Det havde været endnu en travl dag på jobbet, og Danske Banks chef for svindelbekæmpelse, Niels Halse, skulle købe en gave til et familiemedlem. Han havde fået en ønskeliste med links, og derfor var det nemt lige at følge linket og bestille den gave, der lå klar på hjemmesiden - og ville falde lige i fødselarens smag. Desværre endte han på en falsk hjemmeside, der var udviklet af svindlere.

”Mit køb blev med det samme blokeret af bankens avancerede systemer, fordi de genkendte hjemmesiden som en svindelside. Så jeg var selvfølgelig glad for ikke at miste mine penge, men samtidig blev jeg også rasende! Allermest på mig selv, fordi jeg ikke havde orienteret mig godt nok på hjemmesiden og set alle de faresignaler, der reelt var til stede: Stavefejl, dårligt dansk, manglende kontaktoplysninger og mærkeligt skæve priser. Tænk, at jeg af alle mennesker kunne falde i!”, reflekterer Niels Halse.

Folk i alle aldre og indkomstgrupper falder i

Da Niels Halse havde fået pulsen ned igen, indså han, hvor bekræftende hele hændelsen reelt var. For en af de væsentligste pointer i hans daglige arbejde med at bremse økonomisk svindel er, at alle kan blive svindlet. Det er nemlig folk i alle aldre, indkomstgrupper og uddannelsesniveauer, der kommer til at handle på sider, hvor varen aldrig dukker op, eller hvor kortoplysninger bliver stjålet. 

Banken spotter ofte svindlerne og bremser betalinger

Niels Halse var altså heldig, at banken allerede havde hjemmesiden på sin radar. Og det er netop medarbejderne i hans afdeling, der hver dag ser på analyser af svindelsager og formidler viden om de seneste metoder og risici. En af dem er senior svindel-analytiker Frank Thordarson:

”Vi bruger bankens mange transaktioner og de sager, der er om svindel, til at finde ud af, hvilke hjemmesider vi skal spærre betalingerne til. Derfor vil vi også rigtig gerne have, at alle kunder, der bliver svindlet, kontakter os, så vi kan bremse snyderiet. For det er ikke alle, vi selv finder. Og der findes tonsvis af forretninger, der sælger varer, man aldrig modtager. Med kunstig intelligens bliver de bedre og bedre til at skrive korrekt dansk på siderne, så det gør det også sværere og sværere at spotte faresignalerne”, forklarer Frank Thordarson.

Tjek hjemmesider i apps og på Trustpilot

Man kan også tjekke en hjemmeside i Trustpilot eller ved at lægge den ind i tjekpånettet.dk, som kan fortælle, om der har været svindel i forbindelse med siden. I Forbrugerrådet Tænk’s app ’Selvforsvar’ kan du også læse om, hvilke former for svindel, der kører lige nu.

Frank Thordarsons bedste råd, hvis du er blevet svindlet: 

1. Hvis en betaling er blevet afvist, kan du som kunde altid kontakte banken. Så er det muligvis fordi, en af bankens alarmer er gået – måske fordi, vi ved, at en anden kunde er blevet svindlet på hjemmesiden. 
2. Spær dit kort i mobilbanken.
3. Tag fat i forretningen og bed dem om at annullere købet eller sende pengene retur. 
4. Svarer forretningen ikke, så lav en indsigelse ved at skrive til os i netbank. 
   

Kunstig intelligens gør svindlerne skræmmende troværdige

Når teknologien udvikler sig, gør svindlernes metoder det også. Og med udbredelsen af kunstig intelligens er der virkelig fart på feltet for tiden. 

Her er tre svindelmetoder med kunstig intelligens, der vinder frem for tiden:

• Bedre oversættelser: Kriminelle bruger offentligt tilgængelige og gratis oversættelses-værktøjer i for eksempel ChatGPT. Det gør det sværere at spotte faresignaler på hjemmesider.
• ’Bekendt i knibe’-svindel: Med den såkaldte ’bekendt i knibe-svindel’ kan svindlere få det til at se ud som om, det er en andens telefon, de skriver fra (spoofing) – og på den måde for eksempel skrive en sms, snapchat eller messenger-besked, der ser ud som om, den kommer fra en teenagers mobilnummer til forældrene. Ved hjælp af kunstig intelligens imiterer de teenagerens sprog og ordvalg og skriver for eksempel, at deres kort er blevet stjålet og beder forældrene om overføre et beløb til en anden konto.
• Deep fake - opkald og videoer: Avancerede svindlere kan også genskabe stemme, mimik og bevægelser ud fra korte lyd- eller videooptagelser om noget helt andet, og det bruger de i falske telefonsamtaler eller videoklip, der beder om økonomisk hjælp.