Selv verdens største selskaber har været små engang, og Danske Bank giver nu udvalgte kunder mulighed for at tage del i vækstrejsen for en ny generation af virksomheder.
Det sker via den alternative investeringsfond Dansk Vækstkapital IV K/S, som giver eksponering mod en meget bred portefølje af unoterede opstarts- og vækstvirksomheder – dvs. private equity – med et attraktivt afkastpotentiale.
”Hovedfokus vil være på opstarts- og vækstvirksomheder i Norden, herunder særligt Danmark, og med stor risikospredning på tværs af mange forskellige virksomheder på forskellige stadier af deres udvikling."
Mads Ostenfeldt
Investeringsdirektør
Private Banking Elite

En fællesnævner for virksomhederne er, at de potentielt kan blive morgendagens vindere, og med din investering kan du dermed også være med til at understøtte fremtidens vækst og arbejdspladser i samfundet.
Hviler på solidt fundament
Dansk Vækstkapital IV K/S hviler på et solidt og velafprøvet fundament. Den første Dansk Vækstkapital-fond blev etableret i 2011, og siden er nye fonde kommet til i hhv. 2016 og 2021. Samlet set har en bred kreds af især institutionelle investorer givet tilsagn på ca. 9,4 mia. kroner til de foregående tre Dansk Vækstkapital-fonde.
”Formålet med Dansk Vækstkapital-fondene er at stille risikovillig kapital til rådighed for iværksættere og vækstvirksomheder og derigennem både skabe vækst og arbejdspladser i samfundet samt attraktive afkastmuligheder for investorerne,” forklarer Mads Ostenfeldt.
- Ønsker eksponering til en bred portefølje af opstarts- og vækstvirksomheder, som kan have et attraktivt afkastpotentiale.
- Ønsker at tilføje en aktivklasse til din portefølje, som kan bidrage til at øge det risikojusterede afkast i en veldiversificeret portefølje af investeringer.
- Ønsker særligt fokus på Danmark og Norden i dine investeringer og gerne vil bidrage til at understøtte fremtidens vækst og arbejdspladser i samfundet.
- Ønsker at investeringerne bliver udvalgt af et team af porteføljeforvaltere med mange års erfaring fra blandt andet tidligere Dansk Vækstkapital-fonde.
De tre typer investeringer
Den nye fond – Dansk Vækstkapital IV K/S – giver eksponering mod opstarts- og vækstvirksomheder via tre underliggende fonde, der investerer i hhv. venture kapital-fonde, buyout-fonde og co-investeringer i enkeltselskaber. Det er investeringer med hver deres særlige karakteristika:
VENTURE KAPITAL-FONDE investerer i virksomheder i de tidlige faser af deres udvikling, hvor der kan være et rigtig stort potentiale for vækst og værdiforøgelse, men også en høj risiko. Det er primært virksomheder inden for teknologi og life science, hvor der erfaringsmæssigt er mange investeringsmuligheder, da opstartsomkostningerne er små og skaleringsmulighederne store.
BUYOUT-FONDE investerer i virksomheder, som generelt er mere veletablerede og dermed også har en lavere risiko. Det er virksomheder, der har bevist deres forretningsmodel og evne til at tjene penge, men med potentiale for yderligere vækst. Det kan fx være attraktive investeringsmuligheder inden for den store pukkel af forestående generationsskifter, der er i Danmark og Norden.
CO-INVESTERINGER er investeringer i håndplukkede enkeltvirksomheder side om side med især buyout-fonde – fx hvis fondene har behov for supplerende kapital til at gennemføre investeringer. Forventningen er, at co-investeringerne vil øge det samlede afkast i Dansk Vækstkapital IV som følge af lavere løbende omkostninger på co-investeringer og selektiv udvælgelse af de enkelte investeringer.
”Dansk Vækstkapital IV K/S giver dig en ligelig eksponering mod venture kapital-fonde, buyout-fonde og co-investeringer, og det sikrer en virkelig god risikospredning. Samlet set forventes Dansk Vækstkapital IV at give eksponering mod 250-500 forskellige virksomheder,” fortæller Mads Ostenfeldt.
Afkastforventning for fonden
De enkelte venture kapital- og buyout-fonde og co-investeringer udvælges af et rutineret team af porteføljeforvaltere fra Danske Bank-koncernen. Porteføljeforvalterne har mange års erfaring med aktivklassen og har blandt andet leveret stærke resultater med tidligere Dansk Vækstkapital-fonde.
Danske Bank har en forventning om, at Dansk Vækstkapital IV i et base case-scenarie kan levere et nettoafkast til sine investorer i niveauet 9-14 pct. p.a. i DKK i gennemsnit af den til enhver tid investerede kapital (beregnet som IRR) efter alle omkostninger, men før skat hos den enkelte investor*. Afkastforventningen er ikke en garanti, og afkastet kan blive lavere eller negativt, så investorer får et økonomisk tab.
Vær opmærksom på, at en investering i Dansk Vækstkapital IV K/S kan kategoriseres som en langsigtet investering med høj risiko og meget begrænset likviditet. Det er en betingelse for en investering i Dansk Vækstkapital IV K/S, at den enkelte investor vurderes at være egnet efter en gennemgang af den potentielle investors investeringsprofil.
Hvis du vil høre mere
Tegningsperioden for Dansk Vækstkapital IV K/S løber fra 5. maj 2025 til 27. juni 2025, og du er som altid meget velkommen til at kontante din Private Banker eller investeringsrådgiver, hvis du ønsker at høre mere om investeringsmuligheden.*Afkastforventningen er baseret på en due diligence af de tre underliggende fonde, som Dansk Vækstkapital IV K/S investerer i (Dansk Vækstkapital IV Venture K/S, Dansk Vækstkapital IV Buyout K/S og Dansk Vækstkapital IV Co-Invest K/S). Den viser, at det er realistisk, at de kan levere et bruttoafkast svarende til ca. 14,0 pct. p.a. i gennemsnit af den investerede kapital (beregnet som IRR) før omkostninger, hvilket vil svare til et afkast til investorerne i Dansk Vækstkapital IV K/S på 12,7 pct. p.a. i gennemsnit af den investerede kapital (beregnet som IRR) efter estimerede omkostninger, men før skat hos den enkelte investor. Beregningen af afkastforventningen for Dansk Vækstkapital IV er baseret på en 17-årig periode og en ligelig fordeling af Dansk Vækstkapital IV K/S’ investeringer i de tre underliggende fonde. Afkastforventningen på 9-14 pct. p.a. vurderes som et sandsynligt udfaldsrum, men er ikke en garanti, og afkastet kan både blive højere eller lavere og endda negativt. I værste fald kan hele det beløb, som den enkelte investor har givet tilsagn om at investere inkl. omkostninger, blive tabt. IRR står for internal rate of return og er en metode til beregning af investeringsafkast. IRR kan benyttes som et udtryk for den gennemsnitlige årlige forrentning, investorerne får af deres investerede kapital.
DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering. Vi henviser dig til at læse dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt og kan sammen med mere information om fondenes bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes på følgende link: Dansk Vækstkapital IV K/S. Beslutningen om at investere i fondene bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika. Danske Private Equity A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.