”Uanset hvilken alder man har, er det en god ide at spare op til pensionen tidligst muligt – og samtidig udnytte de fradragsmuligheder, der nu er”
Thomas Rich,
chefkonsulent i Private Banking
Tre tip til den etablerede
1. Frie midler kan booste din opsparing
Har du frie midler i overskud, kan du booste din pensionsopsparing ved at sætte en større del af – eller hele – din bruttoløn før arbejdsmarkedsbidrag ind på din pensionsopsparing de sidste måneder af året og få fuldt fradrag for hele beløbet. Det gør du ved at øge indbetalingen via din løn på din eksisterende arbejdsgiverordning - eller du kan oprette en ved at kontakte din Private Banker.
2. Kan du sætte mere ind på din Aldersopsparing?
Har du en Aldersopsparing, og er der max syv år, til du har nået din folkepensionsalder, så kan du sætte et langt større beløb ind end hidtil – nemlig 58.900 kroner i stedet for 9.100 kroner (2024) og 61.200 kroner i stedet for 9.400 kroner (2025). En af flere fordele ved en Aldersopsparing er, at udbetalingerne ikke bliver modregnet i folkepensionen.
3. Nye grænser for Aktiesparekonto
I 2024 er loftet på aktiesparekontoen 135.900 kr. Der er fremsat lovforslag om, at loftet i 2025 hæves til 160.000 kr.
Betaler du topskat, så vær opmærksom på, at topskatten fra 2026 ændrer sig. Du kan allerede nu tage en snak med os om, hvordan du fremover skal planlægge din økonomi og dine pensionsindbetalinger, så du undgår at betale mere skat, end du behøver.
Tre tip til den studerende
1. Reducer din modregning i SU med indskud på pensionsopsparing
Tjener du mere end dit fribeløb? Så kan du sætte det overskydende beløb ind på en arbejdsgiveradministreret livsvarig pension eller ratepension og få reduceret din indkomst, så du ikke skal betale SU’en tilbage. Indtægter, der bliver modregnet i fribeløbet, er blandt andet løn og afkast fra værdipapirer. Se her, hvordan du regner dit fribeløb ud Beregn fribeløb | SU.
2. Afkast fra Aktiesparekontoen bliver ikke modregnet i SU
Opretter du en Aktiesparekonto, bliver afkastet ikke medregnet som indtægt og eventuelt modregnet i din SU, som det er tilfældet med andet investeringsafkast. Derudover bliver afkastet kun beskattet med 17 procent – og du kan oprette den nemt og hurtigt i mobilbanken.
3. Kickstart dine investeringer med en ratepension
Du kan selv investere, hvis du opretter for eksempel en ratepension, hvor indskud op til 63.100 kr. (2024) er fradragsberettigede. Når man spørger investorer om, hvad de set i bakspejlet ville have gjort anderledes, er svaret ofte, at de ville have startet tidligere. Tal med os om, hvordan du selv kan begynde at investere. Selv små beløb kan gøre en kæmpe forskel på den lange bane.
OBS: Få sundhedssikring uden pensionsopsparing
Vidste du, at du som studerende kan tegne en sundhedssikring i Danica uden at have en pensionsopsparing?
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.