De finansielle markeder ændrer sig hele tiden – og som investor kan det være svært at vide, hvornår du bør reagere. Nogle forandringer begynder som små signaler, der kan være nemme at overse, men vigtige at opfange. Men med vores nye koncept for investeringsrådgivning kan vores rådgivere følge udviklingen tættere end nogensinde før.
Vi kalder konceptet for Butterfly™, og det gør os i stand til at reagere hurtigt og hjælpe dig med løbende at sikre, at din portefølje matcher din investeringsstrategi.
“Teknologi hverken kan eller skal erstatte personlig rådgivning, men den kan gøre den endnu stærkere. Med Butterfly får du og vores rådgivere et mere avanceret beslutningsgrundlag og dermed endnu bedre muligheder for at skabe værdi for dig som kunde”
Rikke Ruby Wimmelmann
Direktør for Private Banking i Danmark
Fra signaler til konkrete anbefalinger
Butterfly er baseret på én af de førende investeringsplatforme, Aladdin Wealth™, udviklet af Blackrock, som giver mulighed for at analysere porteføljer på nye måder. Avancerede risikoanalyser og stress-tests af din portefølje under forskellige markedsscenarier giver både et bedre overblik over, hvor risikoen i dine investeringer kommer fra, og hvordan din portefølje kan blive påvirket, hvis markederne bevæger sig i en anden retning.
Hvis vi identificerer relevante muligheder, eller hvis en ny udvikling betyder, at din portefølje ikke længere matcher din investeringsstrategi, er din rådgiver klar til at tage dialogen med dig. Og så kan I sammen og på et mere oplyst grundlag vurdere, om der skal justeres i porteføljen. Den endelige beslutning er selvfølgelig stadig din.
“Markedsændringer starter ofte som små signaler. Med Butterfly får vi bedre mulighed for at identificere de signaler tidligt og tage dialogen med kunden, når vi vurderer, at noget er relevant for netop deres portefølje,” siger Rikke Ruby Wimmelmann.
Rådgivning med dig i centrum
Selvom Butterfly bygger på avanceret teknologi, er formålet ikke at gøre rådgivningen mindre personlig. Faktisk snarere tværtimod. Det er nemlig en central pointe, at din rådgiver får et endnu stærkere grundlag for at tale med dig om dine investeringer, dine behov og din strategi.
For nogle handler værdien især om at få bedre indsigt i risici og muligheder. For andre handler den om at have en løbende dialog om porteføljen. Fælles er, at Butterfly er udviklet til dig, der ønsker en investeringsrådgivning, hvor ekspertise, teknologi og personlig dialog går hånd i hånd.
Butterfly: Vær på forkant med en verden i forandring
Store forandringer starter ofte som små signaler, der er lette at overse, men vigtige at opfange.
Med Butterfly™ monitorerer vi dagligt din portefølje, og giver dig konkrete anbefalinger, når der opstår relevante muligheder eller risici i din portefølje.
Vil du høre mere?
Butterfly henvender sig til Private Banking-kunder, som ønsker løbende rådgivning, daglig monitorering af porteføljen og konkrete anbefalinger, når det er relevant for porteføljen.
Vores rådgivere vil over de næste måneder række ud til kunder, som Butterfly potentielt kan være interessant for. Men du er også meget velkommen til selv at kontakte din Private Banker, hvis du vil høre mere. Så kan I sammen drøfte, om konceptet er relevant for dig og dine investeringer.



