende konti som standard:

I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo for alle kontiene i bogføringskredsen. Dette betyder, at der – til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.

Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Indbetalinger, som dagligt saldoreguleres til Finansieringskontoen.

KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.

En negativ saldo på FF1 kontoen reguleres automatisk den sidste bankdag i hver måned, idet der udsalderes fra teknisk FF1 konto hos Økonomistyrelsen.

Bemærk, at der ikke er dækningskontrol på transaktionskontiene og FF1 kontoen, hvorfor det anbefales at tilknytte betalingsmaksimum på relevante transaktionskonti.

Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.

Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 1 - Statsinstitutioner, der trækker direkte på Statskassen

Struktur 2

Statsinstitutioner med selvstændig likviditet
Statsinstitutioner med selvstændig likviditet, får følgende konti som standard:

og der kan efter kontohavers ønske tilknyttes yderligere 2 transaktionskonti til debetkort

Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 2 - Statsinstitutioner med selvstændig likviditet

Struktur 3

Selvejende institutioner under Staten
Selvejende institutioner under Staten, får følgende konti som standard:

og der kan efter kontohavers ønske tilknyttes yderligere 2 transaktionskonti til debetkort

I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
Sum kontoen anvendes endvidere til dækningskontrol for bogføringskredsens udbetalinger og sikrer dermed, at der ikke kan udbetales mere end den disponible nettosaldo i hele bogføringskredsen.
Udover dækningskontrol skal kontohaver benytte betalingsmaksimum, til validering af betalinger.
Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger, Lønninger og Indbetalinger, som dagligt saldoreguleres til Finansieringskontoen.
KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.
Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.
Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 3 - Selvejende institutioner under Staten

Struktur 4

Kommuner og Regioner
Kommuner og Regioner får følgende konti som standard:

I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Indbetalinger, som dagligt saldoreguleres til Finansieringskontoen.
KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.
En positiv saldo på OBS kontoen reguleres automatisk den første bankdag i hver måned, idet der udsalderes til valgfri modpostkonto, i andet pengeinstitut, anvist af kontohaver.
Bemærk, at der ikke er dækningskontrol på transaktionskontiene og OBS kontoen, hvorfor der skal anvendes validering af betalinger v.h.a. betalingsmaksimum.
Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.   
  Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 4 - OBS kommuner og regioner

Struktur 5

Andre institutioner
Andre institutioner, herunder Fonde, får følgende konti som standard:

 I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Indbetalinger, som dagligt saldoreguleres til Finansieringskontoen. 
Bemærk, at der ikke er dækningskontrol på transaktionskontiene og FF8 kontoen, hvorfor der skal anvendes validering af betalinger v.h.a. betalingsmaksimum.
Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.
Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 5 - Andre institutioner

Struktur 6

Statsinstitutioner med selvstændig likviditet og særlige midler
Statsinstitutioner med selvstændig likviditet og særlige midler kan få etableret kontoset-up indenfor disse rammer:
Der skal oprettes:

og der kan tilknyttes følgende transaktionskonti: 

I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo, for alle kontiene i bogføringskredsen. Det betyder, at der - til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
Daglige posteringer foretages på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Indbetalinger, som dagligt kan saldoreguleres til Finansieringskontoen.
KUB kontoen tømmes ikke til den overliggende Finansieringskonto. Kontohaver skal manuelt genudbetale poster.

Bemærk, er der ikke dækningskontrol på transaktionskontiene og finansieringskontiene, bør der anvendes validering af betalinger v.h.a. betalingsmaksimum.
Kontonavn bruges til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontotype, der er tale om.
Eksempel på kontonavn: RRRR_BBBBB_FFF_TTT

Grafisk fremstilling af Bankkontostruktur 6 - Statsinstitutioner med selvstændig likviditet og særlige midler.

Beskrivelse af kontotyper

SUM konti
I den enkelte bogføringskreds anvendes SUM kontoen til at vise en realtids opgjort nettosaldo for alle kontiene i bogføringskredsen. Dette betyder, at der – til enhver tid hen over dagen - kan skabes et overblik over bogføringskredsens nettosaldo.
SUM kontoen anvendes endvidere til dækningskontrol for bogføringskredsens udbetalinger og sikrer dermed, at der ikke kan udbetales mere end den disponible nettosaldo i hele bogføringskredsen.
Bemærk at der ikke kan disponeres direkte på SUM konti.
Idet, der ikke kan disponeres direkte på disse SUM konti, vil der i bankens system blive oprettet nogle systemnødvendige "Dispositionskonti" i tilknytning til SUM kontiene. Hvis der ikke under en SUM konto er andre konti, hvorpå der kan foretages betalinger, vil der blive oprettet en "Dispositionskonto".

Finansieringskonti
Finansieringskonti, der kan udsættes for forrentning, anvendes til registrering af mellemværende mellem den enkelte institution og Økonomistyrelsen.
Finansieringskonti er registreret i en bogføringskreds og vil altid have underliggende "Transaktionskonti". Antal og art af disse Transaktionskonti afhænger af bankkontostrukturen, jf. oversigten over disse.
Efter den daglige saldoregulering vil Finansieringskontiene vise det aktuelle mellemværende mellem Økonomistyrelsen og den enkelte institution, eksklusiv eventuelt indestående på KUB kontoen.

• Se rentesatser

Transaktionskonti
Disse konti hører under de respektive Finansieringskonti og anvendes til de daglige transaktioner i bogføringskredsen. Disponeringer sker på Transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger, Indbetalinger, Lønninger.
Til de enkelte institutioner, er der oprettet en standard bankkonto-struktur. Hvis der er behov for yderligere Transaktionskonti, skal institutionen bestille disse via District.
Det bemærkes, at Transaktionskontiene i videst muligt omfang skal være ”rene” Transaktionskonti, dvs. at der alene gennemføres udbetalinger fra en UDB-konto, hvorfor der ikke bør indgå indbetalinger til en Transaktionskonto for udbetalinger. Tilsvarende gælder for en IND-konto, hvortil der alene skal ske indbetalinger, hvorfor der ikke bør ske udbetalinger fra en Transaktionskonto for indbetalinger.
Transaktionskonto til Kort
Kontoen er en særskilt Transaktionskonto til brug for udstedelse af Visa/Dankort (UDBVD).
Transaktionskonto til MasterCard Direct kort
Kontoen er en særskilt Transaktionskonto til brug for udstedelse af MasterCard Direct kort (UDBMD).
KUB konto
Formålet med KUB konto - konto for uanbringelige betalinger - er, at få den enkelte institution til at fokusere på fejlagtige betalinger.
Derfor tømmes KUB kontoen ikke til den overliggende Finansieringskonto, men poster bliver stående på KUB kontoen indtil kontohaver manuelt genudbetaler disse.
Den KUB konto funktionalitet, som Danske Bank leverer efter aftale med Økonomistyrelsen, bevirker at: 

• betalinger til Danske Bank konti, der fejler p.g.a. udgået konto, spærring m.v. overføres til KUB
• betalinger, der returneres fra fremmede pengeinstitutter returneres til KUB
• betalinger der ikke kan komplementeres i NemKonto-systemet overføres til KUB
• betalinger der tilbagekaldes af bruger via District returneres til KUB

Ovennævnte funktionalitet sker under forudsætning af, at der er tilknytning af KUB-kontoen til transaktionskontiene for henholdsvis Udbetalinger og Lønninger, hvilket er en del af standardopsætningen.
Det skal bemærkes, at de oplysninger om betalingsreference, der kan findes på KUB-kontoen, er de samme oplysninger om afsenderreference, som blev brugt ved oprettelse af betalingen, fx. cpr. nr., reg. nr. etc..
I følgende situationer overføres ikke til KUB konto:

• betalinger der slettes inden ekspeditionsdag via NemKonto-Systemet
• betalinger der slettes inden ekspeditionsdag via District

I disse situationer reduceres det totale udgiftsbeløb med de slettede betalinger.

Beskrivelse af kontonavne

I forbindelse med etablering af SKB/OBS konti, er disse konti oprettet med en oplysning om, hvor kontoen hører til i det statslige kontohierarki.
Denne oplysning kan endvidere benyttes af den enkelte institution til at identificere kontoen tilhørende virksomhed, regnskabsførende institution og bogføringskreds. Endvidere giver oplysningen information om, hvilken kontoform der er tale om.
Denne information gives også til de enkelte institutioner via District.
Feltet har 20 karakterer til at identificere kontoen, og feltet får denne tekstopbygning:

Eksempler:

1. 1234_11111_FF7_UDB
   Her er tale om en Udbetalingskonto, der skal reguleres over den overliggende FF7 Finansieringskonto, som ligger i bogføringskreds 11111, der administreres af den regnskabsførende institution 1234.
2. 1234_12121_FF5_FF5
   Her er der tale om en FF5 Finansieringskonto, som ligger i bogføringskreds 12121, der administreres af regnskabsførende institution 1234.

SUM konti på Bogføringskreds niveau, får denne tekstopbygning:

SUM konti på Virksomhedsniveau, får denne tekstopbygning:

SUM konti på Ministerium niveau, får denne tekstopbygning:

SUM konti på Ministerområder, Selvejende institutioner, Andre institutioner og OBS, får denne tekstopbygning:

Under OBS er der endvidere en opdeling på Kommuner og Regioner, hvorfor der på dette niveau er følgende tekstopbygning på SUM konti:

Særskilt Transaktionskonto til udstedelse af debetkort får denne tekstopbygning, idet der her benyttes 20 karakterer til at identificere kontoen:

Endvidere er der oprettet en række ”administrative” konti til Økonomistyrelsens administration af SKB/OBS Cash Poolen. Disse konti har forskellige formål, og har denne tekstopbygning:

Posteringstekster på saldoreguleringsaftaler

Følgende tekster benyttes på posteringerne i de forskellige reguleringstyper. I teksten er der i alt 24 karakterer at gøre godt med. Nedenstående oversigt viser de forskellige kontoreguleringstyper, samt den tekst der er aftalt med Økonomistyrelsen. 
Vær opmærksom på, at teksten starter fra venstre i feltet og modpostkontonummeret fra højre, hvilket betyder at de eventuelle ”overskydende” karakterer, vil fremstå som tomme karakterer mellem tekst og kontonummer.

1) Kontoregulering Udbetalingskonti (UDB): 
Tekst på udbetalingskontoen "Aut inddæk xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på FF/OBS kontoen

Tekst på FF kontoen "Aut inddæk xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på UDB kontoen

2) Kontoregulering Indbetalingskonto (IND): 
Tekst på indbetalingskontoen "Aut tømn xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på FF/OBS kontoen

Tekst på FF kontoen "Aut tømn xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på IND kontoen

3) Kontoregulering Lønkonto (LØN): 
Tekst på lønkontoen "Aut inddæk xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på FF kontoen

Tekst på FF kontoen "Aut inddæk xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på LØN kontoen

4) Kontoregulering TRS konto (TRS) og KUB konto (KUB):
Tekst på TRS/KUB kontoen "Aut kontoreg xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på FF kontoen

Tekst på FF kontoen "Aut kontoreg xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på TRS/KUB kontoen

5) Kontoregulering FF1 konto (FF1): 
Tekst på FF1 kontoen "Mdl udsald xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på modpostkontoen hos ØS

Tekst på ØS kontoen "Mdl udsald xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på FF1 kontoen

6) Kontoregulering OBS konto (OBS):
Tekst på OBS konto "Aut udsald xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på modpostkontoen i andet PI

Tekst på modpostkontoen i andet PI "Aut udsald xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på OBS kontoen i SKB/OBS

Posteringstekster på renteflytaftaler (FF4 til/fra FF7)
Når vi etablerer ”renteflytaftaler”, hvor den tilskrevne rente på FF4 konti, skal inddækkes fra FF7 konto, anvendes følgende posteringstekster, som alene er relevante i Bankkontostruktur 2:

7) Renteflyt af tilskrevne renter på en FF4 konto
Tekst på FF4 kontoen "FF4 renteflyt xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på FF7 kontoen

Tekst på FF7 kontoen "FF4 renteflyt xxxxxxxxxx" 
hvor xxx angiver kontonummeret på FF4 kontoen

Betalingsmaksimum

Betalingsmaksimum - Konto 
Denne autorisation giver brugeren retten til at oprette, ændre eller slette betalingsmaksimum på konti, og autorisationen kan tildeles som alene rettighed eller to i forening (A, B eller C). Tildeling af denne autorisation sker af brugere med administrationsrettigheden Aftaleadministration.
Der kan fastsættes Betalingsmaksimum - Konto på transaktionskonti for henholdsvis Udbetalinger og Lønninger.
Der kan oprettes et midlertidigt Betalingsmaksimum pr. betaling og pr. dag med eller uden gentagelser, på en konto, der har et Betalingsmaksimum tilknyttet.
Der kan fastsættes op til 7 forskellige betalingsmaksima pr. konto, hhv. pr.:

• betaling
• dag
• uge
• måned
• kvartal
• halvår
• år

Efter samråd med Rigsrevisionen anbefaler Økonomistyrelsen, at kontohaverne i SKB/OBS som minimum fastsætter betalingsmaksimum pr. dag, måned og år.

Betalingsmaksimum - Bruger
Via District Administration er det muligt for brugere med administrationsrettigheden Aftaleadministration eller Brugeradministration, at indlægge op til 7 individuelle betalingsmaksima på de brugere, der er tilknyttet District.

Ændring i registrering
Du kan se alle nuværende registreringer i District under menupunktet Betalingsmaksimum, som du finder under Konti.
Her vises både aktive betalingsmaksima samt udnyttet og disponibelt beløb. Det er også her du skal oprette og ændre betalingsmaksima.
Du kan også se Betalingsmaksimum for den enkelte konto under Kontobevægelser -> Vilkår.

Validering
For Betalingsmaksimum – Konto, sker valideringen mod betalingsmaksima når betalingen oprettes.
For Betalingsmaksimum – Bruger sker valideringen mod betalingsmaksima, når betalingen godkendes. Betalingsmaksimum beregnes for både den bruger, som ”første godkender” betalingen og den bruger som ”anden godkender” betalingen.
Hvis en betaling rammer et betalingsmaksimum, vil det fremgå i status i betalingsoversigten.
Læs mere her om hvordan du gør:  Betalingsmaksimum

Årsopgørelser og revisorforespørgsler

Der udfærdiges ikke årsoversigter på SKB/OBS kontiene, da der er tale om koncerninterne mellemværender med Økonomistyrelsen. 
Efter bemyndigelse fra Økonomistyrelsen besvarer Danske Bank revisorforespørgsler om kontoforhold i SKB/OBS, idet vi henleder opmærksomheden på, at disse konti udviser et mellemværende mellem kontohaver og staten. 
Danske Bank skal efter aftale med Økonomistyrelsen bemærke, at statslige kontohavere i SKB ikke har brug for at rekvirere en årsopgørelse over kontoforholdet i SKB, idet en kontoudskrift ultimo regnskabsåret er tilstrækkelig til at dække de statslige kontohaveres informationsbehov/dokumentationsbehov. 
Selvejende institutioner under staten og kommuner/regioner kan som kontohavere i henholdsvis SKB og OBS være stillet over for krav om, at der skal foreligge en årsopgørelse over engagementet/kontoforholdet ultimo regnskabsåret. Danske Bank vil derfor på forespørgsler fra revisorer besvare spørgsmål om engagement/kontoforhold i SKB/OBS efter de vejledende retningslinjer for engagementsforespørgsler, der gælder for almindelige bankkonti.
Revisorforespørgslen sendes til følgende adresse:
 
Danske Bank
Statens Betalinger
Bernstorffsgade 40
1577 København V

 
Ved elektronisk fremsendelse af revisorforespørgslen anvendes følgende mailadresse: 
Statens.betalinger@danskebank.dk 
For besvarelse af revisorforespørgsler beregnes et gebyr, som pt. udgør kr. 1.250,00.
For SKB-kontohavere bundtes gebyret og opkræves ultimo det kvartal revisorforespørgslen er besvaret.
For OBS-kontohavere hæves gebyret ved besvarelse af revisorforespørgslen på kontohavers OBS_UDB konto.

Tekniske krav

For at District kan fungere tilfredsstillende, anbefaler vi, at du som minimum har følgende tekniske specifikationer for din pc og dit lokalnetværk. District testes løbende på de nyeste konfigurationer, derfor anbefales det, at din computer opdateres jævnligt.

Er din computer en nyere model, kan du uden problemer anvende vores hjemmeside og District. Vær dog opmærksom på en række tekniske krav, hvis du vil have mest muligt ud af vores produkter.
Bemærk Du kan have indstillinger og andre forhold på din computer, som gør, at visse funktioner kan være blokerede. 

Windows 7, Windows 8, Windows 10 

Apple macOS  Yosemite, El Capitan, Sierra,   High Sierra ( 10.10, 10.11, 10.12, 10.13)

Specielt vedrørende udveksling af filer med Danske Bank
Der findes to løsninger til filoverførsel i District

• Filoverførsel Light
• Filoverførsel Classic

Filoverførsel Light kræver ingen installation, og understøttes af de fleste nyere browsere. Filer hentes og sendes med brug af browserens indstillinger. Det er kun muligt at hente én fil ad gangen.

Filoverførsel Classic kræver, at Danske Bank Fil Plug-in installeres, og kan derfor kun anvendes i browsere der understøtter plug-in’s. Det er muligt at definere filplacering for filtyper og hente flere filer ad gangen.
Anvender du Internet Explorer til Filoverførsel Classic, er det nødvendigt, at ændre indstillingerne for “Pålidelige websteder”.  

Lokalnetværk og kommunikation
Når du logger på Business Online sker det via domænet business.danskebank.dk. For at få adgang til log-on siden, skal port 443 i firewall'en være åben. Du kan vælge at åbne specifikt til siden ved kun at åbne for IP-adressen [212.93.35.24]
Ved afsendelse og modtagelse af filer skal der også være adgang til kommunikation med TCP/IP på port 1414 for "udgående" trafik i firewall'en. Kommunikationen foregår til misc.dbts.dk med IP-adressen [212.93.35.19].

Andre krav
For at få det fulde udbytte af vores hjemmeside og District, skal din computer have installeret følgende programmer:

Adobe Reader www.adobe.com nyeste version.
Adobe Flash Player www.adobe.com nyeste version.

Sikkerhed i District

Hvordan er din institution sikret? 
Vi har høje standarder for sikkerhed og opfylder lovgivningens krav om sikkerhed i onlinebankløsninger. 
Udover den sikkerhed, vi tilbyder via vores systemer, er der ting, du selv kan gøre for at beskytte din institution. Og får du mistanke om misbrug, er det vigtigt, at du melder det til os med det samme. Læs mere herunder.

Adgang til District

Danske Bank District har et meget højt sikkerhedsniveau.

Vores sikkerhedssystem beskytter din institution
Sikkerhedssystemet i District beskytter din kommunikation med os 
og sikrer, at

• vi identificerer dig, før vi overfører fortrolige oplysninger om din institutions bankforretninger
• institutionens data identificeres og overføres, så uvedkommende ikke kan få adgang til dem via District
• data beskyttes gennem kryptering, så uvedkommende ikke kan læse de data, der overføres mellem din browser og Danske Bank
• økonomisk bindende transaktioner kontrolleres elektronisk, så data ikke kan ændres, når de overføres mellem din browser og Danske Bank

Godkendelse af to-i-forening 
Godkendelse af to personer i forening er en effektiv måde at undgå svindel og øge sikkerheden i District. Godkendelse to-i-forening betyder for eksempel, at en betaling skal foretages af en bruger og godkendes af en anden, før den gennemføres. På den måde gør du det vanskeligere for hackere at foretage betalinger i virksomhedens navn. 
Gå til indstillingerne i District, hvis du vil bruge godkendelse af to personer i forening. Hvis du har brug for hjælp, er du velkomment til at kontakte kundeservice. 
Minimere risikoen 
Vil du gerne vide, hvordan du kan øge den interne kontrol og minimere risikoen, når du opretter betalinger i District? Se den korte video og få mere at vide om, hvordan du bruger sikkerhedsfunktionerne i District

• Godkendelse af betalinger to brugere i forening
• Begrænsning af adgang til at oprette betalinger og kreditorer
• Betalingsmaksimum på betalinger og konti
• Notifikationscenter
• Brugeradministration

esafeid

 eSafeID – et to-faktor sikkerhedssystem
eSafeID er vores sikkerhedssystem i District. eSafeID håndterer bruger-id, nøgler og adgangskoder og er et to-faktor system. Det betyder, at det er baseret på noget, man ved, og noget, man har: en personlig adgangskode og en nøgleviser. 

eSafeID er baseret på anerkendte krypteringsprincipper og er bygget op omkring udveksling af midlertidige nøgler, der genereres, når du logger på District. 
Nøglerne gemmes midlertidigt på din computer og eksisterer kun, så længe sessionen varer. Når sessionen er slut, kan nøglerne ikke bruges længere. Næste gang du logger på, genereres der nye nøgler. 

Du logger på District med eSafeID i to trin

• Indtast dit bruger-id og din personlige adgangskode
• Indtast en nøgle, der er genereret af din eSafeID-nøgleviser

Bruger-id
Når du bliver oprettet som bruger på District, får du tildelt et bruger-id, som er en vigtig del af sikkerheden i District. Du skal indtaste dit bruger-id, hver gang du logger på sammen med dit kodeord og en nøgle fra din nøgleviser. Har du ikke et bruger-id, kan du ikke logge på. 

Digital signatur
Teknisk set er den digitale signatur under eSafeID baseret på de midlertidige nøgler. Den digitale underskrift kan kun gives, når man har adgang til disse nøgler og kan derfor ikke forfalskes eller brydes. Bemærk, at kun selve den elektroniske underskrift transmitteres over internettet. 
Når du logger på District, kontrollerer eSafeID dit personlige kodeord og bruger det til at beskytte de midlertidige nøgler. Når du vil afgive en elektroniske underskrift, f.eks. i forbindelse med en kontooverførsel, indtaster du dit kodeord for at acceptere, at eSafeID laver en elektronisk signatur med dine midlertidige nøgler. Dit personlige kodeord er knyttet sammen med dit bruger-id.

Udveksling af filer
Ved udveksling af filer og anden information mellem kunde og Danske Bank i District anvendes de midlertidige nøgler til kryptering og signering.

Regler for brug af eSafeID
Bruger-id, kodeord og din nøgleviser er personlige, og må derfor kun benyttes af dig i forbindelse med din brug af District – derfor må du heller ikke dele dem med andre. 

Husk, at du ikke må skrive dit kodeord ned og opbevare det sammen med din nøgleviser. Får du mistanke om, at andre har fået kendskab til dit personlige kodeord, eller har du mistet din nøgleviser, skal du bestille et nyt midlertidigt kodeord og/eller nøgleviser.

Beskyt din institution

Vi bruger meget avancerede sikkerhedssystemer for at beskytte dig og din institution. For at vi kan have et højt sikkerhedsniveau, kræver det, at brugerne anvender vores onlineløsninger korrekt.
Som bruger er det dit eget ansvar at beskytte din computer. Det er vigtigt, at du ikke giver din pinkode til andre, og at du foretager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Se hvad du kan gøre for at beskytte din computer, mobil og tablet mod angreb.

Flere og flere bruger smartphones og tablets til at klare deres bankforretninger, og det har skabt et nyt mål for cyberkriminelle. Du skal derfor tage sikkerheden på din smartphone og tablet lige så alvorligt, som sikkerheden på din computer. Her er nogle råd om, hvordan du øger sikkerheden.

Brug adgangskode (password) 
Sørg for, at din smartphone og tablet er sikret med en adgangskode. Hvis du mister din enhed, skal du huske at ændre de eventuelle forudindstillede standardkoder til at forhindre uautoriseret brug.

Hold din smartphone og tablet opdateret 
Opdater dine enheder regelmæssigt for at lukke sikkerhedshuller, og husk at holde software og apps opdateret.

Hent kun apps, du har tillid til 
Når du henter og installerer apps, kan de indeholde malware. Hent derfor kun apps, du har tillid til, og hent dem kun fra anerkendte markeder som Google Play, App Store eller Windows Phone Store. Hack ikke din enhed, da du kan åbne for sikkerhedshuller.

Download sikkerhedssoftware 
Download sikkerhedssoftware til din smartphone og tablet. De fleste leverandører af antivirussoftware leverer også sikkerhedssoftware til smartphones og tablets.

Gem ikke følsomme data 
Smartphones og tablets er meget nemmere at stjæle end stationære og bærbare computere. Gem derfor ikke følsomme oplysninger på enheden, for eksempel regnskaber, adgangskoder og visse e-mails. Hvis du mister din smartphone, eller telefonnummeret bliver ændret, skal du rette telefonnummeret i District eller ringe til os. 

Forsikring mod netbankindbrud

De fleste virksomheder har i dag it-systemer med et højt sikkerhedsniveau, og derfor er det heldigvis sjældent, at det lykkes it-kriminelle at bryde ind i netbanker. Men når det lykkes, kan det ramme virksomheden hårdt økonomisk, da det er virksomheden selv, der hæfter for misbrug.
Du bør derfor tegne en forsikring, der dækker tab ved elektronisk indbrud i virksomhedens netbanksystem.
Forsikringen dækker uanset om indbruddet sker via din computer, smartphone eller tablet, og bruger virksomheden flere netbanker, dækker forsikringen dem alle.
Alle mindre og mellemstore virksomheder kan som udgangspunkt tegne en netbankforsikring hos Tryg. 
Læs mere hos Tryg

Mistanke om misbrug

Har du mistanke om, at institutionens District-adgang er blevet eller bliver misbrugt, skal du straks ringe til 
tlf. 70­ 114 115
Hvad gør vi, når du har ringet?
Når institutionen kontakter os med en mistanke om misbrug, spærrer vi institutionens adgang til District, så du ikke længere kan logge på med din oprindelige pinkode. Vi bestiller en ny pinkode, så institutionen hurtigst muligt har adgang til District igen. Inden du bruger den nye pinkode, skal du huske at sikre institutionens pc'er. 
Hvad hvis institutionen har mistet penge?
Har virksomheden mistet penge som følge af indbrud i District, sætter vi en undersøgelse af sagen i gang med det samme.
Anmeld det også til politiet
Udover at ringe til os bør misbruget anmeldes til politiet.

Onlinesvindel

Forsøg på onlinesvindel har meget forskellig karakter og er under konstant forandring. Her kan du læse mere om de mest almindelige kendte trusler, falske e-mails og real time phishing og læse om, hvordan du undgår dem.

Kendte trusler

Malware (trojanske heste, virus og skadelig software) 
Malware er skadelig software, der installeres på din computer uden dit samtykke. Når det først er installeret, kan det opfange tastetryk, omdirigere din browser eller vise falske hjemmesider i et forsøg på at udgive sig som din virksomhed i dit netbanksystem. Din computer kan blive inficeret med malware

• gennem dokumenter, der er vedhæftet e-mails
• links i e-mails
• inficerede søgemaskineresultater
• klik på links, videoer og dokumenter på legitime hjemmesider, især sociale netværkssider

Husk at holde dit antivirusprogram opdateret, og vær forsigtig, når du downloader software. Brug et antispam-program, og lad være med at åbne mistænkelige e-mails og e-mails fra afsendere, du ikke kender.

Spyware 
Spyware er et program eller en fil, der kan være gemt i programmer, der er gratis. Spyware observerer, hvad du laver på internettet, og rapporterer tilbage til virksomheder, der sælger oplysningerne videre. Nogle typer spyware kan fange alt, hvad du taster. Husk at holde dit antivirusprogram opdateret, og vær forsigtig med at downloade gratis software.

Identitetstyveri 
En identitetstyv behøver kun få fortrolige oplysninger for at foretage handlinger i dit navn. Vær derfor meget forsigtig med at videregive fortrolige oplysninger, og slet og undlad at svare på mistænkelige e-mails, hvor du bliver bedt om fortrolige oplysninger.

Social engineering og phishing 
Social engineering er et forsøg på at manipulere dig til at videregive fortrolige oplysninger, for eksempel ske via telefon, e-mail eller sms. Phishing er en social engineering-teknik. Normalt sendes der en falsk e-mail ud med et link til en falsk hjemmeside, hvor folk snydes til at videregive fortrolige oplysninger. Undlad at følge links til hjemmesider, og afgiv aldrig fortrolige oplysninger.

Falske e-mails

Sådan identificerer du falske e-mails
En falsk e-mail begynder ofte med en upersonlig hilsen som ”Kære kunde” i stedet for en specifik henvisning til dit navn. 
Typisk vil du i en falsk e-mail få at vide, at dit kort er blevet misbrugt, og at du skal klikke på et link. Linket fører til en falsk hjemmeside, der for eksempel ligner Danske Banks, hvor du bliver bedt om at indtaste oplysninger. 
Ved at sende falske e-mails, også kaldet phishing, forsøger afsenderen at manipulere dig til at videregive fortrolige oplysninger. Et eksempel kunne være en falsk e-mail, der foregiver at komme fra Danske Bank, hvor du bliver bedt om at oplyse netbank- eller kortoplysninger, eSafeID-nøgle eller adgangskode. 
Du bør under ingen omstændigheder videregive fortrolige oplysninger via e-mail. Vær opmærksom på, at Danske Bank aldrig vil bede om fortrolige oplysninger via e-mail. 

Hvis du modtager en falsk e-mail, skal du

• undlade at besvare e-mailen, videregive fortrolige oplysninger eller klikke på links i e-mailen
• videresende e-mailen til Danske Bank på: phishingmails@danskebank.dk
• slette e-mailen, når du har videresendt den til Danske Bank
• straks ringe til os på 70 114 115, hvis du har videregivet dine kortoplysninger

Så snart du har videresendt e-mailen til os, sørger vi for, at den falske hjemmeside bliver lukket så hurtigt som muligt.  

Real time phishing

Ved real-time phishing fanges bank- og legitimationsoplysninger, når du indtaster dem i et netbanksystem. Oplysningerne bruges til at begå svindel via den rigtige bankhjemmeside. Der har været eksempler på, at hackere bruger falske hjemmesider, der ligner Danske Banks. 
Hvis man går til den falske hjemmeside, for eksempel via et link i en e-mail, og indtaster sine legitimationsoplysninger, vil hackeren bruge dem til at logge på District fra Danske Banks hjemmeside, som var hackeren den rigtige bruger. Den rigtige bruger vil i mellemtiden se en side, hvor der står ”Vent venligst ...”.  
Real-time phishing-angreb udføres også gennem computere inficeret med malware. Den inficerede computer sender legitimationsoplysningerne til hackeren, der bruger dem oplysninger til at logge på med. Den rigtige bruger vil i mellemtiden se en side, hvor der står ”Vent venligst ...”.

Sådan undgår du real-time phishing

• Brug godkendelse af to-i-forening i District
• Vær særlig forsigtig med at åbne e-mails med vedhæftede filer og med at klikke på links i e-mails
• Være mistænksom, hvis du ser en side, hvor der står ”Vent venligst…” i District
• Følg vores it-sikkerhedstips

Roller

Aftale- og brugeradministratorer
Skal en institution for første gang begynde at bruge District skal man udpege en eller flere aftaleadministratorer og brugeradministratorer.
Aftaleadministratorer er dem der administrerer District-aftalen på den enkelte institution, og skal herunder oprette brugeradministratorer, tildele brugeradgange til Districts forskellige funktioner og tildele brugerrettigheder (f.eks fuldmagter). Vi anbefaler generelt at District-aftaler oprettes med 3 aftaleadministratorer.
Brugeradministratorer skal oprette brugere og tildele brugeradgange til Districts forskellige funktioner og tildele brugerrettigheder (f.eks. fuldmagter).
Overblik over rollerne
Herunder er de forskellige roller illustreret grafisk.
Statslige institutioner

Virksomheden er omdrejningspunktet, og den har ansvar for underliggende regnskabsførende institutioner og bogføringskredse. Aftaleadministratorer kan være økonomichefen eller regnskabschefen i virksomheden. Vedkommende vil have ansvar for at udpege brugeradministratorerne.
Selvejende institutioner under staten og kommuner/ regioner

I de selvejende institutioner under staten samt i regioner og kommuner er det institutionens ledelse, der er omdrejningspunktet, og økonomichefen kan være aftaleadministrator med ansvar for at udpege bruger-administratorerne.

Tidsfrister

På Danske Banks hjemmeside kan du se de forskellige tidsfrister for betalinger i District. Tiderne er angivet i dansk tid (CET= centraleuropæisk tid).
Betalinger i lokal valuta
Her kan du se, hvilke tidsfrister der er for lokale betalinger i District.

• Se betalinger i lokal valuta

Betalinger i fremmed valuta
Her kan du se, hvilke tidsfrister der er for betalinger til udlandet i District.

• Se betalinger i fremmed valuta

Betalingskontroller

Automatisk kontoafstemning

Du vil i nedenstående vejledning finde hjælp til at opsætte og gennemføre kontoafstemning i SKB/OBS i Danske Bank, efter de regler Økonomistyrelsen har fastsat for den automatiske kontoafstemning.
Det overordnede mål er at automatisere leverancer og minimere antallet af manuelle afstemninger og bogføringer. Derfor er kontoafstemning i Navision Stat målrettet mod automatisk levering af filer med kontoafstemninger til Payment Management via Danske Banks API-løsning, så kontoafstemningen i Navision Stat bliver gennemført automatisk.
Dermed har du altid de nødvendige informationer til rådighed, og du kan nøjes med at arbejde i Navision Stat i forbindelse med din kontoafstemning. 

• Vejledning om automatisk bankkontoafstemning

Som ny kontohaver skal du – før du opsætter kontoafstemning – have etableret den generelle opsætning af Navision Stat og District.

Du kan læse mere om tilpasning af Navision Stat til District her.

Fejlbehæftede betalinger

Her kan du finde en vejledning til hvordan institutionen skal håndtere fejlbehæftede betalinger, der bliver indsat på institutionens KUB-konto. Du kan også se hvordan institutionen kan identificere de fejlbehæftede betalinger.
Læs om Fejlbehæftede betalinger
Nedenfor finder du links til fem skitser, der beskriver de konteringsgange, der skal gennemføres i institutionens regnskab og de bevægelser, der vil fremgå af institutionens SKB/OBS konti.
Skitse 1: Sletning af betaling før ekspeditionsdagen i District
Skitse 2: Tilbagekaldelse af betaling på ekspeditionsdagen i District 
Skitse 3: Betaling, der sendes via NemKonto-Systemet 
Skitse 4: Betaling, der bliver afvist i Danske Banks modtagelseskontrol 
Skitse 5: Betaling, der bliver returneret fra modtagers pengeinstitut

Tilbagekaldelse af betaling

Hvis en betaling er blevet afsendt til ekspedition, men endnu ikke blevet ekspederet, er det muligt at tilbagekalde en allerede afsendt betaling på ekspeditions­dagen (det er ikke muligt at tilbagekalde en ekspederet betaling senere end på ekspeditionsdagen). Tilbagekaldelse af betalinger sker nemmest via Betalingsoversigten.
Læs omTilbagekaldelse af betaling.

Sletning af betaling

Hvis en indsendt betaling til banken ikke ønskes gennemført, kan betalingen slettes indtil ekspeditionsdagen. 
Er betalingen en del af en samledebitering, vil summen for samledebiteringen blive reduceret med den slettede betalings beløb. 
Sletning af betalinger sker nemmest via Betalingsoversigten og ud fra samme fremgangsmåde som beskrevet under punktet ”Tilbagekaldelse af konto-, løn- eller pensionsoverførsel”. I stedet vælges funktionen ”Slet betaling”. 
Læs mere om Sletning af betaling.

Betalingsaftaler

 Her kan du finde en vejledning i,

• hvornår du med fordel kan bruge betalingsaftaler
• hvordan du opretter en fast kontooverførsel
• hvordan du opretter en Betalingsservice-aftale
• hvordan du retter og sletter en betalingsaftale

Læs vejledning til betalingsaftaler