Card not present-fraud er svindel med kortoplysninger, selv om kortet stadig ligger i din pung. Og det er den type svindel, som absolut flest af vores kunder bliver udsat for. 

”Selv om vi stopper næsten 90 procent af de beløb, svindlerne forsøger at tilrane sig med den metode, så er det altså en rigtig god ide at passe godt på sine kortoplysninger, så man selv minimerer risikoen og undgår det bøvl og den utryghed, der er ved at blive svindlet.”

Niels Halse
Chef for svindelbekæmpelse i Danske Bank 

For at vide, hvordan du undgår det, er det en god ide at vide, hvordan svindlerne bærer sig ad. De får nemlig fat i kortoplysningerne ved at finde eller gætte dem – typisk på en af de her måder: 

Sådan gør svindlerne … 

  1. Du har måske forsøgt at købe et par superlækre sko på en webshop, der viste sig at være falsk. Banken stoppede heldigvis købet, så der blev ikke hævet nogen penge. Men måske havde du allerede indtastet dine kortoplysninger? I så fald kan svindlerne fortsat se dem.  
  2. Du får en mail, der ser ud som om, den kommer fra Danske Bank, og hvor afsenderen beder dig om at verificere dit kreditkort ved at indtaste dine kortoplysninger og klikke på ’Verificer’. Men det viser sig at være en phishing mail – og dine oplysninger ligger nu frit tilgængelige for svindlerne.  
  3. Du er på en restaurant eller i en butik, hvor indehaveren tager dit kreditkort og siger, at han eller hun lige skal ud til terminalen, som står ude bagved. Her kan de fotografere eller skrive kortets oplysninger ned og har bagefter fri adgang til at bruge kortoplysningerne til online-handel. 

Svindlen i tal

I 2025 var 15.400 af vores kunder udsat for card not present-fraud, og det udgjorde 71 procent af de samlede antal kunder, der blev forsøgt svindlet set på tværs over alle svindeltyper. Ud af det antal hjalp vi 13.353 kunder (87 procent) til at få deres penge tilbage. Den gennemsnitlige svindelsum var 2.626 kroner. 

For at beskytte dig mod svindel i 2026 kan du følge disse råd:  

  1. Vær kritisk: Vær kritisk over for uventede opkald, e-mails og SMS’er, især hvis de kræver øjeblikkelig handling.  
  2. Hold øje med din konto: Det er en af de hurtigste måder at opdage, at svindlerne måske har stjålet dine kortoplysninger. 
  3. Styrk dine digitale vaner: Brug stærke adgangskoder og to-faktor-autentifikation på alle digitale platforme.  
  4. Vær forsigtig på de sociale medier: Undgå at klikke på reklamer eller tilbud fra ukendte kilder, og undersøg sælgere grundigt før køb.  
  5. Beskyt dine personlige oplysninger: Del aldrig følsomme oplysninger som CPR-numre, kortoplysninger eller pinkoder med andre.  
  6. Uddan dig selv: Deltag i vores webinarer og få indsigt i, hvordan du sikrer dig mod svindel på vores hjemmeside Be Safe.  

Har du oplevet, at dit kort blev spærret på et uheldigt tidspunkt?

På Mastercard har vi et meget finmasket sikkerhedssystem, som reagerer også på mindre uregelmæssigheder. Har du oplevet, at dit kort blev spærret, når du selv bruger det, så tjek i den SMS, du får fra os, om du selv kan genåbne kortet i din mobilbank. Det kræver, at du har givet os dit mobilnummer. Tjek eventuelt dit nummer i mobilbanken under Profil og Kontaktoplysninger.

Det er Nets, der overvåger dit Visa/Dankort, og her får du en SMS med et telefonnummer, du kan ringe til. 

Danske Bank stoppede sidste år svindel for næsten en halv milliard kroner

Vores indsats mod svindel af vores kunder har været stigende igennem flere år, og i 2025 forhindrede vi svindel for 491,6 mio. kroner. I 2023 var tallet 267,3 mio. kroner. I alt var der 31.908 svindelforsøg mod vores kunder. 
Vores data for 2025 afslører flere markante tendenser: 
  • 86% af svindelsagerne mod vores kunder var relateret til tredjeparter, hvor svindlere udnyttede kundernes personlige oplysninger til at forsøge at lave transaktioner.
  • Kundernes største tab målt på beløb skyldtes svindelmetoder, hvor svindlere manipulerede kunder til selv at foretage betalinger.
  • Ældre kunder (60-79 år) var primært mål for investerings- og kærlighedssvindel, mens unge (20-29 år) ofte blev udnyttet som muldyr i forbindelse med hvidvask.  
  • Svindlere brugte kunstig intelligens og avancerede digitale værktøjer til at forbedre deres angreb, herunder falske hjemmesider og deepfakes, hvor de på en troværdig måde kan lade som om, de er en nærtstående.
  • Betalte reklamer på sociale medier blev hyppigt brugt til svindel ved onlinehandel, hvilket skabte udfordringer for de legitime små og mellemstore virksomheder, hvis navne blev misbrugt i reklamerne.