Hver morgen kører 58-årige Jette afsted til sit job som sygeplejerske, og der er små ti år, til hun officielt når pensionsalderen. Men hendes 69-årige mand Bent Peter har allerede gennem flere år nydt at være i gang med pensionstilværelsen med masser af sportsaktiviteter og frivilligt arbejde. Og hvad gør man så, når man trods en lidt stor aldersforskel gerne vil nyde livet som pensionister sammen?
"Hvis vi skal have nogle gode år sammen, så er det en fordel, hvis Jette stopper med arbejdslivet lidt før tid."
- Bent Peter, pensionist og Private Banking-kunde
Det spørgsmål havde ægteparret fra Esbjerg tænkt en del over, inden de for et par måneder siden skulle mødes med deres Private Banker, Karin Steffensen Vestergaard.
”Hvis vi skal have nogle gode år sammen, så er det en fordel, hvis Jette stopper med arbejdslivet lidt før tid. Men vi har et hus i Esbjerg, vi er glade for – og et dejligt sommerhus ved Vestkysten. Og vi vil også gerne kunne fortsætte med at opleve kulturlivet og bevare den livsstil, vi har i dag. Så vi havde brug for et overblik over, hvordan økonomien så ud, og hvordan vi kunne indrette os og få en holdbar løsning, hvis vi ændrede på Jettes arbejdssituation,” fortæller Bent Peter.
Modelfoto
Frihed til at stoppe, når hun vil
Parret havde betalt en del af på deres hus og skyldte mindre end 60 procent af husets belåningsværdi – og Karin kom med et forslag om, at de kunne omlægge deres lån til Flexlife® med 30 års afdragsfrihed. Det giver parret et nogenlunde uændret rådighedsbeløb som pensionister, så Jette har nu valgfriheden til at stoppe på arbejdsmarkedet, når det passer hende – uden at tænke på store realkreditydelser.
”Det var nyt for os, at det kunne lade sig gøre at få sådan et lån. Og det giver os både mulighed for at blive boende i huset, bevare sommerhuset og gøre alle de ting, vi har lyst til – uden at skulle leve af havregrød,” siger Bent Peter.
Ro i maven – med samme livsstil
Ægteparret har med Bents pension haft gode økonomiske forhold og ikke været nervøse. Men med den nye ordning har de nu - med Bent Peters ord - ’ro i maven’ og ved, at de kan gøre noget ved husene, hvis det bliver nødvendigt. Og samtidig har de gode muligheder for at hjælpe deres tilsammen fem børn og seks børnebørn økonomisk, hvis der er behov for det.
”Vi får ganske enkelt mere tid til at leve det liv, vi lever i dag - gå i teatret, til koncerter og være i sommerhuset. Gå ture, løbe og cykle på vores mountainbikes. Jette vil gerne være mere for børnebørnene – og jeg har en masse frivilligt arbejde i bestyrelserne for blandt andre Hospice i Esbjerg og i de lokale afdelinger af Kræftens Bekæmpelse, Kirkens Korshær og Varde Fritidscenter. Så vi kommer ikke til at kede os”, smiler Bent Peter.