Historien bag de ældre ure er naturligvis en del af charmen, men også økonomisk er de interessante, for mange af dem holder prisen og nogle af modellerne er endda blevet solgt med fortjeneste. Det har gjort at mange i dag ser vintage-ure som mere end noget smukt om håndleddet.
For at blive klogere på urene har vi talt med Henrik Jørgensen, som er urekspert hos auktionshuset Bruun Rasmussen, og spurgt ham, hvad man skal være opmærksom på, hvis man er på udkig efter et godt vintage-ur.