Som Private Banking-kunde har du automatisk afbestillingsforsikring og evakuering tilknyttet dit kort, hvis du har et Mastercard Platin Private Banking eller World Elite Mastercard i Danske Bank Private Banking. For Private Banking-kunder med andre typer af Mastercard (eksempelvis Mastercard Platin i Private Banking Young), kan der gælde andre vilkår. Hvordan du er dækket fremgår af din netbank.
Har du spørgsmål til din rejseforsikring eller afbestillingsforsikring via dit Danske Bank Mastercard gennem Tryg, anbefaler vi, at du kontakter Tryg via Danske Bank rejseassistance på 45 12 91 00 eller læser mere på Trygs hjemmeside.
Afbestillingsforsikring
Er du endnu ikke taget afsted så kontakt Tryg via Danske Bank rejseassistance, som kan hjælpe med at besvare spørgsmål. Forsikringen dækker dog kun, hvis rejsen går til en destination som Udenrigsministeriet fraråder rejser til (det vil pr. 15. marts 2020 sige alle lande), og der er mindre end 72 timer til afrejse.
Aflyser dit fly- eller rejseselskab afgangen, skal du i første omgang kontakte dem for at søge refusion eller ombooking.
Vi du se forsikringsbetingelserne på din rejse- eller afbestillingsforsikring, finder du dem i din netbank under ’Kort & valuta’ og ’Forsikringer til Mastercard’.
Ønsker du at gøre brug af din afbestillingsforsikring, eller vil du anmelde en skade / sygdom under ferien, kan du bruge Trygs online skadesanmeldelse (https://tryg.dk/danskekort) eller ringe til Tryg via Danske Bank rejseassistance på 45 12 91 00.
Er du i karantæne i et højriskoland udenfor Danmarks grænser
Som Private Banking kunde i Danske Bank har du en rejseforsikring på dit Mastercard. Hvor meget og hvordan du er dækket af dine forsikringer afhænger af korttypen. Er du så uheldig, at du er karantæne udenfor Danmarks grænser i et land, der er på Udenrigsministeriets liste over højrisikolande, anbefaler vi, at du kontakter vores samarbejdspartner Tryg via Danske Bank Rejseassistance på 45 12 91 00,
Hold dig orienteret
Situationen ændrer sig hele tiden, så skal du på ferie, anbefaler vi, at du løbende holder dig orienteret om situationen blandt andet på Udenrigsministeriets hjemmeside. Der opdaterer de løbende deres rejsevejledninger til alle lande, hvor Danmark har en ambassade, samt til lande hvor der både er mange danske rejsende og en særlig sikkerhedsrisiko. Du kan finde yderligere information blandt andet på disse hjemmesider: