Det er den tid på året, hvor mange unge er optaget af studiestart, nye muligheder og jagten på et sted at bo. Og særligt i de større studiebyer kan det være svært at finde en god studiebolig. Derfor overvejer mange forældre, om de kan hjælpe med et forældrekøb, der kan give barnet en stabil base under studietiden. Den tryghed kan være svær at sætte præcist tal på. 

Men et forældrekøb er også en økonomisk beslutning, der rækker ud over selve boligkøbet. 

Forældrekøb er ikke bare et boligkøb 

Med et forældrekøb bliver I som forældre udlejere, og købet kan få betydning for familiens likviditet, skat, risiko og fremtidige muligheder. Derfor er det vigtigt at se ønsket om at hjælpe som en del af et større regnestykke, hvor både bolig, familieøkonomi, skat, risiko og fremtidige planer bør indgå. 

Beslutningen bør derfor ikke kun handle om boligen – men også om, hvordan den passer ind i familiens samlede økonomi. 

Husk det løbende regnestykke med udgifter og udlejeransvar 

Ved et forældrekøb er selve købsprisen kun én del af regnestykket. Selv om barnet betaler husleje, kan boligen give et månedligt underskud, fordi lejen sjældent dækker alle udgifter. 

Typiske udgifter kan være: 

  • renter og afdrag 
  • ejerforeningsbidrag 
  • vedligeholdelse
  • forsikring 
  • skat og administration 

Som udlejere skal I udarbejde et skatteregnskab over ejendommens indtægter og udgifter, som I hvert år skal oplyse på årsopgørelsen. Derfor bør I ikke kun se på, om I kan finansiere købet. I bør også tage stilling til de løbende udgifter, ansvaret og de administrative opgaver, der følger med. 

Der skal også laves en skriftlig lejekontrakt, så der er klarhed over husleje, betalinger og øvrige vilkår. Det kan både forebygge misforståelser og gøre det lettere at dokumentere aftalen.

Huslejen skal afspejle markedslejen 

En særdeles vigtig pointe er, at huslejen skal svare til den markedsleje, som en uafhængig lejer ville betale for boligen – også selvom I lejer boligen ud til jeres eget barn. Den konkrete fastsættelse kan dog afhænge af boligens stand, beliggenhed og øvrige forhold.

Hvis lejen sættes lavere, kan I som udgangspunkt stadig blive beskattet, som om lejen var på markedsniveau. Samtidig vil forskellen mellem den betalte leje og markedslejen efter omstændighederne blive betragtet som en gave til barnet. Hvis gaverne overstiger de gældende grænser, kan det udløse gaveafgift.

Tidligere har der været en fordel ved at bruge virksomheds- og kapitalafkastordningen ved forældrekøb. Disse regler er dog blevet skærpet for år tilbage, så denne fordel ikke længere er til stede.  

Vi anbefaler at få rådgivning om husleje, skat og eventuelle gaveforhold, før aftalen bliver indgået. En revisor eller advokat kan hjælpe med de skatte- og afgiftsmæssige forhold, mens din Private Banker kan hjælpe med at se på, hvordan forældrekøbet passer ind i familiens samlede økonomi. 

Mulighed for gevinst – men også risiko

Ejerlejligheder i de store studiebyer har i perioder haft betydelige prisstigninger, og for nogle familier har forældrekøb derfor vist sig økonomisk fordelagtigt. Men boligpriser kan også falde, og historiske prisstigninger er hverken en indikation for eller en garanti for fremtidige stigninger.

Et forældrekøb bør derfor ikke ses som en investering med sikker gevinst, men som en beslutning, hvor både mulighed for gevinst og risiko for tab skal tages med i regnestykket. Samtidig kan renteudvikling, finansieringsomkostninger, handelsomkostninger og skat påvirke det samlede regnestykke.  

Hvis boligen senere sælges med fortjeneste, vil gevinsten som udgangspunkt være skattepligtig, fordi I som forældre ikke selv har boet i boligen. Skattereglerne kan være komplekse, og derfor er det en god idé at få rådgivning, før I køber. Men som reglerne er i dag, vil gevinsten være skattefri, hvis barnet selv køber lejligheden. Dette bør altid indgå i overvejelserne. 

Hav en plan for, hvad der skal ske bagefter 

Et forældrekøb begynder ofte med et konkret behov: Barnet mangler et sted at bo ved studiestart. Men før I køber, bør I også tale om, hvad der skal ske, hvis situationen ændrer sig undervejs. 

Hvad gør I, hvis barnet skifter studie, flytter sammen med en kæreste, tager på udveksling eller gerne vil videre efter få år? Skal boligen sælges, lejes ud til andre, eller kan barnet på et tidspunkt købe den af jer? 

En tydelig plan fra begyndelsen kan gøre det lettere at træffe beslutninger senere og kan samtidig give et bedre billede af, om forældrekøbet passer til familiens økonomi og tidshorisont. 

Forældrehjælp er også en debat 

Forældrekøb kan give unge en stabil base og en lettere vej ind på boligmarkedet. Men økonomisk hjælp fra forældre deler vandene.

I en undersøgelse foretaget for Realkredit Danmark og Danske Bank svarer cirka halvdelen af danskerne, at forældre bør støtte deres børn økonomisk med at komme ind på boligmarkedet, hvis de har råd. Den anden halvdel er imod eller i tvivl. 

Kritikken handler blandt andet om, at forældrehjælp kan gøre adgangen til ejerbolig mere afhængig af forældrenes pengepung. 

Kilde: Realkredit Danmark og Danske Bank / YouGov, foråret 2026. 

Forældrekøb eller familielån? 

Et forældrekøb er ikke den eneste måde at hjælpe sit barn med bolig på. For nogle familier kan et familielån være en relevant løsning, hvor barnet selv køber boligen med økonomisk hjælp fra forældrene.

 

To måder at hjælpe på

 

  ForældrekøbFamilielån 
Hvem ejer boligen?ForældreneBarnet
Hvem har risiko for prisfald?ForældreneBarnet
Hvem får evt. værdistigning?ForældreneBarnet
 Hvem står for administration?Forældre som udlejereIngen udlejerrolle
 Hvornår er det relevant?Når familien vil eje boligen og give barnet en stabil baseNår barnet kan købe med økonomisk hjælp fra forældre
Hvilken løsning der passer bedst, afhænger blandt andet af barnets økonomi, familiens likviditet, ønsket om ejerskab, tidshorisonten og hvordan risikoen skal placeres. 

5 spørgsmål før et forældrekøb 

 

  • Hvor længe forventer barnet at bo i boligen, og hvad er planen bagefter? 
    Tidshorisonten har stor betydning for regnestykket. Tal også om, hvad der skal ske, hvis barnet skifter studie, flytter sammen med en kæreste, tager på udveksling eller ikke længere har brug for boligen. Skal den sælges, lejes ud eller måske overtages af barnet? 
  • Kan familiens økonomi bære et løbende underskud?
    Et forældrekøb vil ofte ikke hvile i sig selv måned for måned. Huslejen fra barnet dækker sjældent alle udgifter til fx renter, afdrag, ejerforening og vedligeholdelse. 
  • Er I klar til rollen som udlejer? 
    Ved et forældrekøb bliver I udlejere for jeres barn. Det betyder blandt andet, at I skal føre regnskab over indtægter og udgifter mellem jer.
  • Hvad sker der, hvis renter eller boligpriser ændrer sig? 
    Boligpriser kan både stige og falde, og finansieringsomkostningerne kan ændre sig undervejs. Derfor bør risikoen være en del af overvejelserne fra start. 
  • Findes der en anden måde at hjælpe på, der passer bedre? 
    Måske kan fx et familielån være et alternativ, så barnet selv køber boligen med økonomisk hjælp fra jer. Det betyder også, at barnet både får glæde af en eventuel værdistigning og bærer risikoen ved et eventuelt prisfald. 
Tal med din Private Banker, hvis du overvejer forældrekøb. Så kan I sammen se på, hvordan løsningen passer ind i familiens samlede økonomi, og om andre muligheder måske er mere relevante.