Som journalist på Euroinvestors populære podcast, Millionærklubben, interviewer Bodil Johanne Gantzel tre gange om ugen interessante markedseksperter og virksomhedsledere om udviklingen i virksomheder og på investeringsmarkederne. Men hvad fik den garvede tidligere bankrådgiver og dealer til selv at begynde at investere?

Toppede barselsdagpengene med aktiegevinster 

”Da jeg var barn, købte min mormor en obligation til mig, og den lå bare og trak renter. Men i virkeligheden var jeg selv lang tid om at komme i gang med at investere. I en del år havde jeg det indtryk, at aktieinvesteringer var meget farligt og mest noget for dem, der var ekstremt rige. Så jeg kom faktisk først i gang, da jeg var på barsel med mit første barn i 1999”, fortæller Bodil. 

Det sidste halve år af barslen fik hun ikke længere fuld løn og havde en masse overskudstid. Så der tænkte hun, at nu var tiden vist inde til at kaste sig ud i det.  

”Så det gjorde jeg – og det lykkedes mig at tjene et par tusind kroner ekstra hver måned, hvilket jeg var ret overrasket over. Men set i bakspejlet, var det jo alt for risikabelt, for jeg handlede kun de store danske enkeltaktier, som jeg købte og solgte hele tiden. Og jeg var heldig, at alt steg i den periode, for det var jo helt vildt kortsigtet og bestemt ikke noget, jeg vil råde andre til at gøre. Men jeg fik da en fornemmelse for markedet”, siger hun.  

Ærgrer sig mere over missede gevinster end over tab 

Efter barslen blev hun meget mere forsigtigt med færre aktier og flere indeksinvesteringer. Og aktierne blev helt lukket land, da hun i 2014 blev ansat som vært på Millionærklubben, som dengang var ejet af Radio24syv. 

”Dengang skulle jeg skille mig af med alle enkeltaktier på grund af jobbet og havde kun investeringspuljer tilbage. Så det skærer lidt i hjertet, at jeg dengang skulle sælge de Novo-aktier, jeg købte mange år tidligere, og som steg så meget senere. Faktisk går det mig mere på, hvis jeg misser en gevinst, fordi jeg er gået ud af aktien for tidligt, end hvis jeg ser en af mine aktier falde i værdi. For der tror jeg altid på, at de nok skal komme op igen”.  

Jo vildere des bedre 

I dag må hun trods jobbet gerne investere i enkeltaktier igen, og flere af de store danske virksomheder er nu tilbage på bøgerne. Og for at sprede risikoen har hun også penge i June og i forskellige fonde med udenlandske aktier – både fra store nationer og udviklingslande. 

”På en risiko-skala fra 1 til 10 ligger jeg klart på 10. Jeg er slet ikke nervøs. Og det gælder også på mine pensionsopsparinger, hvor Danica Pension styrer en del af det. Jeg kender og forstår risikoen, og ved, at i forhold til mine egne aktier, så kan pengene i værste fald forsvinde. Men jeg smider ikke penge ud til højre og venstre uden at tænke mig om, og jeg investerer ofte først et mindre beløb i en virksomhed og ser så lige, hvordan det går, inden jeg eventuelt køber mere”, pointerer Bodil.  

Skal opføre sig ordentligt 

Der er ikke nogen brancher eller regioner, hun ikke vil investere i, og i forhold til bæredygtighed ser hun mest på, om virksomhederne opfører sig ordentligt. Hun synes, at Danmark har nogle virkelig seje virksomheder og virksomhedsledere, som hun har en bedre forståelse for end dem, der har base i for eksempel Asien. Det er ganske enkelt nemmere for hende at følge med i, hvad de danske virksomheder laver – og forstå deres tankesæt.  

Må styre sin begejstring 

Bodil styrer langt de fleste af sine investeringer selv – og bliver hurtigt meget begejstret, hvis hun via jobbet taler med mennesker, der står i spidsen for spændende virksomheder eller opfindelser. 

”Der skal jeg nogle gange lige holde fast i mig selv og huske, at selv om det er en spændende virksomhed, så er det ikke nødvendigvis en forretning, som det giver mening for mig at investere i”.  

Hun tjekker selv sit depot flere gange dagligt – men lidt oftere, når kurserne går op. ”Jeg har det med mit depot som med min badevægt. Jeg ser ikke så ofte på den, hvis jeg godt ved, at resultatet ikke er superflatterende”, siger hun med et grin.

Hvordan foregår det typisk, når du selv investerer? 

”Jeg finder en aktie, der lyder interessant og holder øje med den i nogle dage eller uger. Og så kan jeg finde på at købe op ad et par omgange, så jeg er ude over, om jeg rammer det rigtige tidspunkt. Jeg køber ikke for kæmpestore beløb i enkelte aktier, men jeg kan godt finde på at lægge til, hvis der er noget, der går den rigtige vej eller har gode udmeldinger”, forklarer Bodil.  

Hendes salgsstrategi er egentlig at sælge inden for tre til fem år, men det går ofte lidt anderledes med de aktier, hun er særligt glad for. 

“Helt generelt er jeg nok alt for glad for mine aktier og beholder dem for længe. Men det er lidt en farlig leg, for det betyder, at jeg ikke får balanceret mine investeringer nok i forhold til aktier og ikke aktier”, erkender Bodil. 

Drømmer om økonomisk frihed

Når Bodil ser sin formue vokse, får hun følelsen af at skabe økonomisk frihed for sig selv og sin familie. Den frihed vil hun også gerne bruge til at leve det søde liv, når hun engang ikke skal arbejde mere. 

”Jeg elsker min hverdag, som den er nu, men jeg vil også gerne senere have mulighed for at få fede rejseoplevelser og måske bosætte mig et halvt år i Sydamerika. Og så vil jeg helst ikke have økonomiske bekymringer, hvis jeg får brug for hjælp, når jeg bliver ældre”, siger hun.

Og obligationen fra mormor? Den beholdt Bodil til udløb i 2000, og den blev både hendes første og sidste obligation.