Hvis du som Private Banking-kunde nogensinde har holdt møde med en investeringsrådgiver, er du sikkert stødt på vores rådgivningsværktøj Investment Analyzer, som bruges til at analysere dine investeringer. Her kan din rådgiver hurtigt give dig overblik over, hvordan din portefølje er fordelt på for eksempel sektorer, regioner og aktiv-klasser.
Og som noget nyt kan værktøjet nu også analysere de selskaber, du investerer i, ud fra parametre som f.eks. klimaaftryk, biodiversitet og andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de pågældende selskaber.
Målet er at gøre det så nemt og gennemskueligt som muligt for dig som kunde at tage hensyn til bæredygtighed, når du træffer beslutninger om dine investeringer, fortæller Anne Buchardt, der er Global Direktør for Private Banking i Danske Bank:
Stigende fokus på bæredygtighed
For både banker og kunder bliver hensyn til bæredygtighed et stadigt vigtigere parameter inden for investering:
”Vi oplever, at overvejelser om bæredygtighed fylder mere og mere for vores kunder. Det er glædeligt, fordi vi tror på, at man som investor kan gøre en forskel med de rette investeringer,” siger Anne Buchardt og fortsætter om Danske Banks – og alle andre bankers – rolle:
”Et klarere overblik over, hvordan et selskab præsterer på forskellige bæredygtighedsrelaterede parametre, skaber en sund opmærksomhed på virksomhedernes profil og arbejde med bæredygtighed og kan bidrage til at skubbe store virksomheder i den ’rigtige’ retning.”
Er du interesseret i at høre mere?
Har du lyst til at se, hvordan en analyse af din investeringsportefølje ser ud, når vi f.eks. ser på parametre inden for klimaaftryk, biodiversitet eller menneskerettigheder? Så kontakt din investeringsrådgiver og book et møde.