God formueplanlægning tager højde for mange ting. En velplanlagt formue kan gøre det muligt for dig at leve det liv, du drømmer om. Men måske kan den også gøre det muligt for kommende generationer at leve det liv, de drømmer om.

Det kan være ukomfortabelt at tænke på, at man måske en dag ikke selv er her længere. Men ifølge jurist og ekspert i arv og testamenter i Danske Bank, Pernille Nørredam Brandorf, er det vigtigt, at du gør dig nogle tanker om det, mens tid er:

”Det kan være et følsomt emne at tage hul på. Men for rigtig mange mennesker vil det være særdeles relevant at lave et testamente og få talt om, hvad der skal ske. Særligt hvis man lever i moderne familiestrukturer med dine, mine og vores børn, og hvor man måske ikke er gift, selvom man lever sammen. ”

Testamentet
”Hvis man ikke har et testamente, er det loven, der bestemmer, hvem der arver hvad. Og det er ikke sikkert, at den fordeling er den rigtige for alle familier. Ofte er det ikke”, fortæller hun.

Ifølge arveloven arver ægtefællen halvdelen, mens biologiske og adopterede børn arver den anden halvdel til sammen. Er der ingen børn, arver ægtefællen det hele, og er der ingen ægtefælle, arver børnene det hele til lige deling. Eventuelle stedbørn eller samlevere arver ikke.

Man kan oprette et testamente for 75% af sin formue (pensioner vil oftest ikke være inkluderet), de resterende 25% fordeles som tvangsarv med 12,5% til ægtefællen og 12,5% til lige deling blandt biologiske børn.

Testamentet er ekstra vigtigt for ugifte
”Det er en udbredt misforståelse, at et testamente ikke er vigtigt, hvis man bor sammen og måske har børn, men ikke er gift. Selvom man føler sig som hinandens nærmeste, er det ikke automatisk samleveren, der arver formuen, hvis den ene part skulle dø, ” fortæller Pernille Nørredam Brandorf. Hun fortsætter: ”Hvis parret har børn, vil det være børnene, der arver det hele. Det kan stille den efterladte part i en meget svær situation, for den tilbageværende voksne kan ikke råde over børnenes arv. ”

En løsning på det potentielle problem kan være at skrive et udvidet samlevertestamente eller tegne en krydslivsforsikring.

Hvem kan sidde i uskiftet bo – dine, mine og vores børn
I familier med dine, mine og vores børn kan arvespørgsmål være yderligere komplekse. Hvis den ene part af et ægteskab går bort, og denne har særbørn, vil den overlevende ægtefælle ikke kunne sidde i ’uskiftet bo’ – det vil sige overtage hele den fælles formue uden, at børnene arver nu og her - uden særbørnenes samtykke.

”For familier med dine, mine og vores børn har jeg set mange forskellige modeller for, hvordan det kan løses. En mulighed er at få særbørn til at give samtykke mens deres mor eller far stadig lever til, at den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Hvis særbarnet eksempelvis ikke vil give samtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, kan man lave et testamente, som bestemmer, at særbarnet ikke får andet end sin tvangsarv, ” fortæller Pernille Nørredam Brandorf og fortsætter:

”I et testamente kan man eksempelvis også gøre sin arv til særeje for sine børn. Så sikrer man, at ens barn ikke skal dele i tilfælde af skilsmisse, og man sparer barnet for en svær samtale med en eventuel ægtefælle”.

Pernille Nørdam Brandorf, jurist og ekspert i arv og testamenter i Danske Bank

Sådan laver du et testamente
Der findes forskellige måder, at lave et testamente på. Danske Bank anbefaler som udgangspunkt altid, at man laver et notartestamente, som bliver underskrevet hos notaren i den lokale skifteret. Vi anbefaler, at testamentet bliver lavet i samarbejde med en advokat.

Fordelen ved et notartestamente er, at det bliver opbevaret i Centralregisteret for Testamenter. På den måde er man sikker på, at testamentet kommer frem til den skifteret, der skal behandle ens dødsbo, når den tid kommer – også selv om det originale eksemplar skulle være blevet væk eller ødelagt.