Kort fortalt
- Private Banking-kunder har solgt ud af danske enkeltaktier og tech-aktier.
- Til gengæld har de købt op i fonde med blandt andet globale og europæiske aktier.
- Også danske obligationer oplever øget interesse – også via populær fond.
- Vi kan stadig få et rigtig godt aktieår, vurderer Frank Øland, men der er fortsat betydelig geopolitisk risiko.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her

For to måneder siden indledte USA og Israel deres angreb på Iran – og siden har det meste handlet om Mellemøsten på de finansielle markeder.
Selv om udviklingen har skabt masser af usikkerhed, har Private Banking-kunder i Danske Bank dog generelt holdt hovedet holdt. Præcis som vi har anbefalet, i øvrigt. Men selvfølgelig har der også været handelsaktivitet – vi har set nærmere på tallene fra 1. marts til 20. april, hvor især tre tendenser falder i øjnene:
1. Har solgt ud af danske aktier og tech
ENKELTAKTIER: Private Banking-kunder har haft et samlet nettosalg af enkeltaktier på omkring 1.280 mio. kroner. Det vil sige, at de i perioden har solgt aktier for ca. 1.280 mio. kroner mere, end de har købt. Det kan lyde voldsomt, men er faktisk et ret begrænset nettosalg set i forhold til deres samlede aktiebeholdninger.
Blandt de mest solgte aktier har været tech-aktier som Alphabet, Apple og TSMC samt danske aktier anført af A.P. Møller – Mærsk, Torm, Danske Bank, Novo Nordisk, NKT og GN Store Nord.
2. Har købt bredere op i aktiemarkedet
AKTIEFONDE: Mens Private Banking-kunder har solgt ud af enkeltaktier, har de købt op i aktiefonde. Her har der været et samlet nettokøb på ca. 420 mio. kroner, og det kan blandt andet være investorer, der har udnyttet kursfaldene til at købe bredere op i aktiemarkedet. Der har været størst inflow i to indeksfonde, der investerer bredt i hhv. globale og europæiske aktier:
Danske Invest Global Indeks* investerer i mere end 1100 forskellige selskaber på tværs af de udviklede økonomier og er vores ubetinget mest populære fond af alle. Det skyldes blandt andet, at fonden giver stor risikospredning på en nem måde og har omkostninger i den lave ende af skalaen.
Danske Invest Europa Indeks BNP* investerer bredt i europæiske aktier, og fordelingen af aktier følger landenes BNP. Fx udgør tyske aktier næsten en fjerdedel af fondens portefølje, da Tyskland udgør næsten en fjerdedel af Europas økonomi.
Husk dog, at selv en indeksfond med god risikospredning på tværs af mange forskellige aktier ikke garderer dig imod perioder med overordnede kursfald på aktiemarkedet.
3. Har købt flere danske obligationer
OBLIGATIONER: Højere olie- og gaspriser har ført til frygt for højere inflation, hvilket har sendt renterne i vejret – og det har gjort obligationer mere interessante. Private Banking-kunder har haft et nettokøb af obligationer på ca. 1.200 mio. kroner, primært fordelt mellem danske obligationsfonde og køb af enkeltpapirer inden for dansk realkredit.
LÆS MERE: Iran-krig har gjort danske obligationer mereattraktive
En af de fonde, der har oplevet størst inflow, er Danske Invest Danske Helt Korte Obligationer*, som er blevet et populært alternativ til kontant opsparing i banken. Aktuelt ligger det såkaldte horisontafkast for fonden – dvs. det forventede afkast på 1 års sigt ved uændret rente, på ca. 2,1 pct. efter de løbende årlige administrationsomkostninger i fonden (pr. 23.04.2026). Risikoen ved fonden betragtes som meget lav, men hurtige rentestigninger kan dog stadig give små minusafkast.

Vi kan fortsat få et rigtig godt aktieår
Amerikanske aktier har for nylig sat nye rekorder, selv om krisen i Mellemøsten ikke er afsluttet. Hormuz-strædet er stadig spærret og reducerer de globale energiforsyninger.
Det lader dermed til, at aktiemarkedet er kommet lidt foran virkeligheden og stort set har indregnet en løsning på konflikten. Det er også vores forventning, at konflikten ikke trækker i langdrag. Dertil giver den for stor modvind for Donald Trump hjemme i USA – og midtvejsvalget i november er ikke så langt væk.
Selv om markedet er lidt på forkant med virkeligheden, har vi fortsat et positivt syn på aktier.
- Den amerikanske regnskabssæson ser enorm stærk ud med høj forventet vækst i selskabernes indtjening.
- Samtidig ser økonomien fortsat robust ud, og de seneste tal peger på, at det amerikanske arbejdsmarked fortsat er stærkt.
*Det fulde navn er Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d, Investeringsforeningen Danske Invest Europa Indeks BNP, klasse DKK d og Investeringsforeningen Danske Invest Select Danske Helt Korte Obligationer, klasse DKK d.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.



