Kunstig intelligens er lynhurtigt gået fra at være science-fiction til en del af vores alle sammens hverdag. Mange bruger allerede AI-værktøjer til at finde information, planlægge rejser eller få hjælp til opgaver på arbejdet.
Og på tværs af brancher vænner mennesker sig til mere personlige anbefalinger, hurtigere svar og løsninger, der er tilgængelige døgnet rundt. Det er en udvikling, som også påvirker finanssektoren.
I Danske Bank rejser den hurtige udvikling et centralt og naturligt spørgsmål: Hvad betyder det for den måde, vi som kunder møder vores bank på?
Ifølge Anne Buchardt, der er chef for Private Banking & Investering i Danske Bank, er svaret ikke færre mennesker og mere teknologi. Tværtimod:
"Jeg tror, at fremtidens rådgivning bliver både mere digital og mere personlig. Teknologien kan hjælpe med information, overblik og effektivitet. Men når det gælder de store beslutninger i livet, vil mennesker fortsat have brug for mennesker. Derfor er det vores ambition i Danske Bank at bruge kunstig intelligens til at styrke kundeoplevelser, gøre rådgivningen mere personlig og skabe bedre indsigter for både kunder og rådgivere,” siger hun.
Mere hjælp - når det passer kunden
AI’s indtog i vores hverdag har lynhurtigt vænnet os til at få hurtige svar og personlig hjælp, når behovet opstår. Og de forventninger tager vi også med os i mødet med banker og andre finansielle virksomheder.
"Vi oplever helt klart, at vores kunder i stigende grad forventer den samme enkelhed og tilgængelighed, som de møder i andre dele af deres digitale hverdag. Derfor undersøger vi hele tiden, hvordan ny teknologi kan gøre det nemmere at være kunde hos os."
Anne Buchardt
Chef for Private Banking & Investering i Danske Bank
Et eksempel blandt flere er bankens boligberegner, som nu kan tilgås gennem ChatGPT, så det bliver endnu lettere for alle at undersøge, hvor meget de kan købe bolig for.
”Løsningen kombinerer samtalebaseret AI med vores eksisterende boligberegner og er et godt eksempel på, hvordan kunder i stigende grad kan få adgang til information og vejledning på de platforme og i de situationer, hvor behovet opstår,” siger Anne.
Rådgiveren får ”mere tid til de vigtige samtaler”
Kunstig intelligens handler dog ikke kun om at udvikle nye digitale løsninger til kunderne. En mindst lige så vigtig udvikling foregår bag kulisserne, hvor vi arbejder målrettet på at give rådgiverne hurtigere adgang til relevant viden og indsigt, så de kan bruge mindre tid på informationssøgning og mere tid på at skabe værdi for kunderne.
Og det kan få stor betydning for en Private Banking-rådgiver som fx Christoffer Harms Wørts.
"Hvis AI kan hjælpe mig med at samle information, skabe overblik og forberede mig til møderne, giver det mere tid til de vigtige samtaler med kunderne. Og det er her, at den største værdi bliver skabt," fortæller Christoffer.
For kunderne kan gevinsten være mere relevante dialoger og bedre beslutningsgrundlag.
"De vigtigste samtaler handler sjældent kun om afkast eller renter. De handler om familien, virksomheden, fremtiden og de mål, man har sat sig. Den slags kræver menneskelig indsigt og forståelse."
Christoffer Harms Wørts
Private Banking-rådgiver
AI bliver dermed ikke en erstatning for rådgiveren, men et værktøj, der kan gøre rådgiveren bedre rustet.
Det bedste fra to verdener
Selv om teknologien udvikler sig hurtigt, er der én ting, som ikke ændrer sig: Tillid er fortsat fundamentet for god rådgivning.
For mange Private Banking-kunder handler de vigtigste økonomiske beslutninger om langt mere end tal. De handler om familie, generationer, virksomheder og livsvalg.
Derfor ser Anne Buchardt ikke kunstig intelligens som et alternativ til den personlige relation, men som en mulighed for at styrke den.
”Jeg tror ikke på, at fremtidens rådgivning enten bliver digital eller personlig. Den bliver begge dele. I vores optik handler god rådgivning helt grundlæggende om tillid. Og selvom AI kan hjælpe os med at finde indsigter hurtigere, skabe bedre overblik og gøre nogle processer enklere, så kan den ikke erstatte forståelsen af menneskers mål, drømme og prioriteringer. Derfor ser jeg AI som et værktøj, der kan hjælpe os med at levere en endnu bedre kundeoplevelse," slutter hun.
Sådan arbejder Danske Bank med AI
AI bliver løbende implementeret i mange af Danske Banks processer, produkter og ydelser. Her er fire eksempler.
Boligberegner i ChatGPT: Danske Bank har gjort sin boligberegner tilgængelig via ChatGPT.
AI-agenter: Danske Bank har gennemført forsøg med AI-agenter, som kan udføre konkrete opgaver på vegne af brugeren. I et testforløb bookede og betalte en AI-agent eksempelvis for en oplevelse ved hjælp af et betalingskort fra Danske Bank. Formålet var at undersøge fremtidige muligheder inden for betalinger og digitale services.
AI som strategisk satsning: Kunstig intelligens er en vigtig del af Danske Banks Forward '28-strategi. Banken arbejder blandt andet med at skabe bedre kundeoplevelser, mere personlig rådgivning og smartere digitale løsninger ved hjælp af AI.
Data som fundament: Et centralt fokusområde er at gøre data lettere at finde og aktivere, så rådgivere hurtigere kan få relevant indsigt, som kan omsættes til bedre beslutninger, samtaler og kundeoplevelser.



