I starten af juni fik Danmark en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne, Radikale Venstre og SF. Den præsenterede straks sit regeringsgrundlag, og her er der flere forskellige interessante ting på skatteområdet, som kan få betydning for dig som Private Banking-kunde.
Flere af forslagene lægger op til skattelettelser, mens andre af dem kan betyde højere skat for nogle grupper.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at regeringsgrundlaget alene er et katalog over en række tiltag, som regeringen vil søge at få gennemført i sin regeringsperiode. Der er således ikke tale om vedtagne eller gældende regler, og det er ikke sikkert, at alle tiltagene gennemføres. Vi vil fremadrettet følge tiltagene tæt og orientere, når der kommer mere konkrete udspil.
Her er de tiltag fra regeringsgrundlaget, du kan læse mere om forneden:
- Boafgift (arveafgift)
- Top-topskat og mellemskat
- Aktiesparekonto
- Aktieindkomstbeskatning
- Rentefradrag
- Fastfrysning af beløbsgrænser
- Selskabsbeskatning
- Boligbeskatning
- Kapitalbeskatningsreform
Boafgift (arveafgift)
Kort fortalt
Boafgiften (som tidligere blev kaldt arveafgiften) fordobles for boer over 10 millioner kroner.
Det foreslår regeringen:
- Bundfradraget hæves fra 392.000 kroner til 550.000 kroner.
- Boer over bundfradraget betaler fortsat 15 % i afgift.
- Der indføres et nyt niveau med 30 % i afgift af den del af boet, der overstiger 10 milloner kroner.
Det kan det betyde for dig:
- Boafgiften fordobles for boer over 10 millioner kroner.
- Det kan blive mere relevant at planlægge arv i god tid.
I et svar af 19. juni 2026 til Folketingets skatteudvalg har skatteministeren dog tilkendegivet, at reglerne om nedsat bo- og gaveafgift på 10 % ved generationsskifte ikke vil blive ændret. I svaret lægges der samtidig op til, at der heller ikke vil ske ændringer i de generelle regler om 15 % gaveafgift.
Hvornår gælder det?
Ikke fastlagt endnu.
Toptopskat og mellemskat
Kort fortalt
To skatter afskaffes – det kan give en skattelettelse til højere indkomster.
Det foreslår regeringen:
- Toptopskat og mellemskat fjernes.
- Der bevares en bundskat og en topskat på 15 % for indkomster over 777.900 kroner.
Det kan det betyde for dig:
- Skattelettelse, hvis din indkomst ligger over grænsen for mellemskat.
- Besparelse på ca. 10.250 kroner årligt, hvis du betaler topskat.
- Ekstra besparelse på 5 % for al personlig indkomst over ca. 2,6 millioner kroner.
Hvornår gælder det?
Ikke fastlagt endnu.
Aktiesparekonto
Kort fortalt
Markant højere loft og mulig ændring af beskatningen.
Det foreslår regeringen:
- Indskudsloftet hæves fra de nuværende 174.200 kroner til 500.000 kroner.
- Loftet skal fremover baseres på det oprindelige indskud.
- Det undersøges, om beskatningsformen kan ændres fra årlig lagerbeskatning til en simplere metode.
Det kan det betyde for dig:
- Bedre muligheder for at investere via aktiesparekonto.
- Mere fleksible regler for indskud.
- Det er uklart, om en ny beskatningsform vil være en fordel eller ulempe.
Hvornår gælder det?
Ikke fastlagt endnu.
Aktieindkomstbeskatning
Kort fortalt
Du kan tjene lidt mere på aktier, før skatten stiger.
Det foreslår regeringen:
- Grænsen for lav aktieskat hæves med ca. 20.000 kroner.
- De første ca. 110.000 kroner beskattes med 27 % og herefter med 42 % herudover.
Det kan det betyde for dig:
- Lavere skat på en større del af din aktieindkomst.
- En fordel for dig, der investerer i aktier.
Hvornår gælder det?
Ikke fastlagt endnu.
Rentefradrag
Kort fortalt
Der kan blive sat et loft over, hvor meget du kan trække fra i renter.
Det foreslår regeringen:
- Loft på rentefradrag på 150.000 kroner for enlige.
- Loft på rentefradrag på 300.000 kroner for gifte.
Det kan det betyde for dig:
Dette punkt i regeringsgrundlaget er meget kortfattet beskrevet, så der er lidt usikkerhed omkring den mulige betydning. Vi vurderer dog, at tiltaget vil påvirke skatteydere med stor negativ nettokapitalindkomst, da skatteværdien marginalt falder fra ca. 25 % til 0 %.
- Mindre fradrag, hvis du har store renteudgifter.
- Kan især ramme boligejere med høj gæld.
- Kan også påvirke investorer med store kapitaltab.
Hvornår gælder det?
Ikke fastlagt endnu.
Beløbsgrænser på skatteområdet
Kort fortalt
Skattegrænser kan blive fastlåst i en periode.
Det foreslår regeringen:
- Beløbsgrænser på skatteområdet fastholdes i to år.
Det kan det betyde for dig:
- Skattegrænser følger ikke inflationen.
- Du kan komme til at betale mere i skat over tid.
- Kan fx påvirke topskattegrænse og personfradrag (frikortet).
Hvornår gælder det?
Ikke fastlagt endnu.
Selskabsbeskatning og virksomhedsejere
Kort fortalt
Lavere selskabsskat – men nye regler for virksomhedsejere.
Det foreslår regeringen:
- Selskabsskatten sænkes med 3 procentpoint over tre år.
- Der indføres en ny model for beskatning af hovedaktionærer.
Det kan det betyde for dig:
- Lavere skat for virksomheder.
- Ændret beskatning, hvis du ejer virksomhed.
- Det er uklart, hvordan den nye model for hovedaktionærer konkret bliver udformet.
Hvornår gælder det?
Ikke fastlagt endnu.
Boligbeskatning
Kort fortalt
Nyt boligskattesystem undersøges – intet er besluttet endnu.
Det foreslår regeringen:
- En ekspertgruppe skal undersøge nye modeller for boligbeskatning.
- Mulighed for beskatning af boliggevinster ved salg.
- Samtidig lavere løbende boligskat.
Det kan det betyde for dig:
- Mulig ændring i, hvordan boliggevinster beskattes.
- Eksisterende gevinster bliver beskyttet.
- Der er stor usikkerhed om den endelige model.
Hvornår gælder det?
Tidligst efter et kommende folketingsvalg, hvis der træffes beslutning.
Kapitalbeskatningsreform
Kort fortalt
Hele beskatningen af investeringer kan blive ændret.
Det foreslår regeringen:
- En kommission skal komme med forslag til en reform.
- Fokus på at forenkle og harmonisere skatter.
- Mere kapital skal kanaliseres til virksomheder.
- Bedre muligheder for medarbejderaktier.
Det kan det betyde for dig:
- Ændringer i beskatning af investeringer.
- Muligt enklere skattesystem.
- Det er for tidligt at sige præcist, hvem der bliver påvirket og hvordan.
Hvornår gælder det?
Ikke fastlagt endnu.
