Danske Bank ønsker at gå forrest i den grønne omstilling af samfundet. Derfor har vi blandt andet reduceret vores investeringer og udlån til olie- og gasproducenterne med henholdsvis 37 og 50 procent siden 2020.
Og nu tager vi det næste skridt med lanceringen af en ny og ambitiøs klimaplan, der kortlægger vores samlede CO2-udledning fra alle de aktiviteter, Danske Bank-koncernen direkte og indirekte er en del af.
Det har blandt andet betydning for rådgivningen af vores privatkunder.
"Vores nye klimaplan er en ambitiøs plan, der skal hjælpe os og vores kunder med at lykkes med den grønne omstilling."
Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank
Vi skal hjælpe vores kunder i deres bæredygtige omstilling
Med den rolle vi spiller i samfundet, gør vi den største forskel – både for den enkelte kunde og for samfundet - ved at hjælpe vores kunder med rådgivning og finansielle løsninger, som understøtter deres transition.
”Vores nye klimaplan er en ambitiøs plan, der skal hjælpe os og vores kunder med at lykkes med den grønne omstilling. Det gælder lige fra lån til privatkunder, der ønsker at energirenovere deres bolig, til virksomheder, hvis produktion er baseret på fossile brændsler og som ønsker at omstille til mere bæredygtige alternativer,” siger administrerende direktør Carsten Egeriis.
Privatkunder kan derfor forvente, at vi sætter endnu større fokus på deres egen bæredygtige omstilling med bæredygtige produkter som f.eks. lån til energiforbedringer og grønne boliglån.