Exit agreements, strike-kurser, cap tables, term sheets og likvidationspræferencer… Det er næppe alle tilfældigt forbipasserende, der uden videre kan følge med, hvis de stikker hovedet ind ad vinduet på Hotel Otilia i Carlsberg Byen under Danske Banks Angel Investor Academy.

 

Men alle i lokalet er helt med. På de fire undervisningsdage er der fuldt udslåede ører og ivrigt engagement fra de godt 30 deltagere på det specialiserede forløb, hvor Private Banking-kunder uddanner sig som såkaldte ”angel investors”. Det sker gennem oplæg, øvelser og gennemgang af værktøjer og indsigter, der forbedrer deltagernes forudsætninger for at investere i startup-virksomheder.

 

Hvad er en angel investor?

Angel investors kaldes også ofte for business angels og er en investor, der som privatperson bidrager med økonomisk støtte til små, nye og unoterede virksomheder eller entreprenører. Det er som udgangspunkt angel investorens egen risikovillige kapital, der bliver investeret.

”Vi har arbejdet dedikeret med startups siden 2015, så vi har både netværk, viden og kompetencer til at lave et unikt tilbud til vores Private Banking-kunder på dette område,” fortæller Stine Jersie Olsen, der som Head of Private Banking Growth er ansvarlig for Angel Investor Academy.

 


Diversitet i højsædet

Det er det femte hold af Private Banking-kunder, der denne november runder uddannelsen af med et pitch event på sidste-dagen. Her får syv håbefulde iværksættere i bedste Løvens Hule-stil lov at pitche deres virksomhed for deltagerne, der er en gruppe med stor diversitet bedømt på både køn, alder, baggrund og erfaring – noget Stine Jersie Olsen lægger stor vægt på:

”Det giver en god energi og dynamik i lokalet, at gruppen er så bredt sammensat. Og det er også en styrke i arbejdet med at undersøge de pitchende virksomheder, som vi bruger som cases undervejs i forløbet. Vi hører fra mange af de startups, der har pitchet foran de fem hold, vi indtil videre har uddannet, at de har haft en rigtig god oplevelse, fordi deltagerne er godt forberedte og tilsammen udgør et unikt investornetværk med forskellige baggrunde og kompetencer at byde ind med,” fortæller hun.

Et unikt netværk

Peter Frandsen er en af dem, der netop har været med på hold nummer fem. Han havde to primære mål med at deltage: At udvide sit investor-netværk og at lære mere om at være angel investor. Begge dele blev indfriet:

”Det er inspirerende at møde mennesker fra andre typer forretninger. Jeg kommer selv fra design-verdenen, og nu får jeg pludselig indsigt i for eksempel medicinalindustrien og hører mere om deres investeringsstrategier. Samtidig har jeg fået udfordret min forestilling om, hvad det kræver og indebærer at være angel investor,” fortæller han.

Han bliver bakket op af en anden deltager, Christine Thorsen:

”Jeg tror, at jeg kan etablere et rigtig godt netværk med nogle af de meget forskellige mennesker på holdet, som det er meget værdifuldt at møde. At dykke så dybt ned i hele dette felt har desuden ført til, at jeg har gjort mig en masse sunde overvejelser og tanker om, hvad der egentlig driver mig som investor,” siger hun.

Mød tre af deltagerne i videoen:


d5239cfe-65d9-422b-a37c-6adbc0e5ff54

 

En del af Danske Banks strategi for bæredygtighed

Angel Investor Academy er et eksempel på, hvordan Danske Bank arbejder strategisk med at støtte iværksættere, forklarer Stine Jersie Olsen:

”Iværksættere og nystartede virksomheder er afgørende for innovation, produktivitet og vækst i samfundet. Derfor hjælper Danske Bank Growth nordiske startups og vækstvirksomheder med at skalere, vokse, få adgang til investorer og øge deres positive påvirkning på samfundet – blandt andet ved at stille værktøjer og viden til rådighed, som denne uddannelse for vores Private Banking-kunder er et eksempel på,” siger hun.

Bæredygtigheden kommer blandt andet til udtryk i de startups, der bliver udvalgt til at pitche foran de kommende angel investors på forløbets sidste dag. Blandt eksemplerne var denne gang en kaffefabrikant med 100 % nedbrydelige kapsler, en producent af bæredygtigt fremstillet fitness-udstyr og et digitalt læringsunivers, der vil styrke relationerne og arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.

”Vi sender ikke blot kvalificerede angel investors ud på markedet. Det er enormt glædeligt at se og høre, hvordan mange af dem interesserer sig for impact og bæredygtighed i den måde, de forholder sig kritisk-konstruktivt til startup-virksomhederne. De vil gerne bidrage til en bedre verden ved f.eks. at investere i startups med bæredygtighed som kerneforretning”, siger Stine Jersie Olsen. Alle de investeringer, der er kommet ud af de foregående hold på akademiet, har således også været i startups med impact eller bæredygtighed som en del af deres DNA.

Om Angel Investor Academy

Et uddannelsesforløb for Private Banking-kunder i Danske Bank, som udfordrer og skærper deres kompetence til at investere i startup-virksomheder. Akademiet løber over fire dage fordelt på en måneds tid og er en del af Danske Banks ambitioner om at bidrage til vækst og udvikling i samfundet ved blandt andet at hjælpe startups med at skalere deres forretning.

Emnerne er blandt andet investorprofilen, due diligence, værdiansættelse og afprøvning af de nye kompetencer ved en konkrete pitch fra en række startups. Derudover er der tilbud og oplæg fra eksterne partnere om bl.a. diversitet og bæredygtighed.

Fem hold med i alt 130 Private Banking-kunder har gennemført uddannelsen i Danmark. I Sverige har hold nummer to netop gennemført. Konceptet er desuden udrullet i forskelligt omfang i Finland og Norge.

Hør mere om uddannelsen i videoen:

bb2f9bf8-49ea-4efc-a726-e55025b2bdcf

Overvejer du også at blive angel investor?

Vi planlægger to hold i 2023 med opstart i hhv. april og oktober. Kontakt din Private Banker, hvis du vil vide mere om Angel Investor Academy.