Rolige omgivelser, komfortable siddepladser, lidt at spise og drikke - og fri WiFi. Det er, hvad du kan opleve i den nye Danske Bank Aviator Business Lounge i Københavns Lufthavn, som første gang slog dørene op for gæster den 23. januar. Og som Private Banking-kunde i Danske Bank har du og en gæst gratis adgang, når du viser dit World Elite Mastercard eller Mastercard Platin i receptionen. Loungen har ingen tilknytning til loungeprogrammet Priority Pass og er pt. et ekstra tilbud til dig som kunde i Danske Bank,
I loungen kan du slappe af eller klare de sidste mails, før turen går videre ud i verden. Dit besøg i loungen kan vare op til tre timer – og du kan besøge den så tit, du vil.
”Samarbejdet om loungen giver os en unik mulighed for at gøre en forskel for de mange af vores kunder, der rejser via Københavns Lufthavn, og jeg håber, at vi med loungens attraktive faciliteter kan skabe en mere bekvem og komfortabel rejse for alle, der har lyst til at besøge den.”
Anne Buchardt
Chef for Private Banking & Investering


Ved åbningen af Danske Bank Aviator Business Lounge var det chef for Private Banking & Investering i Danske Bank, Anne Buchardt, der klippede den røde silkesnor i selskab med Jens Bo Hansen, Manging Director - Aviator DK (tv) og Peter Krogsgaard, Chief Commercial Officer (CCO) – Københavns Lufthavne (th).
Sådan finder du loungen
Loungen ligger i afgangshallen på 1. sal mellem gate A og B – og deler reception med Carlsberg Aviator Lounge. Loungens åbningstider varierer hen over ugen og året, men du kan altid få adgang mellem kl. 5 og 20 – og ofte også lidt senere.
Særlige priser for ekstra gæster og børn
Har du mere end en enkelt gæst med, får du 25 procent rabat på standardprisen, som lige nu er 269 kroner pr. ekstra gæst. Børn fra 0-2 år har gratis adgang, og børn fra 3-11 år får 50 procent rabat.
Vi glæder os til at se dig i Danske Bank Aviator Business Lounge 😊
Du kan se flere fotos fra loungen her: