I Danmark lever cirka 85-90.000 mennesker ifølge Alzheimerforeningen* i dag med demens. Det betyder, at der i dag er omkring 400.000 mennesker i Danmark, der er nære pårørende til en person med demens, og som de ofte kan have svært ved at hjælpe med både økonomi og personlige forhold, hvis der ikke er lavet en fremtidsfuldmagt. Og antallet af demente forventes at stige med over 50 procent frem mod 2040.

Med en fremtidsfuldmagt kan du senere i livet få hverdagen til at fungere, selv om du måske ikke længere selv er i stand til at tage beslutninger. 

”Man kan selv vælge, hvad der skal gives fuldmagt til. Det kan være ting som at klare investeringer i banken, at videreføre en virksomhed eller måske at hjælpe en i forhold til sundhedsmyndighederne. Men der er også nogle klare regler for, hvad man ikke kan – og det er jo mindst lige så vigtigt” siger Lars Kjær-Andersen, senior formuerådgiver i Private Banking Elite. 

Med en fremtidsfuldmagt, kan fuldmagtshaver på dine vegne for eksempel få lov til at:

• indgå retshandler, kontrakter og sælge fast ejendom (dog ikke til sig selv)
• give gaver til børn og børnebørn efter de almindelige regler
• indfri dine lån med dine penge og anbringe/investere dine penge
• repræsentere dig som arving eller kreditor
• ansøge om offentlige ydelser og hjælpeforanstaltninger på dine vegne
• få aktindsigt i alle oplysninger om din person og dit helbred
• komme med ønsker i forhold til pleje og omsorg.

Med en fremtidsfuldmagt, kan fuldmagtshaver på dine vegne IKKE:

• udbetale gaver til sig selv, medmindre det står i fuldmagten
• indgå ægteskab på dine vegne
• skrive et nyt testamente 
• bestemme, at du skal flytte på plejehjem
• donere dine organer.

Ikke kun relevant for ældre

Lars Kjær-Andersen understreger, at en fremtidsfuldmagt er relevant for alle – og at alle bør tage stilling til det.

”Selv om man ikke har en stor formue eller en virksomhed, så er der jo også personlige beslutninger om ens helbred og i relation til sundhedssystemet, der er vigtige at tage hånd om. Og man kan kun lave en fremtidsfuldmagt, hvis man er ved sine fulde fem. Det er for sent, hvis man enten allerede er svært dement, eller hvis man for eksempel er ude af stand til at tage sig af sin økonomi, fordi man er kommet ud for en cykelulykke, hvor man har fået et hovedtraume. Og det kan jo ske i alle aldre”, påpeger han.

Sikkerhed for, at fremtidsfuldmagten ikke bliver misbrugt
En fremtidsfuldmagt kan først træde i kraft, når ens egen læge og Familieretshuset i forening beslutter det. Det foregår som regel sådan, at de pårørende kontakter ens læge, og at Familieretshuset derefter skal godkende jeres ansøgning om, at fuldmagten træder i kraft. Det betyder, at de pårørende ikke uden den afgørelse kan handle på dine vegne. 

Hvem skal man indsætte som fuldmagtshaver?
”Det kan være svært. Det kan for eksempel være ens ægtefælle, og har man fælles børn eller sammenbragte børn, kan de være sekundære fuldmagtshavere. Men hvis ens ægtefælle dør, er det en god ide at sætte en ny sekundær fuldmagtshaver ind”, siger Lars Kjær-Andersen. 

Vælg også en yngre fuldmagtshaver
Det er under alle omstændigheder en god ide at have en fuldmagtshaver, som er yngre end en selv – hvis ægtefællen dør, og man ikke har sat andre ind. 

”Man kan kun have en fuldmagt, men man kan sætte en person ind som fuldmagtshaver på økonomien og en anden på de personlige forhold. Og har man en virksomhed, som familien ikke er en del af, kan det være en god ide at sætte en med erfaring inden for virksomhedsdrift ind som fuldmagtshaver, så driften og beslutningerne ikke bliver sat i stå fra den ene dag til den anden”, siger Lars Kjær-Andersen.  

Han understreger også, at det altid er en god ide at rådføre sig med en advokat, når man laver en fremtidsfuldmagt.

Hvordan foregår det?
Man kan oprette en fremtidsfuldmagt på tinglysningsrettens hjemmeside med MitID eller via sin advokat. Først skal fuldmagten registreres og underskrives digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Når den er sendt til tinglysning, skal man møde op hos notaren, som stiller nogle spørgsmål for at vurdere, om man er ved sine fulde fem.

Når fremtidsfuldmagten eventuelt bliver sat i kraft, bliver den tinglyst i Personbogen, så den er offentligt tilgængelig. Indtil da ligger fuldmagten passivt i fuldmagtsregisteret, og det er kun dig som fuldmagtsgiver, Familieretshuset og domstolene, der kan se den. 

*) Alzheimer.dk den 15. april 2024.