En række spørgsmål går hyppigt igen på tværs af vores Private Banking-kunder. Her besvarer Peter Erik Agerlin, chef for Danske Bank Private Banking i Hillerød, de mest udbredte.

1. Har vi penge nok?

SVAR: Måske spørgsmålet over dem alle – og det gælder i virkeligheden i alle livets faser. Men spørgsmålet melder sig især, når kunder nærmer sig pensionsalderen. Her er det vigtigt med en snak om planerne for fremtiden. Er det fx realistisk at fortsætte med to ejendomme, indtil man er 90 år? Samtidig er det vigtigt, at kunderne ikke blot kopierer deres nutidsøkonomi ud i fremtiden, for de færreste fortsætter videre i samme spor, og vi skal også kigge på, om kunder fx skal afvikle gæld eller have afdragsfrihed.

Vi oplever ikke, at de unge tænker lige så meget over, om der er penge nok. Deres overvejelser går mere på, om de fx kan få lov at låne penge til et hus. Generelt kan man sige, at de unge har et mere kortsigtet fokus på deres økonomi.

Når vi har dialog med kunderne om deres muligheder, bruger vi blandt andet vores digitale formueværktøj Wealth Planner til at tale økonomi i et lidt større perspektiv og simulere, hvordan formuen vil udvikle sig i forskellige scenarier.

2. Kan vi hjælpe børnene økonomisk?

SVAR: Mange forældre giver deres børn eller børnebørn pengegaver ud fra en betragtning om, at det er sjovere at se de unge mennesker få glæde af pengene nu end som arv engang i fremtiden.

Alligevel har kunder sjældent pengegaver med på listen, når vi får deres oversigter over udgifter. I deres optik giver de pengegaver, hvis de har råd, men det har de ofte. Derfor kan det være en rigtig god idé at prøve at lægge det ind som en fast udgiftspost og se, hvad det betyder for økonomien. Så bliver kunderne mere bevidste om, at de har plads til det i deres økonomi. Mange forældre er dog meget bevidste om, at de ikke ønsker at gøre deres børn forvænte og forkælede – men de kan jo altid fjerne udgiftsposten igen, hvis de vil.

Samtidig kan det også give anledning til en god dialog om, hvor længe og hvor meget kunderne har mulighed for at hjælpe økonomisk. Når man kommer med det andet eller tredje barn i rækken, kan det måske blive sværere at finde plads i økonomien til et forældrekøb af lejlighed – og hvad er det nu lige, et forældrekøb betyder i forhold til skatten?

3. Hvordan er mulighederne for et sommerhus?

SVAR: Vi bliver ofte taget med på råd, når kunder går med tanker om et sommerhus, og det kan give anledning til en god dialog. Hvorfor er det egentlig, de gerne vil have et sommerhus? Hvad er det, de lægger vægt på? Og hvis en kunde drømmer om et sommerhus i udlandet, er det yderligere relevant med en dialog om de gældende skatte- og arveregler.

Vi hjælper kunderne med at afdække, hvad de har af økonomiske muligheder, og hvordan et køb af sommerhus vil påvirke deres fremtidige økonomi – og vi oplever ofte, at kunderne har råd, selvom de er i tvivl og måske har holdt sig tilbage i årevis. Her kan vi være med til at skabe det vigtige overblik og sikre tryghed, så flere kunder er beslutningsdygtige og kan indfri deres drømme, mens tid er.

4. Kan vi stå af karriereræset?

SVAR: Mange kunder får lyst til at stå lidt af ræset eller ændre karriere, før de når pensionsalderen, men har de nu også råd til at sige farvel til deres høje løn til fordel for noget andet? Hvad kan lade sig gøre rent økonomisk?

Det er en dialog, vi ofte har med kunder – især hvis de føler sig fastlåste eller meget ophængte i deres job. Det kan også være kunder i 50’erne, der er på toppen af deres karriere med spændende jobs og måske har lidt svært ved at tale om det der med pension, men omvendt er de nysgerrige efter at høre nærmere om mulighederne for at skifte spor. I takt med, at vi lever længere og længere, er der kommet øget fokus på, at man sagtens kan prøve nye muligheder af, selv om man har rundet de 60 år, og her kan vi hjælpe med at regne på mulighederne. Ofte viser det sig, at kunderne har økonomisk råderum til at skifte kurs i tilværelsen.

Spørgsmålet relaterer sig også meget til frihed, og her kan vi fx rådgive om at nedsætte forbruget en smule i årene med høj løn, så der stadig er penge til den dag, hvor kunden ønsker sig frihed til at gøre noget andet.

5. Hvad hvis jeg bliver alene?

SVAR: Dette spørgsmål får vi oftest fra ældre kunder, eller når yngre kunder oplever et dødsfald i vennekredsen.

Når yngre kunder pludselig mister en ægtefælle eller samlever, er det ofte mere kompliceret på den måde, at de normalt ikke har regnet med det og derfor heller ikke er forberedt økonomisk. Er det fx den part med den højeste løn, der går bort, kan det have meget stor betydning for den andens økonomiske situation. Derfor er det en vigtig dialog at have, og faktisk er det ofte os, der bringer det på bane og hjælper med at skabe overblik over, hvordan kunder kan opretholde det gode liv, selv om de bliver alene.

At blive alene kan selvfølgelig også betyde at blive skilt, og vi opfordrer generelt til, at begge parter er med til møderne i banken, så begge er indviede i den økonomiske situation.

6. Hvordan skal vi tilrettelægge vores pensionsudbetalinger?

SVAR: Hvad vil du gerne – og hvad er dine drømme? Når kunder nærmer sig pensionsalderen, handler det pludselig om at leve af sine penge, men mange ønsker ikke at bruge af deres formue. Det prøver vi at snakke om, for det kan både være nødvendigt og hensigtsmæssigt, hvis du vil leve det liv som pensionist, du har drømt om.

Vi laver i virkeligheden en optimering af, hvordan kunder bør tage deres pension ud, og her er det hjernen, der tænker. Men hjertet skal også høres i den dialog. Vi skal ikke kun tale økonomisk optimering, men også om hvordan forskellige beslutninger vil påvirke kundernes adfærd og følelse af tryghed.

Generelt oplever vi, at kunder ikke er lige så optagede af at være gældfrie, som de måske var tidligere. Især er der mange kunder, der er glade for, at vi kan tilbyde dem 30 års afdragsfrihed.

7. Er der styr på generationsskiftet i virksomheden?

SVAR: Vi har en del kunder, der er ejerledere, og de kan sjældent se dem selv give virksomheden videre; det er ofte dem selv, der har skabt den. Her er det vigtigt, at vi er ude i god tid og spørger ind til deres planer for virksomheden og drømme for fremtiden. Er det børnene eller børnebørnene, der skal overtage virksomheden? Er den strømlinet nok til at blive solgt? Hvor mange penge skal der være tilbage til kunden selv, og hvad kunne vedkommende godt tænke sig bagefter?

På baggrund af den dialog kan vi se nærmere på den bedste struktur for et generationsskifte og afdække, hvad kunden har af muligheder derefter, og hvad der fx skal ske i forhold til arv.

Det handler dog ikke kun om økonomi, men også om de mere menneskelige aspekter af en virksomhedsoverdragelse, for hvad gør det ved identiteten at sælge sin virksomhed? For mange ejerledere fylder virksomheden en større del af deres liv, end jobbet gør for lønmodtagere, og det skal vi også tage med på bundlinjen.

8. Er min formue investeret rigtigt?

SVAR: Investering fylder naturligvis rigtig meget for mange af vores kunder, og det handler ikke kun om den rigtige fordeling mellem aktier og obligationer og mellem sektorer og lande, men også om balancen mellem hvad vi foreslår, og hvad kunden føler. Vi kan fx godt sige, at en kunde nøgtern set kan tåle at have en høj andel af sin formue investeret i aktier, men hvis kunden ikke er komfortabel med det, er det nok ikke det rigtige.

Samtidig skal vi huske at holde vores kunder op på den investeringsstrategi, de har valgt på baggrund af deres investeringsprofil. De kunder, der har oplevet finanskrisen, ved godt, at de klarer sig igennem perioder med kursfald, men det kan være sværere for yngre kunder, der lige er kommet til penge og oplever store udsving og faldende aktiekurser for første gang.

Endeligt har vi meget fokus på at inddrage kundernes samlede aktiver, når vi rådgiver om investering. Ønsker en kunde fx at investere en kontant opsparing, kan det måske isoleret set virke risikabelt at placere alle pengene i aktier, men har kunden samtidig en pæn friværdi og en stor pensionsopsparing i et fastrentemiljø, fremstår kundens samlede formue og økonomiske risici pludselig i et andet lys. Så kan det måske give fin mening at investere den kontante opsparing i aktier.

Har artiklen givet anledning til spørgsmål om din egen økonomi, er du altid velkommen til at kontakte din Private Banker.