Kort fortalt
- Den grønne omstilling rummer fortsat mange attraktive investeringsmuligheder.
- Geopolitiske konflikter øger behovet for stabile, modstandsdygtige energiforsyninger.
- Megatrends som datacentre og elektrificering giver medvind for vedvarende energikilder og nye energiløsninger.
- Danske Invest Global Future* har især fokus på interessante muligheder i Europa og USA.
- Fonden kan øge risikospredningen i din portefølje af investeringer, men vær opmærksom på de særlige risici.
BEMÆRK, at du som minimum skal investere 100.000 euro (ca. 750.000 kr.) i Danske Invest Global Future, og en investering i fonden kræver rådgivning for at afdække, om investeringen passer til din investeringsprofil. Ræk ud til din Private Banker eller Investeringsrådgiver, hvis du ønsker at høre mere.
Mens mange typer investeringer foreløbig har haft et turbulent 2026, er billedet indtil videre det stik modsatte for fonden Danske Invest Global Future*. Med et afkast på 14 pct. har fonden gang i sit bedste år, siden den blev lanceret for tre år siden.
Fonden investerer i private equity og infrastruktur og har fokus på investeringer, som bidrager til vedvarende energiproduktion og en reduktion i udledningen af drivhusgasser som fx CO2.
Det er stadig et vigtigt investeringstema, og senest har konflikten i Mellemøsten tydeliggjort betydningen af stabile og modstandsdygtige energiforsyninger.
”Selv om den grønne omstilling måske ikke har samme fokus som tidligere, lever den i bedste velgående – blandt andet fordi den i stigende grad også er blevet en del af global sikkerhedspolitik. Fx er vedvarende energikilder centrale brikker, hvis vi skal være mere selvforsynende med energi i Europa og undgå risikofyldte afhængigheder af Rusland, Mellemøsten og USA,” fortæller Frederik Hoffmann von Holten, chefporteføljeforvalter for Danske Invest Global Future og Head of Green Transition & Infrastructure i Danske Bank.

Megatrends har givet medvind for afkastet
Den positive udvikling i fondens afkast i år skyldes blandt andet en markant opskrivning af værdien af fondens investering i Borkum Riffgrund 3, som er en stor tysk havvindmøllepark i Nordsøen.
Samtidig har fonden høstet en betydelig gevinst på en investering i det amerikanske selskab Intersect, der leverer energiløsninger til datacentre baseret på vedvarende energi samt batterilagring. Alphabet, der ejer Google, har købt størstedelen af Intersect.
”Væksten i datacentre kræver enorme mængder elektricitet, og her er vedvarende energi en god løsning på grund af pris, hurtig udrulning og en nemmere vej til godkendelse af nye datacentre – også i USA. Dertil kommer elektrificeringen af vores samfund med fx flere elbiler, hvilken også vil kræve mere elektricitet. Det er megatrends, der også giver strukturel medvind for vedvarende energikilder og nye energiløsninger,” siger Frederik Hoffmann von Holten.
Historisk afkast for Danske Invest Global Future
Akkumuleret afkast siden fonden blev lanceret i 2023. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investeringer i private equity og infrastruktur tager det typisk længere tid at indfri det forventede afkastpotentiale end ved investeringer i børsnoterede aktier og obligationer.
Kilde: Danskeinvest.dk pr. 31.03.2026 for Danske Invest SICAV – SIF Alternatives - Global Future Class C p. Fonden blev lanceret 15.09.2023.
De to typer investeringer i fondens portefølje
Både private equity og infrastruktur hører under kategorien alternative investeringer – en fælles betegnelse for andre investeringer end børsnoterede aktier og obligationer.
PRIVATE EQUITY er investeringer i unoterede selskaber. Fonden har blandt andet investeringer inden for energiudvikling, datacentre og ladestandere.
INFRASTRUKTUR er investeringer i ofte samfundskritiske services. Fonden har blandt andet investeringer inden for sol- og vindenergi, biogasanlæg og eldrevet transport.
”Generelt er den grønne omstilling et område, hvor vi forventer et stort investeringsbehov og mange interessante investeringsmuligheder i de kommende år,” siger Frederik Hoffmann von Holten.
Danske Invest Global Future har primært fokus på investeringer i Europa og Nordamerika.
Det skal du være opmærksom på
I Danske Bank anbefaler vi som tommelfingerregel, at alternative investeringer udgør op til 20 pct. af din portefølje, fordi de kan bidrage til at sprede risikoen og øge det risikojusterede afkast - dvs. dit afkast målt i forhold til dit niveau af risiko. Alternative investeringer omfatter også hedgefonde, private credit mv.
LÆS MERE HER: Alternative investeringer i Danske Bank
Med alternative investeringer som private equity og infrastruktur følger en række særlige vilkår og risici for investorer – herunder at en investering i Danske Invest Global Future forudsætter en lang investeringshorisont. Samtidig skal investorer skriftligt erklære, at de er indforstået med de risici, der er forbundet med en investering i fonden.
Vær også opmærksom på, at alternative investeringer som private equity og infrastruktur typisk er dyrere og mere tidskrævende at købe og sælge end børsnoterede aktier og obligationer. Derfor kan andele i Danske Invest Global Future kun indløses på månedsbasis og med et forudgående varsel på 3 måneder – og i nogle tilfælde kan indløsningen af andele tage længere tid.
Hvis du vil vide mere
Lyder fonden Danske Invest Global Future som noget for dig? Så ræk ud til din Private Banker eller Investeringsrådgiver.
Du kan også læse mere om fonden her: Alternative investeringer med fokus på klimaet

Væsentlige risici ved en investering
Blandt de fremtrædende risici ved en investering i Danske Invest Global Future kan blandt andet nævnes følgende:
- Helt overordnet vil fondens succes i høj grad afhænge af, om porteføljeforvalterne formår at udvælge attraktive investeringer til porteføljen.
- Perioder med stor markedsuro og kursfald, fx udløst af en global recession, kan føre til betydelige fald i værdien af fondens investeringer.
- Investeringer i infrastruktur og private equity kan være yderst illikvide, så det kan være svært at afhænde investeringer til attraktive priser inden for en rimelig tidsperiode.
- Infrastruktur kan være langsigtede projekter med risici relateret til fx politiske beslutninger, reguleringer og økonomiske ændringer.
- Da private equity er unoterede selskaber, kan der være begrænset offentlig information om selskaberne, hvilket kan gøre det mere vanskeligt at træffe en fuldt informeret investeringsbeslutning.
*Det fulde navn er Danske Invest SICAV – SIF Alternatives - Global Future Class C p.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.



