- Pas på din kode, når du hæver
Hæver du i en terminal i udlandet, skal du huske at skygge med hånden, når du indtaster koden. Ellers kan den blive opsnappet af det såkaldte skimming-udstyr, som er et næsten usynligt kamera, der kan være sat op over tastaturet – og give svindlerne mulighed for at se både kortet og koden. - Slip ikke kortet af syne, når du betaler en regning
Bruger du dit kreditkort på en restaurant, skal du ikke lade tjeneren gå væk med dit kort, når du skal betale. Hold fast i, at de skal komme til dig med terminalen, eller at du skal med ud til den terminal, de bruger. Ellers kan de aflæse alle kortets informationer og senere bruge det til at handle online. - Tjek, at beløb på regning og terminal stemmer
Når du bruger dit kort, skal du sikre sig, at beløbet på terminalen er det samme som på din regning. Og husk, at det er billigere at betale i den lokale valuta end i danske kroner, hvor du ofte får en dårligere kurs, fordi det er forretningen/restauranten selv, der sætter kursen, når du vælger danske kroner. - Tag flere kort med på rejsen
Det er en fordel at have både Visa/Dankort og Mastercard med på rejsen. Så vil du stort set altid kunne betale med kort – og kan fortsætte rejsen, selv om du er uheldig at miste et af dem. - Hold øje med din netbank
Tjek din netbank både under rejsen, og når du er kommet hjem. Er der posteringer, du ikke genkender, skal du kontakte din bank – også selv om det er flere måneder efter rejsen. Kortmisbrug kan ske længe efter, at din kode eller dit kort er blevet afluret. - Kontakt os straks, hvis uheldet er ude
Er du bange for, at dit kort er blevet stjålet eller misbrugt, så kontakt os hurtigst muligt på 70 20 70 20. Du kan også læse mere her om, hvad du selv kan gøre – f.eks. hvordan du hurtigt spærrer et kort i din mobilbank.
Sådan undgår du at få spærret dit kort på rejsen
Allerede inden du rejser af sted, kan du selv gøre en del for at sikre, at dine kort ikke pludselig bliver spærret – og at problemet hurtigere bliver løst, hvis det alligevel skulle ske: