Har du ikke tid til at læse hele artiklen, kan du få hovedbudskaberne her:
- Europæiske investeringer dominerer i 2025, mens USA og Japan fylder mindre.
- Forsvar og sikkerhed har erstattet teknologi som det mest populære investeringsfokus.
- Kvinder investerer endnu oftere end før diversificeret gennem fonde og ETF’er, mens mænd handler cirka fire gange så ofte som kvinderne.
Fonde: Europa har været i fokus
I de første syv måneder af 2025 er der sammenlignet med sidste år sket en markant drejning mod europæiske investeringer, hvor USA og Japan fylder mindre. Danske Bank har i den periode anbefalet en overvægt af europæiske aktier, og det har hidtil vist sig som en god strategi.
Top 3 mest købte fonde i 2025:
1. Danske Invest Global Indeks
2. Danske Invest Europa Indeks
3. Danske Invest Europa Indeks BNP
Danske Invest Global Indeks og Danske Invest Europa BNP har desuden modtaget positiv omtale fra Forbrugerrådet TÆNK, og det har understøttet deres popularitet.
Danske Invest Europa Indeks BNP kåret som ”Bedst i test” 16.06.2025 |News
Danske Invest Global Indeks anbefales af Forbrugerrådet Tænk 23.06.2025 |News
Mange er gået ind i forsvar og sikkerhed
Hvor teknologi dominerede i 2024, så har den geopolitiske uro ikke overraskende gjort forsvarsindustrien til et populært område at investere i. Især ETF’er som for eksempel Maj Invest Defence & Cybersecurity har tiltrukket mange af vores kunder.
De mest populære ETF’er i første halvdel af 2025:
1. Maj Invest Defence & Cybersecurity
2. SPDR MSCI Europe Industrials
3. iShares S&P 500 Financials Sector
Du kan se eller gense vores webinar fra den 3. april 2025 med Lars Skovgaard og Torsten Bech fra Maj Invest, hvor de drøfter forsvarsindustrien som investering, her: Investering i Forsvar & Cybersikkerhed
På aktier dominerer Novo Nordisk og forsvarsindustrien
Nordiske aktier er stadig populære. Novo Nordisk topper listen for andet år i træk som den mest købte aktie, og Zealand Pharma har også markeret sig blandt de mest handlede aktier. Norske Kongsberg gør sig også gældende som en af Nordens store forsvarsaktier.
Top 3 mest købte nordiske aktier i 2025:
1. Novo Nordisk B
2. Zealand Pharma A/S
3. Kongsberg Gruppen ASA
Hvis Novo Nordisk’s turbulente 2025 har givet dig anledning til spørgsmål, kan du se eller gense videoen med vores aktieanalytiker, der giver en status på Novo Nordisk, her:
Fremtidens trusler og muligheder for Novo Nordisk
De mest handlede aktier uden for Norden viser en øget interesse for forsvarsselskaber. Her er det italienske Leonardo og den franske elektronikvirksomhed Thales, der dominerer handelsbilledet.
Top 3 mest købte udenlandske aktier i 2025:
1. Leonardo Spa
2. Commerzbank AG
3. Thales
"De første måneder af 2025 har vist, hvordan verden omkring os påvirker vores kunders investeringsvalg. Vi kan hjælpe med at navigere i et komplekst marked og træffe beslutninger, der balancerer risiko og muligheder. Og vi står altid klar til at tage en dialog om, hvordan du optimerer dine investeringer"
Rikke Ruby Wimmelmann
Direktør for Private Banking, Danmark

Mænd handler mest, mens kvinder spreder deres investeringer
Når vi kigger på årets aktivitet på tværs af mandlige og kvindelige investorer, er det stadig mænd, der med hele 77 procent står for størstedelen af omsætningen. Det er en stigning fra samme periode i 2024, hvor mænd stod for 67% af omsætningen. Mænd har haft cirka fire gange så mange handler som kvinder i de første syv måneder af 2025.
Omvendt viser data, at kvinder i større grad spreder deres risiko ved at købe fonde eller ETF’ere. Ud af kvindernes samlede investeringer i 2025 udgjorde 54 procent af købene enten fonde eller ETF’ere, en stigning fra 39% i forhold til 2024. Mænds køb af fonde og ETF’ere udgjorde cirka 25 procent.
”Vores undersøgelse rejser nogle interessante spørgsmål om, hvordan vi skaber endnu bedre rammer og motivation for vores kvindelige Private Banking-kunder til at være mere aktive i investeringsmarkedet. Og den bekræfter også, hvad vi tidligere har set – at mandlige investorer har mindre fokus på risikospredning. Begge dele er noget, vi har fokus på”
Rikke Ruby Wimmelmann
Direktør for Private Banking, Danmark
Har du spørgsmål til markedet eller dine investeringer, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Prognoserne i denne artikel er ikke en pålidelig indikator for fremtidig udvikling, som kan adskille sig væsentligt fra, hvad der er skrevet i denne artikel. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.