Black Friday og julen nærmer sig. Det betyder ekstra meget onlinehandel – og det udnytter svindlerne. Derfor er det vigtigt, at du er på vagt.

Danske Banks chef for svindelbekæmpelse, Niels Halse, har selv været udsat for svindelforsøg og siger: 

”Mit bedste råd til alle er lige at stoppe op og tjekke hjemmesiden, når man handler på nettet. Det kan spare en for mange ærgrelser senere.”

Niels Halse
Chef for svindelbekæmpelse

Her er 5 gode råd til at undgå svindel:

  1. Lyder et tilbud for godt til at være sandt? Tjek butikken på Trustpilot og se efter e-mærket, som er det officielle danske mærke for sikker nethandel.
  2. Dobbelttjek butikken, dens hjemmeside og beløbet, inden du godkender betalingen. Det kan være dårligt sprog og stavefejl – eller mærkelige priser med mange decimaler.
  3. Gem aldrig dine kortoplysninger på hjemmesider, som du ikke stoler fuldt ud på
  4. Videregiv aldrig koder, MitID eller bankoplysninger via telefon, sms eller e-mail
  5. Vær ekstra opmærksom på e-mails og sms’er om pakkeleveringer – tjek afsender, sproget og hold øje med mærkelige links og vedhæftninger

Find flere gode råd på danskebank.dk/besafe.

Har du mistanke om svindel?

Spær dit kort og evt. også dit MitID. Du spærrer nemt dine kort i mobil- eller netbank.  Du er også altid velkommen til at kontakte din Private Banker eller ringe til os på 70 12 34 56, hvis du har mistanke om, at du er blevet svindlet.

Invitation til webinar

Vil du vide mere om svindlernes greb, så tilmeld dig vores webinar den 26. november kl. 20. Anna Thygesen besøger studiet til en debat med vores eksperter. Kan du ikke nå at være med, får du med din tilmelding et link sendt til en optagelse bagefter.

Tilmeld dig webinaret og bliv klogere på svindlerne      

Test dig selv

Prøv også vores quiz og se,
om du er klogere end svindlerne!