Forestil dig at stå midt i Mumbai, omgivet af en smeltedigel af kultur, innovation og vækst. Samtidig har du adgang til et netværk af nøje udvalgte virksomheder, investeringsfonde og eksperter, som giver dig et eksklusivt indblik i Indiens enorme økonomiske potentiale.
Det er præcis den oplevelse, 25 af Danske Banks Private Banking-kunder netop har haft på en tur, hvor vores samarbejdspartnere i Indien åbnede dørene til virksomheder og investeringsmuligheder, det ellers ville være svært at få adgang til.
Et unikt kig ind i verdens snart tredjestørste økonomi
Formålet med turen var klart: At afmystificere Indiens vækstpotentiale og få en dybere forståelse af de drivkræfter, der gør landet til en af verdens mest spændende økonomier lige nu. Indien er ikke længere blot et vækstmarked – det er på vej til at blive verdens tredjestørste økonomi. Fra møder med private equity-fonde og venturekapitalister til besøg hos innovative tech-scaleups fik deltagerne en direkte linje til de aktører, der driver udviklingen.
”Det var en fantastisk tur – og en øjenåbner, der gav et unikt indblik i potentialet i Indiens udvikling og i investeringsmulighederne på lang sigt. Den indsigt ville jeg aldrig have kunnet opnå selv. Turen var et godt mix af generel information om specifikke fonde og deres investeringsstrategier, møder med founders og besøg hos spændende startups. Alt af høj kvalitet,” siger investor Christine Jansby efter turen.
En rejse i kontraster
Turen startede i Mumbai, hvor deltagerne blev mødt af byens fascinerende kontraster med en stærk kulturel arv og innovation i verdensklasse side om side med stor fattigdom.
Dagen begyndte med en city walk, før programmet kastede deltagerne ind i møder med nogle af de mest spændende aktører på det indiske marked. Der var især stor interessere for en specifik indisk fond, og Private Bankings investeringsspecialister er nu ved at undersøge mulighederne for, at bankens Private Banking-kunder kan investere i den.
Senere gik turen sydpå til Bangalore, som ofte kaldes “Indiens Silicon Valley”. Her var der, efter en morgenyoga, fokus på tech og innovation – blandt andet selvkørende robotter, biomasse, som bliver konverteret til bæredygtige ingredienser, og højpræcisions-komponenter til global flyproduktion. hvor Indien for alvor er begyndt at accelerere deres udvikling.
”For mig handlede turen meget om at få tillid til landet og en tro på, at man kan investere i Indien uden at blive snydt eller involveret i korruption. Og den tillid fik jeg. Der er en enorm vilje til at kæmpe landet ud af fattigdom, og nogle af de skræmmebilleder, jeg havde, blev virkelig gjort til skamme. De løber meget stærkt, og vi besøgte flere virksomheder, der var fuldt på højde med europæisk standard. Jeg er typen, der går med livrem og seler, og jeg ville stadig se mig rigtig godt for, hvis jeg skulle investere i enkelte aktører. Men jeg ville bestemt ikke afvise at investere i en generel fond med god spredning derude,” fortæller investor Janus Hygom efterfølgende.

”En ting er at læse rapporter om Indien og landets enorme potentiale, noget andet er at opleve Indien i fem dage med ’boots on the ground’ og se det med egne øjne! Vi har sammensat et unikt program, som har givet vores kunder en oplevelse og adgang til netværk og muligheder, som de måske ikke selv kunne have opnået.”
Stine Jersie Olsen
Nordisk chef for Private Banking Growth
Fokus på fremtidens vækst
Indiens økonomi er i rivende udvikling, og særligt inden for private equity-fonde og venturekapital er der spændende muligheder. På rejsen mødte kunderne både udenlandske fonde, der allerede har etableret sig i markedet, og startups, som er i gang med at forme fremtiden.
Vær opmærksom på risikoen
Investering i Indien kan byde på spændende muligheder, men det er vigtigt at huske, at der også kan være risici forbundet med emerging markets. Man skal altid være opmærksom på værdiansættelsen af investeringsobjekter, også selv om det er markeder, der er i hurtig vækst. Økonomiske og politiske eller miljømæssige faktorer kan påvirke afkastet, så en grundig vurdering er altid en god ide.
“Indien er langt mere moden som økonomi, end mange tror. Med turen ville vi give kunderne en bredere forståelse af de muligheder, Indien rummer – og ikke mindst hvordan de kan investere i et marked, som både er fyldt med vækstpotentiale og komplekse udfordringer”
Thomas Amstrup
Chef for Private Banking Elite

Sådan kan du selv gå på opdagelse i nye markeder
Måske har du ikke lige tid eller lyst til at rejse til Indien – men mindre kan også gøre det. Gå i stedet på opdagelse i vores Danske Invest-fond Danske Invest Fjernøsten Indeks, klasse DKK d - Facts, som består af aktier i asiatiske selskaber, og hvor 20 procent af investeringerne er i Indien.
Du kan også se på fonden Danske Invest Nye Markeder Obligationer, klasse DKK d h - Facts, som investerer i nøje udvalgte obligationer fra udviklingslande.
Vil du høre mere om Private Banking Growth, er du meget velkommen til at kontakte Stine Jersie Olsen på 60 58 14 90 eller sols@danskebank.dk.