Med dit World Elite Mastercard i Private Banking følger en gratis rejseforsikring i samarbejde med Tryg Forsikring,
der dækker ophold i hele verden i op til 90 dage (Private Banking) / 120 dage (Private Banking Elite).
Udvid din rejseforsikring efter behov
Ved at kontakte Danske Bank Rejseassistance på (+45) 45 12 91 00 har du mulighed for at udvide din rejseforsikring
med længere rejseperiode, højere dækning ved afbestilling og erstatningsrejse.
Medicinsk forhåndsvurdering
Er dit helbred klar til en rejse? En medicinsk forhåndsgodkendelse giver dig sikkert svar på, om du kan få dækket
behandling af din kroniske eller eksisterende sygdom, hvis den forværres på din rejse.
Forhåndsvurderingen gælder for denne ene rejse. Derfor skal du forhåndsvurderes igen, hvis du på et senere tidspunkt
skal på en ny rejse. Start forhåndsvurderingen hos Falck Global Assistance her.
Forsikringsbetingelser
Du kan finde dine forsikringsbetingelser i din Netbank samt herunder:
Forsikringsbetingelser gældende fra 10 marts 2020 :
Frem til 10 marts er du dækket i henhold til forsikringsbetingelser dateret den 1. maj 2019.
Er dit kort oprettet før 10. marts 2020, så bemærk at du frem til 10. juni 2020 for så vidt angår ’Købsforsikring’ er dækket i henhold til forsikringsbetingelserne dateret 1. maj 2019.
Anmeld skade
Du kan altid anmelde skader eller få svar på spørgsmål om forsikringsdækning ved at ringe til Danske Banks
Rejseassistance på (+45) 45 12 91 00.
Du kan også anmelde din skade til Tryg online. Anmeld skade
Anmeld sygdom eller tilskadekomst i udlandet
Du bedes altid kontakte Tryg Alarm via Danske Bank Rejseassistance i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst, så
korrekt behandling kan igangsættes. Ring døgnet rundt på (+45) 45 12 91 00.
Har du selv haft udgifter eller yderligere krav i forhold til rejseforsikringen på dit kort, kan du altid foretage en
skadesanmeldelse til Tryg.
Anmeld fly- og bagageforsinkelse, afbestilling samt andre mindre typer skader
Du bedes først for egen regning betale de udgifter, der må være i forbindelse med fly- og bagageforsinkelse eller
mindre skader. Erstatning for dine udgifter søges efter hjemkomst.
Ved afbestilling af rejse skal du selv sørge for lægeerklæring, inden erstatning kan søges.
Udgifter skal dokumenteres med originale bilag (for eksempel PIR (Property Irregularity Report) rapport, som fås i
lufthavnen, hvis din bagage er væk/forsinket, politirapport eller lægeerklæring).
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rejseskade hos Tryg via Danske Bank Rejseassistance (hverdage
mellem kl. 8.00 – 16.00). Tlf. (+45) 45 12 91 00.