”Penge er ikke som nullermænd, der bare pludselig er der. Men den følelse kan dit barn godt få, hvis barnet aldrig rigtigt lærer, hvor de kommer fra. Derfor kan det – også selv om man som forældre ikke mangler noget – være en fin idé at lade sine børn arbejde lidt for lommepengene – eller opfordre dem til at få et fritidsjob, når de er fyldt 13 år. Det er aldersgrænsen for, hvornår børn må få et arbejde. Et fritidsjob giver dem et mere konkret forhold til penge, så de lærer at forholde sig kritisk til, om de f.eks. har brug for en ny telefon eller ej”
Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank
Træner sociale kompetencer og ansvarlighed
Ifølge børne- og ungechefen viser Danske Banks egne undersøgelser*, at teenagere, der har et fritidsarbejde, har bedre pengevaner end unge, der ikke har. Men det er ikke alene værdien af penge, man lærer, når man har et fritidsjob i en ung alder, understreger hun:
”Børnene får så meget mere med i form af sociale kompetencer og ansvarlighed. Og så viser en undersøgelse, at børn, der har fritidsarbejde, faktisk i gennemsnit får højere karakterer i skolen”, forklarer hun.
Far til 17-årig: Hun forstår, at der skal en indsats til …
Søren er Private Banking-kunde i Danske Bank og har en datter på 17 år, som har haft forskellige fritidsjobs siden hun var 13 år. Hun startede som hjælpetræner på et gymnastikhold for seksårige, og passede senere også to små tvillingedrenge for et expat-ægtepar, der dengang lige var kommet til Danmark. I dag arbejder hun i en skotøjsbutik.
”Min datters fritidsjobs har givet hende en god forståelse for pengenes værdi – og det, at der er sammenhæng mellem den indsats hun lægger, og det hun har til rådighed. Hun kan godt lide at tjene sine egne penge, og hun er bestemt ikke nærig, men hun er opmærksom på, hvad ting koster og hvilken værdi, de giver hende, hvis hun for eksempel køber tøj eller tasker. Det kan godt være dyrt, men så skal det også bruges og ikke bare ligge i skabet. Hun synes også, at det er spændende at være ude blandt andre og forstå, hvordan en butik kører, men har selvfølgelig også dage, hvor det er træls at skulle afsted”, fortæller Søren.
Forudsætningerne for et fritidsjob skal være i orden
Datteren har også sparet en del op af sin løn, fordi hun gerne vil have noget stående til større ting – eller bare fordi man med hendes egne ord ”… aldrig ved, om der kommer et eller andet, hvor jeg skal bruge dem”. Sørens søn på 18 år har for tiden ikke et fritidsjob, fordi han selv og forældrene har vurderet, at han har mere brug for at fokusere på skolen og de sociale relationer.
”Det er en rigtig god ide med et fritidsjob, hvis forudsætningerne er til det. Men det er jo en afvejning, og hvis de unge ikke har overskuddet, så skal man også respektere det”, mener Søren.
Børn- og ungechefen: Må ikke gå ud over skolen
Børne- og ungechef Anne Juel Jørgensen understreger også, at man naturligvis lige skal huske, at der skal være styr på løn, skat og især tidsforbrug. For det skal jo ikke gå ud over barnets skolegang.
”Til gengæld er det altså en superfin mulighed for at snuse til arbejdslivet, få nogle flere penge mellem hænderne og lære lidt mere om privatøkonomi”, siger Anne Juel Jørgensen.
Kan også lære teenageren at udskyde behov
Et fritidsjob giver også nogle teenagere lyst til at spare de hårdt tjente penge op. Og det er en god læring, fordi det kræver, at teenageren kan tænke langsigtet og udsætte sine behov. Hvorfor sige nej til det spil, jeg har lyst til at købe lige nu? Evnen til at spare op er helt nødvendig for at have en sund økonomi. Det er en del af pengeligningen, hvor opsparing til både svære tider, drømme og alderdom indgår, så man ikke senere havner i pengeproblemer.
”For børn er det en god øvelse at spare op til noget, de ønsker sig. Som forælder kan det være svært at sige til sit barn, at det må vente, hvis der er noget, det ønsker sig brændende lige nu. Men det kan være en god måde for barnet at lære noget essentielt om behovsudsættelse og værdien af ting”, fastslår Anne Juel Jørgensen.
