For at støtte udviklingen af det danske iværksættermiljø lancerede Danske Bank og innovationskollektivet Rainmaking i 2015 platformen The Hub, som i dag er en af de største iværksætternetværk og -jobportaler i Norden, hvor start-ups og vækstvirksomheder kan komme i kontakt med investorer og arbejdskraft.
Platformen giver derudover adgang til en række brugbare værktøjer, herunder pitch decks, som virksomheder kan bruge til at præsentere deres idé for mulige investorer. Nye funktioner bliver tilføjet løbende.
Har du mange års erfaring og know-how, du gerne vil dele med en start-up, kan du registrere dig til at blive rådgiver for en start-up her.
Sammen med Rainmaking har vi også etableret +impact, som er en matchmaking platform, hvor impact startups på tværs af Norden kan dele deres udfordringer og efterspørge rådgivning og sparring med erfarne kræfter i eksempelvis forretningsudvikling. Platformen er fokuseret omkring iværksættere, der arbejder for at fremme et eller flere af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og som har vækstpotentiale, også i en forretningsmæssig forstand. Læs mere om +impact.