Ugens største historier i de danske medier har nok været Jensen Huangs affærer og Zelenskyjs besøg i Danmark. Men på en tredjeplads kommer den skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som blev offentliggjort den 12. november.  

Da aftalen har politisk flertal, forventes den gennemført i overensstemmelse med det udmeldte. Flere af ændringerne indfases dog over en årrække, og den økonomiske effekt i 2027 vurderes samlet set at være begrænset. 

Aftalen kort fortalt: Begrænset effekt i 2027


Skatteaftalen gennemfører flere elementer fra regeringsgrundlaget, men ikke alle. Blandt andet indgår forslag om forhøjelse af boafgiften for store dødsboer og afskaffelse af rentefradraget for store renteudgifter ikke i aftalen. Disse områder forventes behandlet politisk senere. 

Samlet set er den direkte skattemæssige effekt i 2027 begrænset for de fleste. De største ændringer indfases først fra 2028 og 2029. 

De væsentligste forhold i 2027 er: 

  • Mellemskattegrænsen hæves 
  • Progressionsgrænsen for aktieindkomst hæves 
  • Loftet på aktiesparekontoen hæves 
  • Selskabsskatten sænkes til 21,5% 
  • Afgifter på brændstof sænkes midlertidigt 
  • Planlagt afgiftsstigning på elbiler udskydes. 

De vigtigste ændringer

Her har vi samlet de vigtigste ændringer og forhold, der kan påvirke dig som Private Banking-kunde. 

Hvad mangler fortsat at blive afklaret? 

De endelige regler afhænger af lovgivningsprocessen i Folketinget. Derudover mangler der fortsat nærmere detaljer om den nye hovedaktionærmodel. 

Forslag om boafgift og rentefradrag indgår ikke i den aktuelle aftale og forventes behandlet særskilt på et senere tidspunkt. 

Hvad bør du overveje? 

Når reglerne er vedtaget, kan det være relevant at vurdere: 

  • Om forskudsopgørelsen bør ændres 
  • Om aktiesparekontoen kan udnyttes yderligere 
  • Om investeringer i frie midler bør tilpasses de nye progressionsgrænser 
  • Om udbytte, opsparing og ejerstruktur i eget selskab bør gennemgås 
  • Om større dispositioner i 2027, eksempelvis bilkøb, påvirkes af afgiftsændringerne 

Din Private Banker er der for dig


Skatteaftalen kræver ikke nødvendigvis akutte ændringer, men den kan få betydning for planlægningen i de kommende år. 

Kontakt din Private Banker eller skatterådgiver, hvis du vil drøfte, hvad aftalen kan betyde for dig.