Syv tip til din pensionsopsparing som Private Banking-kunde
Du kan altid få gode råd og sparring hos din Private Banker – men her får du også lidt tip, du kan overveje, når du planlægger dine pensionsindbetalinger for 2025 – eller ser lidt længere frem. Måske kan bare et af de syv tip gøre en forskel i din økonomi.
Som Private Banking-kunde har du sandsynligvis allerede en solid opsparing. Men pensionsopsparing handler ikke kun om at have penge nok – det handler om at sikre, at de er placeret rigtigt. For livet ændrer sig, og derfor er det en god idé med jævne mellemrum at tage temperaturen på opsparingen og sikre, at den stadig passer til dine ønsker og behov.
Her er syv konkrete tip til, hvad du løbende kan overveje med dine pensionsmidler:
1. Tænk over din ønskede levestandard som pensionist
Spørg dig selv: Har dine ønsker for pensionstilværelsen ændret sig? Vil du bo i samme bolig, rejse hyppigere eller have en større reserve til særlige goder? At kende dine mål er nøglen til at lægge de rigtige planer for din formue.
2. Udnyt mulighederne for at reducere din skat
Overvej, om anden formue kan flyttes til pensionsmidler. Det kan give dig adgang til flere aktivklasser og skattemiljøer. Tal med din Private Banker om, hvordan du bedst udnytter fordelene.
3. Gevinst ved ekstra pensionsindbetaling i 2025, hvis du tjener under den nye grænse for topskat
Hvis du i 2025 tjener mellem 665.000 og 845.543 kroner om året før skat, kan det betale sig for dig at spare ekstra op på pensionen i år. De nye skattegrænser, der gælder fra 2026, skubber nemlig til skatteværdien for pensionsindbetalinger og det betyder, at hvis du inden den 30. december 2025 indbetaler et beløb på din pension, som reducerer din topskat i år, får du i sidste ende mere ud af dine penge. Læs mere her.
4. Saml dine pensionsopsparinger for bedre overblik
Ved at samle dine pensionsordninger hos en udbyder kan du opnå flere fordele: bedre overblik, mere kvalificeret rådgivning – og måske også lavere omkostninger. Det kan også gøre det lettere at planlægge, hvilke pensionsordninger der skal udbetales hvornår og i hvilken rækkefølge. Og de fleste ordninger kan du flytte uden at det skattemæssigt bliver set som en udbetaling, hvor man ellers skal betale en afgift.
5. Husk 30%-reglen for selvstændige
Hvis du er selvstændig og ikke har et selskab, kan du indsætte op til 30% af din virksomheds resultat før skat på en livsvarig pension. Det er en attraktiv mulighed, da mange selvstændige ikke har en obligatorisk firmapension. Du kan også supplere med private indbetalinger på en ratepension.
6. Overvej at hjælpe dine børn og børnebørn
Hvis du ønsker at hjælpe dine børn eller børnebørn økonomisk, så beslut, hvornår og hvor meget du vil give videre af din formue. Det kan ændre sig i takt med både dit og børnenes liv. Det er en skattemæssig fordel at give noget af formuen videre tidligt.
7. Vær realistisk omkring levetid
Ingen ved præcis, hvor længe de lever, men det er vigtigt at lave en realistisk plan. Planlæg økonomien frem til en alder, du vurderer som realistisk, og sørg for at have fleksibilitet i din pensionsformue, hvis du lever længere.
”Livet ændrer sig, og det gør dine prioriteter også. Derfor er det vigtigt at være fleksibel og holde din pensionsopsparing opdateret, så den altid støtter dine langsigtede mål. Det får du hjælp til hos os i Private Banking”
Thomas Rich Chef for Private Banking i Aarhus
Har du spørgsmål eller brug for en sparring?
Vi anbefaler alle vores Private Banking kunder – med
løbende mellemrum – at få en Panorama Wealth™ formueanalyse. Formueværktøjet er
særligt stærkt til at sætte pensionsopsparingerne i kontekst for den
pensionstilværelse, du går og drømmer om. Kontakt din Private Banker. Vi står
klar til at hjælpe dig med at skabe den økonomiske tryghed, du drømmer om.
Danske Banks brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og data fra cookies, som ejes af tredjeparter. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om information om behandling af cookies og personoplysninger på vores websites etc.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.