1. Lav en lejekontrakt

For det første bør du lave en lejekontrakt med dig som udlejer og barnet som lejer. Det kan virke formelt at bede sit barn om at underskrive en lejekontrakt, men den er god at have, hvis der opstår tvivl om, hvad I egentlig har aftalt – og så skal barnet bruge den for at få boligstøtte.

2. Undersøg om boligen overhovedet må lejes ud

Husk altid at undersøge, om boligen må lejes ud. Det kan du gøre ved at tjekke ejer- eller andelsboligforeningens vedtægter.

3. Fastsæt en rimelig husleje

Den husleje, dit barn betaler til dig, skal svare til, hvad andre betaler for lignende boliger – altså den såkaldte markedsleje. Overvejer du at hjælpe dit barn ved at sætte huslejen lavere, skal du være opmærksom på, at din skat skal beregnes ud fra markedslejen uanset hvilken husleje, I aftaler. Og sætter I lejen lavt, skal der betales gaveafgift af forskellen mellem markedslejen og den betalte husleje.

Hvis du ønsker at give et tilskud til huslejen, så husk, at det i 2023 er muligt at give dit barn en skattefri gave på op til 71.500 kroner per forælder. 

4. Undersøg om barnet kan få boligstøtte

Når lejekontrakten er på plads, kan barnet søge om et tilskud til huslejen hos kommunen – det man kalder boligstøtte. 

Læs mere på borger.dk – hvor selve ansøgningen om boligstøtte også skal laves.

5. Hold styr på indtægter, udgifter og skat

Det kan være en god ide at oprette en særskilt bankkonto til udgifter og indtægter vedrørende lejligheden. Det gør det meget nemmere at holde regnskab. Du skal nemlig betale skat af det skattemæssige overskud, du får ved at udleje en bolig til dit barn – altså forskellen mellem dine driftsudgifter ved lejligheden og dine lejeindtægter.
Udgifter dækker typisk fællesudgifter, ejendomsskatter og udgifter til vedligeholdelse. Til gengæld skal du ikke betale ejendomsværdiskat, når du lejer lejligheden ud.

Gem altid regnskabet i mindst 5 år. 

Læs mere om skattereglerne ved forældrekøb af ejerlejlighed og andelsbolig hos Skat.